Tags: Arbejdsliv & Tendenser
Der er mange måder at være selvstændig erhvervsdrivende på og ingen af måderne er mere rigtig end den anden.
Det handler om, at du lever din selvstændige levevej på den måde, som passer bedst til dig. Du skal ikke lade dig overtale af andre, til at gøre og udføre din selvstændige levevej på en bestemt måde. Det hele skal foregå i dit tempo, ud fra din plan og med dine ambitioner, missioner og visioner for øje. Ellers kunne du lige så godt lade være med at starte selvstændigt, det vil være en andens drøm du udlever frem for din egen.
Du skal være glad i dit iværksætteri og stolt over at præsentere det for andre. Din virksomhed skal kunne afspejle dig og din personlighed.
Husk altid på, at det er din virksomhed og du er chefen i forretningen. Du bestemmer, hvordan det hele skal foregå.
Forarbejde eller ej
Flere vil gerne gøre deres forarbejde grundigt, inden de kaster sig ud i den selvstændige levevej. Det harmonerer bedst med dem, da det giver en form for sikkerhed, at man har alt planlagt og undersøgt alt, dertil forekommer færre uforudsete problemstillinger og udfordringer.
Lige meget hvor meget man ved om iværksætteri og dét at starte virksomhed, så vil der altid være problemer eller udfordringer man støder på. Man kan ikke forudse alt og det kan man heller ikke selvom, man gør sit forarbejde godt. Men ved at gøre forarbejdet vil man kunne undgå nogle. Og du vil måske også føle dig mere selvsikker til at kunne starte.
Nogle springer bare ud i deres selvstændige levevej, uden at tænke yderligere over markedsføringsanalyse, målgruppeanalyse, prissætningsanalyse, økonomi, juridiske krav osv. Og det er helt fair. Det er deres måde at arbejde på, deres måde bedst at nå resultater og opnå den selvstændige levevej de ønsker.
De som springer ud i det på denne måde, er typisk folk, som vil sige, at de lærer det bedst undervejs og ved at ”have det i hænderne”, altså at arbejde med iværksætteriet i praksis. På den anden side, er det jo heller ikke alt, man kan planlægge og analysere sig frem til, der vil altid være variabler som spiller ind, udfordringer vil opstå, som man ikke selv kan være herre over og som ingen ville kunne have forudset.
Og mange vil også mene, at man lærer mest, når man får det mellem hænderne og arbejder med det i praksis.
Backupplan eller ej
Hvad nu hvis? Det er mange gange det spørgsmål selvstændige erhvervsdrivende bliver spurgt ind til. Hvad nu hvis det ikke lykkes? Hvad nu hvis du går konkurs – hvad gør du så? Når man starter virksomhed, er der ingen garanti for, at man kommer til at være profitable eller opnår sine mål.
Der er flere, som er villige til at tage det gamble, uden at have en backupplan. Det er den type person de er; vovehalse og eventyrlystne. Andre er ikke lige så villige til at tage denne chance og det kan der være forskellige grunde til. Nogle har det ikke i sig, de har behov for at bevare kontrollen og føle sig sikret. Andre har en familie at tænke på, de kan derfor ikke bare satse alt, da hvis det går galt, så vil det også gå ud over familien.
Nogle har en backupplan i form af opsparing. De har en opsparing liggende, som de kan gøre brug af i den første svære tid af virksomheden opstart. Det er en god måde for dem, som gerne vil springe ud i iværksætteriet, men ikke er helt vovehals nok til at gøre det uden et sikkerhedsnet.
Fuld tid eller deltid
Skal man gå all in eller kan det fungere på deltid? Dette kan relateres til backupplanen. I stedet for at gå all in, så kan man arbejde med sin virksomhed på deltid. For nogle kan dette være endnu hårdere end at arbejde fuldtid på forretningen, da der mange gange er et fuldtidsarbejde ved siden af, samtidig med at familie og venner også skal passes. Er man fuldtid på sin forretning, så har man ”kun” den at fokusere på. Det kan selvfølgelig være nok i sig selv.
Det er ikke sådan, at man ikke kan opnå sine mål og skabe succes med sin virksomhed, hvis den ”kun” er på deltid. Det kan man sagtens. Der er måske en risiko for, at det vil tage lidt længere tid at opnå ens mål og få succes, men det betyder ikke, at ens behov ikke kan indfries med den virksomhed man har. Det handler nemlig om mere end at tjene penge, det handler om at gøre dét, som man er glad for.
Det er vigtigt at få med, at ingen af ovenstående måder er mere rigtig end den anden. Den selvstændige levevej handler om, ejeren bag og hans eller hendes glæde ved at stå op om morgen og arbejde med præcis dét, som gør én glad.
Så slå til i dag, start din iværksætterdrøm på den måde, som du ønsker.
Startup Central er selvfølgelig altid klar til at assistere dig og få din virksomhed bedst fra start med det bedste udgangspunkt.
CEO og founder af Startup Central
Iværksætter med stort I. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere fra idéfasen og godt i gang med deres virksomhed. Privat er jeg gift med Nanna og far til fire.
LinkedIn