Tags: Google AdWords, IT, Salg
Juleræset er over os, og rigtig mange danske webshops har allerede været ude i god tid med at forberede deres shop på til årets julegavesalg. Gode placeringer i SERP er naturligvis alfa og omega for at webshopejeren skal få en vellykket juletid, men nu nærmer vi os den 24. december, og det bliver sværere og sværere at rykke frem på Google på så kort tid.
For et par uger siden drøftede jeg mulighederne for et bedre julesalg med Tim Petterson fra Dressme.dk, og han lovede mig en større julegave, hvis jeg kunne øge hans juleomsætning med mindst 10 % i forhold til julesalget i 2012.
Jeg sagde selvfølgelig ja, og her får du mine 3 tips til, hvordan jeg øger omsætningen hos Dressme.dk med mindst 10 % i den kommende måned og forhåbentlig også fremadrettet.
Der er naturligvis ingen, der stopper dig fra at implementere disse 3 tips i din egen webshop ☺
Folk er altid mere i tvivl om byttereglerne og pakkeafsendelse i juletiden end resten af året. Morten Vadskær har skrevet et glimrende blogindlæg om dette og mange andre tips til julehandlen.
For at supplere SERP har jeg fået designet et stykke grafik til headeren med ”byt dine julegaver indtil D. 10/1-14”. Virker det? Det er svært at splitteste lige nu og her, da vi kun har en enkelt måned at gøre godt med, men ifølge Dressme.dk’s tidligere data fra Google Analytics (non-provided er jo trådt igennem), så er bytte-julegaver-dato et af de spørgsmål, der bliver stillet mest i december måned.
Min mavefornemmelse fortæller mig, at det er noget som vil få Tims besøgende til at tilføje varer til kurven. For yderligere at supplere SERP og grafikken i headeren er jeg i gang med at lave en FAQ, som er 100 % målrettet alle julespørgsmålene. Denne FAQ kan Tim med fordel genbruge hvert eneste år, hvilket betyder, at det er en fin tidsinvestering, da det hjælper hans besøgende, og dermed forhåbentlig øger salget i julen.
Der har det sidste stykke tid været en del debat om effekten og troværdigheden af Trustpilot. Jeg vil ikke gøre mig selv til dommer overfor Trustpilot, men personligt tror jeg ikke på, at Trustpilot – som brand – giver den ønskede effekt. Brugerinvolvering og anmeldelser er derimod en helt anden sag.
Jeg implementerede herfor en splittest med brugeranmeldelser for at måle, om disse øger konverteringsraten i shoppen.
Efter en 14 dages tid trak jeg data ud af Google Analytics, og følgende kom frem:
Der er slet ingen tvivl om, at der er sket noget ☺ Udover konverteringsfrekvensens stigning, så er gennemsnitsordren ligeledes gået op. Disse data er kun baseret på 14 dage, men min mavefornemmelse fortæller mig alligevel, at Tim kan forvente endnu mere salg i julen 2013 sammenlignet med de forgående år.
En forholdsvis lavthængende frugt – som du også kan bruge i din webshop – er retargeting på Facebook igennem Adroll.dk. Ganske kort betyder det, at Dressme.dk viser annoncer på Facebook til folk, som allerede har besøgt shoppen.
Det smarte ved Adroll.com er, at du annoncerer på Facebook men gennem Adrolls eget interface. Med andre ord skal du slet ikke oprette annoncer på Facebook, som ellers kan være en utrolig kedelig oplevelse grundet et dårligt interface.
Nå ja, og så er der den mindre detalje, at det er gratis i 14 dage, og du får sat 60 dollars ind på kontoen.
Jeg har oprettet denne annonce for Dressme.dk, hvor fokusset ligger på salg af nytårskjoler:
Ovenstående annonce har kørt i 10 dage, og har genereret 14 salg fra 88 klik. Det er en konverteringsrate på næsten 16 %. Der er absolut ingen grund til ikke at bruge Facebook retargeting igennem Adroll.com, da det er gratis og giver dig flere salg i juletiden.
Ejeren bag dressme.dk som også driver webshoppen petty.dk, her har jeg også med stor succes benytte taktikkerne med retargeting. En stor, og måske lidt overset gevinst ved retargeting er at brandet øges hos dem som ser reklamerne igen og igen, og det er en gevinst der ikke umiddelbart kan måles i klik eller salg fordi kunden måske vælger at besøge URL'en direkte pga. det øget kendskab.
Det var alt for denne gang. Mon ikke Tim ender med at give mig en julegave i år?
Partner, Obsidian Digital
Sasa Kovacevic arbejder til dagligt som Head of SEO og e-commerce specialist hos search bureauet Obsidian Digital i København og Aarhus. Sasa hjælper virksomheder med at få større synlighed i søgemaskinerne ved hjælp af Google AdWords, søgemaskineoptimering og andet marketing. Sasa arbjeder på et strategisk og praktisk plan, hvilket sikrer kunderne et 360 graders tilgang til forretningen.
Sasa vil på IVÆKST bloggen bidrage med viden om SEO, PPC marketing, konverteringsoptimering, salg, motivation og alt hvad der ellers rører sig indenfor SEM universitet.
Følg Sasa på og hans egen blog.