Tags: Administration, Tryghed
Det er et emne, som er meget oppe i tiden og som folk begynder at tage mere og mere seriøst. Det sker i takt med, at folk bliver mere og mere opmærksomme på denne potentielle trussel.
Først og fremmest – hvad er cybersikkerhed?
Helt kort så er det forsvar for din computer, server, mobil, elektronisk system, netværk og data, et forsvar mod et digitalt angreb. Man har set det flere gange, helt almindelige mennesker får hacket deres elektroniske udstyr, får stjålet personlige koder og i nogle tilfælde er det billeder eller hele enheden (din computer/mobil) de lukker ned. Hvis du ikke overfører penge til dem, så vil de ikke åbne enheden op igen eller så vi de lægge dine private billeder ud på nettet for alles skue.
Disse cyber skurke er blevet bedre og bedre og det skal vi også.
Jeg giver dig her et par gode råd til, hvad du kan gøre for at øge din sikkerhed.
Sikkerhedsopdatering
Følg op på, om du har foretaget en sikkerhedsopdatering for nyligt. Vores smartphones fortæller os, når der er en ny opdatering og de fleste husker at få det gjort, men det er ikke lige så mange, som husker at få det gjort på deres computer. Og her ligger der altså en masse personfølsomme data, som hackerne har fri adgang til. For mange ser de denne famøse opdaterings besked på computeren, men man er lige i gang med noget arbejde, så man vil gøre det senere, men så glemmer man det. Det er vigtigt, at du tager dig de 5 min det tager at få computeren opdateret. Det vil spare dig for en masse besvær, hvis uheldet skulle være ude.
Opdater eksempelvis Windows, Java og Microsoft Office.
Vær kritisk
Når du modtager en mail med et link, skal du ikke bare uden videre åbne den, klikke på linket eller åbne vedhæftede fil. Vær kritisk også selvom mailen kommer fra en du kender. Tænk over om denne person egentlig ville have sendt dig denne mail med dette link. Er mailen bare en lille smule mistroisk så slet den, så er du på den sikre side. Du kan eventuel kontakte personen du har fået mailen af eller gå ind på den hjemmeside, som mailen henviser til, for at finde ud af om det er reelt.
Hackerne er blevet bedre til at få mailen til at se reel ud. Men hvis der kommer noget fra din bank, sygehusvæsen, en regning eller lignende, så kontakt dem pr. telefon.
Tag backup
Som beskrevet kan hackere godt finde på at hijacke dine billeder, dette kan du beskytte dig mod ved at lave backups på alle dine private sager. På den måde er de ikke noget værd for hackeren og de vil ikke kunne få fat i dem på en ekstern harddisk.
Stærke koder
Jeg ved godt, at det er svært at huske alle de lange avancerede koder og så skal de gudhjælpende også være forskellige alle sammen. Men det vil give dig den bedste sikkerhed. Brug tal, tegn og bogstaver både store og små, det vil sætte dig stærkest. Brug aldrig din fødselsdato, dit eget eller nært familiemedlems navn, det er ord, som er lette for hackeren at gætte. Hvis du bliver det tilbud, så brug altid 2-trins adgangskontrol og udskift dine koder jævnligt.
Antivirus program
Anskaf et program, som scanner din computer for virus og eventuelle angreb, de kan nemlig være med til at bremse angreb, måske bliver det for besværligt for hackeren og de går videre til den næste. Du kan enten købe dig til disse programmer eller finde dem gratis, de tilbydes både til din computer og din smartphone. Dette program skal også opdateres, så igen er det vigtigt, at du husker det.
Pas på åbne netværk
En hacker kan nemt få adgang til alt på din computer eller smartphone, hvis du tilgår åbne netværk, eksempelvis på en café. Hackeren kan have lavet et netværk, som hedder det samme som caféens og lige så snart du tilgår det har de adgang, og du vil ikke lægge mærke til det, før det er for sent. Brug derfor altid netværk, som kun kan tilgås med en kode.
Lad vær med at betale hackeren
Hvis uheldet skulle være ude og en hacker har hijacket dine private billeder, så skal du ikke betale hackeren. Du har ingen garanti for at få billederne igen, tværtimod du vil højst sandsynlig blive hacket igen, fordi de ved at du er parat til at betale.
Er dine filer blevet krypteret, så lad vær med at slette dem. Kontakt en som kan bryde krypteringen, måske vil det lykkedes dem at få dine filer tilbage igen.
Vores coaches inden for jura og software vil måske kunne hjælpe dig.
CEO og founder af Startup Central
Iværksætter med stort I. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere fra idéfasen og godt i gang med deres virksomhed. Privat er jeg gift med Nanna og far til fire.
LinkedIn