For god ordens skyld definerer jeg lige hvad PR er. PR står for public relations og består i at håndtere informationer mellem en interessent og offentligheden for at påvirke offentlighedens synspunkter. Disse interessenter kunne være personer, virksomheder, staten osv. Virksomheder bruger oftest denne form for kommunikation i form af pressemeddelelser, men jo mere de sociale medier er kommet frem, jo vigtigere er disse medier også i virksomhedens PR. Interessenternes PR-værdi bedømmes på baggrund af offentlighedens reaktioner, det kan derfor være uønsket, tilfældigt eller selvvalgt at tilegne sig denne PR-værdi.
Der er ikke tale om god eller dårlig PR-værdi, kun hvor stor eller lille PR-værdi en interessent har. Ofte forveksles PR med branding og markedsføring, hvor det handler om at have et godt image. PR handler om at påvirke holdninger, som kan omsættes til handlinger, samt at skabe et omdømme. Hvorimod marketing primært handler om at fortælle potentielle kunder om virksomhedens produkt, med fokus på salg.
PR kan bruges til at beskytte, øge eller bygge virksomhedens ry gennem medierne. PR er et effektivt storytellingværktøj, som er pålideligt og billigt. Med reklamer fortæller DU om, hvor fantastisk et produkt og virksomhed du har. Med PR får du omtale og bliver dermed rost af andre.
PR er pålideligt
Forbrugeren kan efterhånden godt se, når en reklame bliver præsenteret for dem. Derfor bliver de ikke påvirket på samme måde mere og går hurtigt videre. Med PR opbygges tillid og troværdighed til din virksomhed, og det er uden at bruge nogle penge fra marketingbudgettet. Alle ved at omtale fra personer, som ikke er betalt, er den bedste reklame du kan få. Det påvirker forbrugeren til en højere købsbeslutning end annoncer.
PR er ikke reklame
Det er de færreste, som kan lide reklame, de fleste synes faktisk reklamer er super irriterende. PR adskiller sig ved, at det rent faktisk tilbyder noget interessant værdi til målgruppen. Det kan eksempelvis være at tale om noget inden for målgruppens arbejdsliv, tiltale et emne som de ikke selv er store nok til at få i pressen og dermed få en debat på og skabe opmærksomhed om.
PR synliggør din virksomhed
Online medier bliver aldrig for gamle. Artikler vil altid kunne findes på nettet, søges der på din virksomhed vil både nye og gamle artikler vises og her er der også tale om den positive og negative omtale. Linkes dine artikler til andre kilder vil dine artikler fortsætte med at skabe omtale. I samme omgang vil din virksomhed ranke højere på søgemaskiner og på den måde tiltrække kunder. Læs eventuel denne blog, for at se hvad links kan gøre for din virksomhed - Linkbuilding: Boost dine rangeringer med 3 effektive tips.
Hvad skal din PR handle om?
Du skal have fokus på at skabe et godt omdømme for din virksomhed. Din PR skal ikke have et sælgende fokus, det er ikke det som PR har til formål, og så er jeg sikker på, at de færreste medier vil tage din historie, hvis den er møntet på salg. Tænk ind i hvad din virksomhed bidrager med til samfundet og hvilke problemer din virksomhed løser? Alle har en god historie at fortælle og din virksomhed har uden tvivl også en god historie at fortælle, fortæl den.
PR på 2 måder
Der er to måder du kan lave PR på. 1) du kan skabe din egen, skrive dine egne historier og få dem ud i medierne. 2) du kan kommentere på andres historier. Den sidste skal du gøre med måde. Først og fremmest skal du tænke over om, det du vil kommentere på, er noget du har nogen relevans inden for og om det dermed er relevant for dig at kommentere på. Vil folk lytte til det du siger og vigtigere, mener de at du har noget at skulle have sagt på dette område. Hvis dette ikke er tilfældet, så giver det ikke mening at kommentere på det.
Du skal altid tænke ind, at PR har fokus på at skabe omdømme for din virksomhed. Alle har en mening om tingene, men ikke alle skal gå offentlig med den. Du skal huske på, at din kommentar ofte vil falde tilbage på din virksomhed. Derfor skal du give en kommentar på det, som din virksomhed har relevans inden for og som vil kunne gavne din virksomheds omdømme. Husk altid på, at det aldrig vil være alle, som er enige med dig. Der vil altid være nogle, som vil føle sig trådt over tæerne, men der vil være lige så mange, som er enige med dig og synes det er skønt, at du kæmper deres sag.
CEO og founder af Startup Central
Iværksætter med stort I. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere fra idéfasen og godt i gang med deres virksomhed. Privat er jeg gift med Nanna og far til fire.
LinkedIn