Iværksætter, konsulent inden for online markedsføring og tidligere direktør for JUF.dk ApS
05.11.201527. november 2015 er det Black Friday 2015.
Black Friday er dagen efter den sidste torsdag i november måned. Om torsdagen fejrer amerikanerne Thanksgiving og det har i årtier været tradition med gode tilbud dagen efter. En tradition, der i de senere år også er kommet til
Danmark og som eksperter forventer i 2015 bliver større end nogensinde før.
Især fordi at Black Friday i år falder på en lønningsdag (!).
Den sidste lønningsdag før jul.
Har du ikke været med på Black Friday før er i år et godt tidspunkt at starte på. Sidste år slog rekorder og det gør 2015 også.
Hvilke produkter du sætter på tilbud og hvor meget du kan tåle at give i rabat ved du selv bedst. Hvordan du når ud til både eksisterende og nye kunder er til gengæld noget, jeg også kan hjælpe med.
Du får 3 tricks herunder:
Flere smarte webshops er lige nu i gang med at oprette events (begivenheder) på Facebook. Her kan de kunder der gerne vil have tilbud tilmelde sig. Som en del af eventet får de løbende opdateringer i løbet af dagen.
Og endnu vigtigere – deres venner kan se, at de deltager i eventet for gode tilbud i din shop!
Derfor får du spredt dine gode tilbud ud over hele Facebook. Det virker både til yngre og ældre audiences. Blacksnow.dk (der sælger skiudstyr) fanger deres unge kunder med et eventet; garn-shoppen Rito.dk gør det samme med de ældre. Rito.dk har faktisk per skrivende stund flere tilmeldte end Blacksnow.dk.
Brug et øjeblik på at lave et godt coverbillede til dit event. Coverbilledet bliver vist til deltagernes venner og et godt billede sikrer dig flere deltagende på dagen.
Du har en e-mailliste med folk, der tidligere har handlet på din shop. Den skal du naturligvis have aktiveret til Black Friday.
Men du må ikke nøjes med blot at sende dem en mail.
Upload også din mailliste til Facebook.
Det gør du sådan her under annoncemodulet:
Herefter har du mulighed for at lave annoncer og alene målrette dem til tidligere kunder i din butik. Det er som bekendt nemmere at konvertere en kunde anden gang end første gang og jeg tør derfor godt love en god ROI på
annoncer mod dine tidligere kunder.
Du kan læse flere guides til emnet på Socialacademy.dk.
Også i AdWords har du mulighed for at lave remarketing.
Med en nylig funktion har du fået mulighed for at uploade e-maillister som du kender det fra Facebook. Du har herefter mulighed for at hæve dit bud når netop denne målgruppe sælger efter den ydelse eller det produkt, du sælger.
Ræsonnementet bag at gøre dette er, at dine tidligere kunder jo kender dig i forvejen. De er mere tilbøjelige til at konvertere. Du kan derfor også tåle at betale flere penge for at få dem ind på din shop anden gang end første gang.
Du kan læse mere om funktionen i dette udmærkede indlæg.
Er du klar til Black Friday – og endnu vigtigere, er din shop? Hvis ikke, så er det nu du skal i gang for at maksimere værdien af det, der sandsynligvis bliver dagen med størst omsætning inden for dansk e-handel i 2015.
Iværksætter, konsulent inden for online markedsføring og tidligere direktør for JUF.dk ApS
BilligeFlybilletter.dk - Prissammenligning for flybilletter
Halfdan Timm har arbejdet med online markedsføring siden starten af 2011, hvilket har ledt til stiftelsen af RFQ-portalen JUF.dk for advokater og revisorer. Portalen sælger kundeemner til danske advokater og revisorer. JUF.dk ApS blev solgt i juni 2015 til Agera ApS.
Emnet for blogindlæg er bl.a. søgemaskineoptimering, Facebook-annoncering og jura, da Halfdan også studerer jura på Aarhus Universitet. Han er lige nu i gang med kandidaten.
Læs mere på den personlige blog HalfdanTimm.dk