Bloggen

puck i hockeyhal

3 erfaringer fra Puck24: Sådan bygger du et automatiseret nyhedsmedie

3 erfaringer, jeg har gjort, ved at bygge et automatiseret nyhedsmedie

Under coronapandemien gik Morten Vadskær i gang med et hobbyprojekt: En robot, der kunne skrive om ishockey. Her deler han ud af de erfaringer, han har gjort sig

Konceptet er ret simpelt. Jeg henter forskellige informationer om ishockey kampe og så bygger jeg artikler ud fra det. I starten var det blot en automatiseret kamprapport med hvordan kampen udviklede sig i forhold til straffe og mål. Men jeg kunne godt se, at det var ret kedeligt for læserne, så jeg begyndte at tænke "hvad kan jeg ellers med disse data?" og den næste og mest oplagte udvikling var at bruge de samme data til at lave spillerprofiler.

Jeg har siden valgt også at udbygge systemet, så det også skriver om generelle ishockey nyheder.

Oprindeligt tænkte jeg, at jeg ville lave en side, der udelukkende autogenererede nyheder om kampe og spillere, men jeg har erkendt, at man er nødt til at lave nogle ting håndholdt så at sige. Sådan at det hele ikke bliver autogenereret.

Heldigvis kan man i dag ret hurtigt ved hjælp af AI lave en artikel ud fra pressemeddelelser og de data, man har til rådighed.Så for at spare tid, har jeg i den grad taget AI i brug.

I dag er siden, der hedder Puck24, en blanding af:

  • Autogenererede kamprapporter
  • Autogenererede optakter til kampe
  • Ishockey nyheder skrevet fra pressemeddelelser
  • Autogenererede spillerprofiler
  • Autogenererede rapporter om de enkelte hold
  • Kampoversigter

Hvad har jeg lært undervejs?

Mulighederne for at bygge et system, der selv genererer indholdet i dag er uendelige. Du kan hente vejrdata, anmeldelser, virksomhedsdata, bolighandler, trafikinfo, sportsresultater, kulturbegivenheder og meget mere og lave dit indhold ud fra. Evt. ved at kombinere det med andre former for data.

Vil du selv i gang med at lave et lignende system, så får du her tre af de erfaringer, jeg har gjort mig.

1. Hav et alarmsystem

Du skal jo have et værktøj til at hente data. Enten via et API, et feed eller scraping.

Det værktøj kommer til at fejle en dag!

Ikke nødvendigvis din skyld – men en dag er feedet flyttet, forbindelsen udløbet eller lignende og så får du ingen data. Det betyder, der ikke bliver lavet nyt indhold til din side. Så sørg for at få en mail eller anden form for besked, hvis den ikke længere kan hente data, fra den forventede kilde.

Det lyder banalt. Det er det også. Men jeg tænkte ikke over det, da jeg gik i gang.

2. Sæt flere ting på automatpilot

Når jeg skriver artikler om ishockey, så optræder der ofte udenlandske ligaer og klubber, som kan være relevante at linke til. Skriver man f.eks. om at Lars Eller er blevet handlet tilbage til sin gamle klub, Washington Capitals, så kan det være relevant at lave link til Washington Capitals.

I stedet for at lave dette link selv, når teksten bliver autogenereret, så har jeg lavet en linkdatabase over ord, der skal linke et bestemt sted hen. Det er både interne og eksterne links.

Skriver jeg en nyhed om en spiller, så bliver nyheden automatisk kædet sammen med denne spiller i systemet. Det betyder, at hvis man er inde og læse spillerprofilen, så vil der nederst være links til de interviews og nyheder, der er om den pågældende spiller.

3. Krydr med medier

Har du billeder, video eller lyd, som relaterer sig til dit emne, så flet det ind. Jeg er så heldig, at jeg har adgang til en lang række billeder af spillerne i den bedste danske ishockeyrække. De billeder har jeg tagget op med, hvem der er på billedet. Det betyder, at jeg kan krydre kamprapporter med billeder af de spillere, der har scoret. Er der nyheder om en bestemt ishockey spiller, kan jeg krydre nyheden med billede om den enkelte spiller.

På samme måde er det muligt at indlejre relevante videoer fra sociale medier i forhold til f.eks. kampe eller interviews.

Det er en nem måde at gøre en autogenereret tekst væsentligt mere interessant og spændende for læserne.

 

Skal jeg kort give nogle gode råd til dit autogenererede projekt, så skal det være:

#1 Se på, hvordan dit projekt bliver til gavn for læserne

#2 Sæt så meget som muligt på autopilot

God fornøjelse med din tekstrobot.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Managing Partner

Thomas Astrup er Managing Partner i bureauet Refyne. Refyne håndterer online markedsføring for en række af Danmarks største virksomheder. Thomas vil primært blogge om at starte og vækste virksomheder, om bureau-kunde-samarbejde samt konkrete tips du kan implementere i din egen forretning.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Thomas Astrup

Managing Partner

Er du iværksætter med et blik for fremtiden? ESG – Environmental, Social, and Governance er nøglen til at låse potentialet op for din virksomhed i en verden, der kræver mere ansvarlighed.

Thomas Astrup

Managing Partner

Tags:
IT

Få 3 hurtige til server-side tracking. Lær de 3 essentielle tips der kan forvandle din Google Analytics og booste din online forretning.

Thomas Astrup

Managing Partner

Kom godt fra start med SEO til din nystartede virksomhed med disse 5 effektive tips. Lær at optimere dit website og øge din online synlighed ved hjælp af grundlæggende SEO-principper, der kan kickstarte din virksomheds vækst.

Managing Partner

Thomas Astrup er Managing Partner i bureauet Refyne. Refyne håndterer online markedsføring for en række af Danmarks største virksomheder. Thomas vil primært blogge om at starte og vækste virksomheder, om bureau-kunde-samarbejde samt konkrete tips du kan implementere i din egen forretning.
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.