Iværksætter, konsulent inden for online markedsføring og tidligere direktør for JUF.dk ApS
12.12.2013Lige nu nyder de danske webshops godt af julesalget. Konverteringsraten er 3-4 gange så høj, som den plejer at være og tidligere håbløse AdWords-annoncer giver nu et godt afkast, når de danske forbrugere forbereder sig til at danse rundt om træet den 24. december.
Jeg har for nyligt - bl.a. til Ecommercemeetup.dk, du kan være med til næste gang den 2. januar! - talt med et sæt superdygtige webshopejere om, hvad de har gjort for at sælge mere på deres webshop.
Her får du tre af de rigtigt smarte ting - og det er ting, du kan have implementeret på en time og nyde godt af allerede der.
Det er ikke alle danske webshops, der bruger affiliates i deres forretning - men det er heller ikke alle danske webshops, der er gode forretninger. ;-)
Du sælger sikkert et produkt, du ikke er ene om. Dine konkurrenter benytter sig af affiliate marketing. Find det netværk, de bruger (det vil ofte være Partner-Ads med dygtige Ken Schultz i spidsen) og opret dit eget program her. Tilbyd marginalt mere end dine konkurrenter i provision.
Gennemgå søgeresultaterne for din niche og find de sites, der leverer salg. Skriv til dem og fortæl, at du gerne vil give dem en bedre aftale med højere provision. Fortæl, at du gerne vil give dem et par søgeord og at du gerne vil ringe dem op og tage en snak om, hvordan I sammen kan sælge flere varer.
Du får en affiliate på dine side. Og din konkurrent mister en. Samtidigt får du gennem telefonen en personlig relation, der sikrer meget godt i fremtiden.
Jeg ved, at Elekcig.dk ved Emil Eriksen og Rasmus Holdt tidligere har benyttet sig af den her strategi med kæmpe succes til følge. Det var en af de måder, hvorpå de med deres helt nye webshop for et år siden så småt fik traction. Det kan du også sagtens gøre i din niche. Tak til dem for tippet.
Jeg vil starte den her med eksemplet: Made4men.dk i Aarhus sælger alt udstyr til mænd. Prøv at se deres produktside her:
En KÆMPE pil peger mod købsknappen. Jeg var ovre ved dem på et tidspunkt og spurgte lidt grinende ind til deres abnormt grimme pil. Lige indtil de fortalte mig, at den her pil altså hæver konverteringen med en tocifret procentsats. Jeg vil ikke sidde og afsløre de præcise tal - de må de hellere selv - men der er tale om MANGE penge.
Jeg bruger selv en pil til at fortælle brugerne på JUF.dk, hvad de skal gøre. Se fx den her side og formularen:
Du kan købe pile, der er klar til at blive indsat i din CSS for et par dollars på fx Codecannyon.com. Her købte jeg mine for $ 3. Det er den investering med den bedste ROI, du nogensinde kommer til at lave!
Den her vil jeg starte med resultatet af en test.
Jeg satte Trustpilot op på sidebaren på JUF.dk som en test. Det gjorde jeg 4 gange for at være sikker på resultatet. Det gav en øget konverteringsrate på 24 % (!!).
Du behøver ikke - som jeg - at betale i dyre domme for Trustpilot. For det er dyrt. Du kan brygge dit eget anmeldelsessystem sammen eller købe et for få penge og derved holde det på din egen platform.
Sørg blot for at bruge anmeldelser. Ikke alene skaber du tillid omkring dine produkter og dig, hvilket øger dine salg, men ejer du selv din data og har du dine anmeldelser på egen platform, får du mere indhold på din side, hvilket Google som søgemaskine belønner med flere besøgende. Og derved endnu flere salg.
Det skal ikke tage en time hver at implementere de ting herover. Og de skaber et fantastisk afkast. Så er det bare om at komme i gang. I dare you.
Du skal bare huske at opsætte en test. At de her ting har virket for mig og mine venner betyder ikke nødvendigvis, at de virker for dig. ;-)
Jeg bruger selv Visual Website Optimizer til mine tests.
Jeg vil i øvrigt benytte lejligheden til at sige en stor TAK til alle dem, der stemte på mig til IVÆKSTprisen som Årets Unge Håb. Jeg endte desværre med at tabe prisen - et stort tillykke i den anledning skal lyde til Mads Lønnberg fra Nøddebazaren. Jeg kæmper bare det hårdere for at blive nomineret til Årets Væksteventyr næste år i stedet nu!
Iværksætter, konsulent inden for online markedsføring og tidligere direktør for JUF.dk ApS
BilligeFlybilletter.dk - Prissammenligning for flybilletter
Halfdan Timm har arbejdet med online markedsføring siden starten af 2011, hvilket har ledt til stiftelsen af RFQ-portalen JUF.dk for advokater og revisorer. Portalen sælger kundeemner til danske advokater og revisorer. JUF.dk ApS blev solgt i juni 2015 til Agera ApS.
Emnet for blogindlæg er bl.a. søgemaskineoptimering, Facebook-annoncering og jura, da Halfdan også studerer jura på Aarhus Universitet. Han er lige nu i gang med kandidaten.
Læs mere på den personlige blog HalfdanTimm.dk