Tags: Tryghed
Iværksætter, konsulent inden for online markedsføring og tidligere direktør for JUF.dk ApS
14.09.2015En af mine kæpheste har i lang tid været, at studietiden egner sig bedre til iværksætteri end noget andet tidspunkt i dit liv.
Jeg har fundet 5 grunde frem til at underbygge dén påstand.
Uden videre introduktion vil jeg gerne dele dem med dig og, forhåbentligt, inspirere til, at du også selv som studerende får lyst til at registrere et CVR-nummer.
Eksisterende forpligtelser er den primære grund til, at ikke flere bliver iværksættere lidt senere i livet. Når vi ikke kan låne penge – se denne artikel fra Iværksætteren – kan vi ikke opretholde eget liv og så bliver vi i lønmodtagerjobbet.
Som ung har du ikke et boliglån, et billån og en dårlig ryg at slås med. Du har al energi i verden og skal bare i gang. Så kan du etablere den kapital, du senere i livet så gerne vil have for at starte en ny virksomhed.
Zitcom - der bl.a. har UnoEuro, hvor du har dit webhotel - startede i en kælder hos den en af stifternes forældre uden forpligtelser, men med lidt småarbejde i frikvarterer. Sidste år omsatte de 80 millioner kroner.
Flere danske universiteter har udmærkede støtteordninger til iværksættere. Her tænkes ikke på de kontakte støtteordninger, staten arrangerer, men muligheden for gratis kontorplads, gratis mentorordninger, netværksarrangementer og meget mere.
Brug alle de tilbud dit universitet giver dig. Jeg går selv på Aarhus Universitet, hvor vi har Studentervæksthuset. Lignende findes fra SDU, AAu og KU.
Som iværksætter har jeg haft fornøjelse af at besøge meget af verden til konferencer, kurser og almindelige ’netværksture’ fx med Refuga, der arrangerer iværksætterture til bl.a. Spanien.
Du ser verden med mennesker, der tænker ligesom du selv gør – og det er billigt, da fx en konference i udlandet er en fradragsberettiget udgift, også dine flybilletter.
Den danske SU betyder, du har et sikkerhedsnet under dig.
Du kommer aldrig til at stå helt uden indtægt og vi har mulighed for på meget gunstige vilkår yderligere at låne til et SU-lån.
Som studerende kan du tilmed være gratis medlem af en a-kasse og opbygge anciennitet til at være medlem af en a-kasse bagefter.
Hvis du så er så uheldig at ryge på dagpenge herefter kvalificerer du dig til at deltage i en række kurser for ledige med henblik på at opkvalificere dine kompetencer, så du igen kan komme i job.
Dét er da sikkerhed.
Sidst, men ikke mindst, så behøver du ikke at være livstids-iværksætter, bare fordi du igangsætter noget på dit studie.
Tværtimod, så stiller iværksætteri dig bedre i forhold til at få et job efter endt studie.
Som iværksætter viser du, at du kan motivere dig selv og at du kan sælge. To af de vigtigste egenskaber arbejdsgivere i Danmark leder efter.
Skriver du iværksætter på dit CV er du allerede kommet foran de fleste andre i jobkøen. Og hvem ved - måske finder du ud af, du aldrig skal ud og have et job efter først at have prøvet kræfter med iværksætteriet. Selv store virksomheder var små engang.
Iværksætter, konsulent inden for online markedsføring og tidligere direktør for JUF.dk ApS
BilligeFlybilletter.dk - Prissammenligning for flybilletter
Halfdan Timm har arbejdet med online markedsføring siden starten af 2011, hvilket har ledt til stiftelsen af RFQ-portalen JUF.dk for advokater og revisorer. Portalen sælger kundeemner til danske advokater og revisorer. JUF.dk ApS blev solgt i juni 2015 til Agera ApS.
Emnet for blogindlæg er bl.a. søgemaskineoptimering, Facebook-annoncering og jura, da Halfdan også studerer jura på Aarhus Universitet. Han er lige nu i gang med kandidaten.
Læs mere på den personlige blog HalfdanTimm.dk