Vi kender det alle sammen, vi har købt en vare på nettet og efterfølgende modtager vi en standard mail: ”Tak for din ordre” og dernæst en ”Din ordre er afsendt”. Næsten alle webshops anvender disse automatiserede mails for at opdatere kunderne. Men i stedet for, at du anvender en standard kedelig e-mail i din webshop, der ligner alle andres, så kan man prøve at eksperimentere med en mere unik og anderledes form for ordrebekræftelse- og afsendelsesmail. Hos Bomo.dk har vi skabt en række anderledes og unikke automails, hvilket har givet os en øget positiv feedback fra vores kunder.
Vores ordrebekræftelse mail lyder således:
”Du er en ninja!
Hvorfor?
Fordi du har formået at gøre et køb, hos en af de fedeste shops, der findes i internet-junglens udvalg.
Vi takker og bukker for din ordre. Tusind tak!
Vi sender denne mail for at vise, at alt er i orden, nemlig at vi har modtaget din ordre.
Vi glæder os til at pakke din ordre, selvom det altid er hårdt at sige farvel til vores elskede produkter. :)
Vi sender selvfølgelig en mail, når vi har afsendt din ordre.”
Når vi så afsender vores ordrer, så får kunden følgende mail:
”Der blev trillet en lille tåre, da vi tog afsked med din Pakke… Men bare rolig, den er i sikre hænder hos DAO.
Pssst… du behøver ikke engang at være hjemme, når du modtager pakken. Da 95% af alle pakker ender i postkassen.
Hvis du ikke har modtage din pakke inden for den angivne tidsramme, så skynd dig at hive fat i os, så skal vi nok uddele virtuelle øretæver til postmanden.”
Da vi startede med at anvende denne anderledes og mere personlige stil, har vi oplevet en meget positiv effekt. For udover at kunden måske får et smil på læben, når kunden læser mailen, så har vi også oplevet en forøgelse i anmeldelser på Trustpilot og Facebook. Her kan du se et par eksempler fra anmeldelser, som direkte udspringer sig fra, at vi anvender disse automails:
Udover dette så oplever vi også kunder, som direkte skriver en mail til os for at fortælle, at de fik et lille smil på læben, da de læste deres mails. Ved at anvende disse mails, sætter du din webshop i en unik position. Du skal huske på, at dine kunder er vant til at modtage en række forskellige standard automails, derfor er det en hurtig måde at skille sig ud på. Når kunden er på indkøb igen, så vil du stå i en bedre position, og derved får du et forspring blandt dine kunder.
Jeg synes helt klart, at det er noget man skal eksperimentere på sin webshop – Vi har endnu ikke oplevet en negativ kunde, grundet vores anderledes form for automails. Det tager ingen tid at udarbejde et par nye og spændende automails, men kan have stor effekt og vil give dine kunder den ekstra oplevelse.
I vores tilfælde, oplever vi disse fordele ved at anvende mere unikke automails:
- Øget anmeldelser på vores Trustpilot og Facebook
- Mere positiv dialog når kunden efterfølgende har haft kontakt med os
- Giver kunderne en ekstra og uventet humoristisk oplevelse
- Du fremstår mere unik blandt dine konkurrenter
Man skal selvfølgelig være opmærksom på, om det vil klæde ens branche, at man vælger at anvende disse automails.
Prøv det af! :)
Iværksætter, stud.polit og konsulent inden for online marketing
Alexander Leo-Hansen studerer til daglig ved Københavns Universitet, hvor han læser økonomi. Ved siden af studiet hjælper han virksomheder med SEO, linkbuilding og Google AdWords. Derudover ejer han en af Danmarks største studieportaler, Skoleanalyser.dk, der hjælper gymnasieelever med at opnå bedre karakterer.
Alexander vil her på IVÆKST bloggen dele ud af sin viden vedrørende SEO, content marketing, linkbuilding, PPC og konverteringsoptimering.