Tags: Arbejdsliv & Tendenser
Iværksætter, konsulent inden for online markedsføring og tidligere direktør for JUF.dk ApS
18.01.2018I en artikel tidligere på året fortalte vi, hvordan internettet og de mange digitale løsninger har revolutioneret måden, hvorpå vi tænker arbejde, da det i nutidens samfund er muligt at udføre sit arbejde uden at være fysisk tilstede på arbejdspladsen. Udviklingen har skabt grobund for en ny bølge af arbejdere: De såkaldte digitale nomader, der har skiftet 9-5 jobbet ud med et liv på farten, hvor de med jævne mellemrum ændrer deres lokalisation. Det kan måske lyde fristende med en måned i Buenos Aires, to på Bali og tre i Berlin, men er du iværksætter, er der en del, du bør overveje, før du begiver dig i kast med livsstilen.
En god idé er ikke nok - du skal også brænde for den. Det kræver blod, sved og tårer at starte en ny forretning. Med andre ord skal du være indstillet på, at al begyndelse er svær, og du skal være villig til at afsætte oceaner af tid til at få gang i din nye forretning. Du vil således opleve, at opstarten af livet som iværksætter langt fra stemmer overens med den frihed og fleksibilitet, der ellers er forbundet med at være digital nomade. Mere sandsynligt er det, at du oplever at bruge langt mere tid på arbejde, end da du havde et 9-5 job. I situationer som disse er det din passion, der skal holde dig ved ilden. Det er den, der skal få dig gennem den lange, krævende opstartsfase, og det den, der skal få dig til at acceptere, at du ikke har samme mængde frihed, som andre digitale nomader. Når det er sagt, bør du også spørge dig selv, om den forretning, du har i sinde, stemmer overens med et liv på farten. Du er godt stillet, hvis din passion centrerer sig om en forretning, der kan være online.
Ud over passionen er det alfa og omega, at du har et godt økonomisk grundlag at starte op på. Du kan langt fra regne med at tjene penge på din forretning i begyndelsen. Mere sandsynligt er det, at du har en underskudsforretning de første år. Dertil kommer, at du bliver nødt til at investere i din forretning. En investering du i starten alene må sørge for, da du sjældent kan regne med banker og investorer, før der for alvor er kommet gang i hjulene. Hvis du så samtidig rejser jorden rundt som digital nomade, er behovet for et godt økonomisk grundlag kun større, da der jo også skal være penge til at finansiere flybilletter, hotelophold og oplevelser (det vil jo være kedeligt at rejse jorden rundt uden at have råd til at se, hvad stederne har at byde på).
Der er stor sandsynlighed for, at det er nødvendigt, at du påtager dig andet arbejde eller finder andre måder at skabe en indkomst, mens du sideløbende arbejder på at få gang i din forretning. Det kan være arbejde som oversætter, webdesigner, konsulent eller underviser. Du kan også skabe en passiv indkomst eller en aktiv, net-baseret indkomst gennem for eksempel online casino eller poker. Selvom dette er en krævende og langvarig proces, formåede Vivian Im at gøre netop dette. Hun var tidligere professionel danser, men med hjælp fra PokerStars lærte hun at spille poker og blev yderst grebet af spillet. I dag er hun en dygtig pokerspiller, der tjener godt - og hendes historie er ikke enestående.
Et andet tip er primært at rejse til lande, hvor leveomkostningerne er lave. Det kan være lande som Thailand, Indonesien eller Vietnam, der alle er populære blandt digitale nomader. Når du udvælger destinationen hold da internetforbindelsen for øje. Du vil nødigt give dig selv ekstra udfordringer ved at vælge et sted, hvor du også skal slås med en dårlig forbindelse.
Når du er iværksætter, er det godt at huske på, at du ikke behøver at være alene om dit projekt. Der er nemlig hjælp at hente adskillige steder. Det kan være alt fra at finde en god og troværdig samarbejdspartner til at benytte dig af en mentor. En anden mulighed er at vælge destinationer, som er populære blandt digitale nomader - eksempelvis dem vi har været inde på. Stederne er populære, fordi de tilbyder gode rammer for online arbejde. Det kan være alt fra coworking-pladser og gode sociale aktiviteter balndt ligesindede. Som iværksætter og digital nomade kan livet hurtigt blive ensomt, men hvis du finder dig en god partner eller mentor, eller hvis du opsøger steder eftertragtede blandt digitale nomader, kan du undgå at være alene om dit projekt.
Som du måske kan fornemme, gælder mange af de samme råd og regler, som hvis du startede din virksomhed op derhjemme, men her har vi påpeget et par ekstra ting, du bør være opmærksom på, hvis du vælger et liv som både iværksætter og digital nomade.
Iværksætter, konsulent inden for online markedsføring og tidligere direktør for JUF.dk ApS
BilligeFlybilletter.dk - Prissammenligning for flybilletter
Halfdan Timm har arbejdet med online markedsføring siden starten af 2011, hvilket har ledt til stiftelsen af RFQ-portalen JUF.dk for advokater og revisorer. Portalen sælger kundeemner til danske advokater og revisorer. JUF.dk ApS blev solgt i juni 2015 til Agera ApS.
Emnet for blogindlæg er bl.a. søgemaskineoptimering, Facebook-annoncering og jura, da Halfdan også studerer jura på Aarhus Universitet. Han er lige nu i gang med kandidaten.
Læs mere på den personlige blog HalfdanTimm.dk