Tags: Arbejdsliv & Tendenser
Gennem 2 år med hjælp til iværksættere over hele landet, på tværs af 42 forskellige brancher, har jeg gjort mig en observation, som har skabt stor indre debat, som jeg også oplever mange andre iværksætter og selvstændig går med. Det handler ikke om ambitionsniveau, men mere om kassen vi stiller os selv i.
Livet med eget CVR-nummer kan være ensom, hård og til tider nærmest uvirkelig! Mange selvstændige har stået mutters alene, og coronakrisen har kun gjort det mere åbenlyst, at man faktisk står uden hjælp fra fx Staten og a-kassen.
Det afhænger af dig som leder, og hvorvidt du har ansatte eller ej. Jeg mener faktisk, at selvom du måtte være ene M/K om din virksomhed, er du ikke er mere alene end det du tillader dig selv at føle.
Selvfølgelig er du, som eneejer, den med alt ansvaret, og det kan derfor ikke ændres. Du kan tage fat i et netværk som kan hjælpe dig, stille de rigtige spørgsmål, og som kan give de svar du selv søger, fordi de har prøvet det før.
Ikke desto mindre kan du med et netværk af selvstændige og iværksættere, åbne dørene for, at du ikke er alene, da du, digitalt, deler viden og kompetencer med et relevant netværk som oplever det samme som du gør.
Så find et digitalt netværk, som giver mening for dig. Må jeg anbefale dig Startup Lounge på Facebook? Det er vores medlemsnetværk – her er flere af vores coaches med, men hele teamet er også!
Den enerådige når ikke længere end til egen beslutning – den inkluderende når til målstregen, og andre gange, meget længere!
Nej. Du skal ikke gøre noget, du ikke finder dig tilpas i. Det er dog en god idé at involvere flere om de hårde beslutninger, om du har medarbejdere eller blot stærke rådgivere.
Al statistik viser dog, at hvis du samler dit team af medarbejdere omkring samme mission og giver dem det rette ansvar, får du mere succes som virksomhed. Det er jo i din interesse, korrekt?
Dine medarbejdere er dine første og største repræsentanter for din virksomhed, og derfor skal de føle, at de er en aktiv del af virksomheden.
Mine medarbejdere er med på store som små beslutninger, for at de aktivt kan vurdere ud fra deres hands on erfaring, om det giver mening i deres områder.
Sørg for at styrke dig selv gennem netværk, for som mennesker er vi sociale, og ofte ret ansvarsbevidste. Ved at involvere dygtige sparringspartnere fra dit netværk, til at træffe beslutninger med dig, eller blot høre deres point of view på sager, kan de tage en stor del af byrden.
Vi har 67+ erhvervscoaches, og afhængig af situation spørger jeg dem altid om deres mening holdning eller erfaring. Nogle gange gør jeg som de siger, andre gange har deres erfaringer hjulpet mig til at forstå, at min egen tanke giver mening.
CEO og founder af Startup Central
Iværksætter med stort I. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere fra idéfasen og godt i gang med deres virksomhed. Privat er jeg gift med Nanna og far til fire.
LinkedIn