Det kan være svært at skrive om emner, som andre har en meget stærk holdning til. Den bedste indgangsvinkel er dog, at du gør det på en sober måde, hvor du holder dig til fakta og forholder dig til de problemer, der kan være ved det.
Der er nogle emner, som folk har stærkere holdninger til end andre. Det er for eksempel alkohol og gambling. Nogle er meget imod dem og føler, at de helt skal forbydes, mens det heldigvis for de fleste andre er noget, som de får glæde af.
Men hvad gør du så, når du skal sælge sådan et produkt? Du ved jo godt, at det kan gå galt for nogle, men det er jo langt fra alle. Det er jo ikke et dårligt produkt, du vil sælge. Det er måske bare lidt mere omdiskuteret end at sælge økologiske babysutter.
I denne artikel får du nogle gode råd til, hvordan du kan skrive om ”fy-emnerne” på en sober måde, så du både får solgt dem, men hvor du heller ikke får trådt folk over tæerne.
Det er altid en god strategi, at du holder dig til fakta, når du skriver om de mere kontroversielle emner. Det kan for eksempel være, at du beskriver reglerne til de forskellige gamblingspil uden at prøve at sælge dem til læseren.
En mulighed er også, at du i teksten skriver noget om de problemer, der er ved dit produkt. Ja, det er muligt at blive alkoholiker eller ludoman, men det er jo langt fra alle, som det sker for. Forhold dig til, at du ved, at det sker, men at det at gamble jo ikke er ensbetydende med, at læseren bliver ludoman med det samme. Der er mange, der har stor glæde af at spille uden, at de på nogen måde er uafhængige af det.
Du kan for eksempel foreslå, at læserne kan spille gratis. Dermed kommer det ikke kun til at handle om, at de skal bruge penge på det, men også om at det bare er noget, som de skal have det sjovt med.
En tredje god måde for dig at forholde dig til de lidt varmere emner er, at du skriver en guide til læserne. Det kan for eksempel være, hvordan de kan finde den bedste gamblingside. Det kan også være, hvordan de kan bruge de forskellige former for alkohol. Det er det oplagt, at du kommer ind på en masse spændende og kreative drinksopskrifter.
Iværksætter, stud.polit og konsulent inden for online marketing
Alexander Leo-Hansen studerer til daglig ved Københavns Universitet, hvor han læser økonomi. Ved siden af studiet hjælper han virksomheder med SEO, linkbuilding og Google AdWords. Derudover ejer han en af Danmarks største studieportaler, Skoleanalyser.dk, der hjælper gymnasieelever med at opnå bedre karakterer.
Alexander vil her på IVÆKST bloggen dele ud af sin viden vedrørende SEO, content marketing, linkbuilding, PPC og konverteringsoptimering.