I dag har du som webshop-ejer flere kanaler og platforme, end nogensinde før, til at markedsføre dine produkter via. Men det kan være vanskeligt at tage beslutning om en markedsføringsmetode, især hvis du har et mindre, eller endog mellemstort firma med et begrænset budget og begrænsede ressourcer.
Selvom en del online markedsføring på kan gøres gratis er det samtidigt tidskrævende og det kræver også, at du er skarp til at identificere netop de online platforme og kanaler som fungerer med de produkter eller services som du udbyder – for nogle webshops er det værdifuldt at fokusere på direkte markedsfæring via online annoncering, hvorimod andre finder værdi i godt skrevet indhold som indirekte markedsføring af ens produkter.
Men hvis vi ser overordnet på det, hvilke markedsføringskanaler er de oplagte for den mindre virksomhed som primært henvender sig til sine kunder via online markedsføring?
I det følgende vil vi fremhæve et par markedsføringskanaler og kort beskrive deres funktion, samt linke til ressourcer/sider som i den forbindelse kan få dig hurtigere videre i processen.
En af de bedste markedsføringsstrategier for den mindre virksomhed er uden tvivl blogging. Ved at forsyne dine potentielle kunder med informativt, ikke-salgsbaseret indhold, som du gør tilgængelig via din egen blog eller som gæstblogger kan du og din virksomhed etablere jer, som eksperter inden for et ønsket område. Det at udgive informativt indhold via en blog på din webshop kan også positivt påvirke dine rangeringer på Googles søgeresultater.
Ved at blogge nyt indhold mindst to gange om ugen forøger du markant din webshops mulighed til at blive fundet på de store søgemaskiner (primært Google eftersom som næsten alt trafik genereres via denne søgemaskine). Jo mere du blogger, desto mere trafik vil din webshop få fra Google, samt de lidt mindre søgemaskiner Yahoo og Bing – det er dog her ekstremt vigtigt at bemærke, at dit indhold skal have en relativ høj kvalitet. En masse artikler, guider og blogindlæg uden reel værdi for dine potentielle kunder er spild af tid – det handler på ingen måde om kvantitet, men udelukkende om kvalitet.
Når du tilfører nyt indhold til din blog kan du med fordel henvise til enten produkter eller services som netop din webshop er specialiseret i at tilbyde. På den måde viser du potentielle kunder hvordan de kan løse problemstillinger med dine produkter eller services. Overvej at gøre gæsteblogging en del af din online markedsføringsstrategi.
Er klassisk måde at markedsføre dine produkter og services online på er via betalt trafik, hvor du via forskellige netværk helt konkret køber besøgende til din webshop i håb om at de bliver konverteret til betalende kunder – det med ”i håb om” skal selvfølgelig forstås på den måde, at én ting er at købe sig til besøgende og noget helt andet er at måle på hvor meget din betalte trafik er værd og hvordan du kan optimere ind indtjening på dine ”købte” besøgende.
Når man taler om betalt trafik, så burger man ofte fagudtryk som PPC (Pay-per-Click) eller betaling per klik/besøgende og det bunder selvsagt i, at her er tale om amerikanske fagtryk. Men hvorfor er det interessant med betalt trafik?
Det er vigtigt for webshops, at de skal være så målrettede med deres markedsføringsbestræbelser og investeringer, som muligt, især hvis deres produkt/service er lokalspecifik og her er betalt trafik er en nem måde at opnå det på. Betalt trafik kan også være en omkostningslet måde at stikke tæerne ned i online markedsføringsverdenen på og bruge dine markedsføringspenge til særligt at målrette de områder og kundesegmenter, som mest relaterer sig til din webshop.
Her vil vi give dig en oversigt om de netværk i Danmark som kan tilbyde dig betalt trafik:
Google AdWords – næsten alle har hørt om Google AdWords og det er nok de mest udbredte netværk til betalt trafik I Danmark.
Bing/Yahoo – kan sammenlignes med AdWords, men deres andel af dansk, betalt trafik er lav.
Facebook-Annoncer – er markedsføring via Facebook og her kan du virkelig trække et stor volumen betalt trafik.
Pricerunner.dk – Pricerunner.dk sammenligner prisen på mange fysiske produkter og her kan mange webshops med fordel annoncere deres produkter online.
Kelkoo.dk – minder meget om Pricerunner.dk, men deres trafik-volumen er knap så stor.
Shopello.dk – er som Pricerunner.dk og Kelkoo.dk, men deres trafik er ret lav I Danmark lige nu.
Inden du går i gang med at placere dine annonceringskroner i nogle af disse netværk er det umådeligt vigtigt at du opsætter en form for konverteringssporing op i din webshop for at se god en investering din betalte trafik er – her er Google Analytics nok den bedste løsning. Med Google Analytics kan du se en oversigt over alle besøgende på din webshop og samtidigt se f.eks. hvor meget du tjener på din betalte trafik fra Facebook osv.
Hvis du sælger et i høj grad visuelt produkt, eller serviceydelse, lad os antage at du er inden for bryllups- eller tøjbranchen, bør du regelmæssigt udgive dine produktbilleder på Pinterest og Instagram. Begge online tjeneste er gratis og har begge en stor tilslutning, især blandt kvinder.
Du kan trække stor tilstrømning og gratis trafik til din webshop via Pinterest og ingen platform anvender hashtags til opbygning af publikum som Instagram. Når det drejer sig om varer og serviceydelser – især henvendt til kvinder i alderen 18 til 65 – bør du klart overveje at anvende Pinterest.
Iværksætter, stud.polit og konsulent inden for online marketing
Alexander Leo-Hansen studerer til daglig ved Københavns Universitet, hvor han læser økonomi. Ved siden af studiet hjælper han virksomheder med SEO, linkbuilding og Google AdWords. Derudover ejer han en af Danmarks største studieportaler, Skoleanalyser.dk, der hjælper gymnasieelever med at opnå bedre karakterer.
Alexander vil her på IVÆKST bloggen dele ud af sin viden vedrørende SEO, content marketing, linkbuilding, PPC og konverteringsoptimering.