Tags: Arbejdsliv & Tendenser
Tid er altid en afgørende faktor specielt for selvstændige.
Her får du 3 råd omkring tid:
Man hører ofte fra selvstændige, at der ikke er timer nok i døgnet. De har simpelthen for travlt med at nå det hele, inden arbejdsdagen er omme og så kommer det private liv jo også, det skal der også findes tid til.
Det er højst sandsynligt fra arbejdslivet, at ordsproget ”tid er penge” udspringer.
Hvis man bruger tiden effektivt, opnår man oftest de bedste resultater. Sløser man med sin tid, får man ikke lige så meget fra hånden.
Der er rigtig mange forskellige værktøjer derude, som for nogle giver god mening at tage i brug, fordi det skaber en struktur på deres tid, andre kan ikke indfinde sig med det og har behov for at være mere fleksible.
Man skal finde den måde hvorpå man arbejder bedst. Det er forskelligt fra person til person. Nogle har brug for absolut stilhed i et rum for dem selv. Andre har brug for at høre høj musik og performer bedst i et miljø som er livligt. Find ud af hvilket miljø, du arbejder bedst i og tal gerne med dine kollegaer og chef omkring det, så vil I sammen kunne finde den bedste løsning.
Nogle arbejder bedst om aften, fordi de på ingen måde er A-mennesker, og dermed bedre kan koncentrere sig om aften. Dette kan være svært at få indført som ansat, men det er ikke umuligt. Det kommer an på den arbejdsstruktur virksomheden har og hvilket arbejde man udfører.
Ens tid skal administreres efter behov og lyst. Har man behov for mere tid til at få sin skønhedssøvn for at kunne fungere optimalt, så skal det indregnes i det store tidsskema. Hvis dette ikke indregnes, vil personen ikke kunne fungere optimalt og selvom der er flere vågne timer, vil koncentration ikke være den samme og arbejdets resultat ej heller. Derfor er tidsbehov for hver enkel ting vigtigt og skal vejes, så det giver mening for hver opgave.
Ovenstående er et godt eksempel på, at hvis man ikke bruger sin tid rigtigt, vil man ikke have så god en trivsel.
Administrerer du din tid rigtigt, vil du også opleve, at du har mere tid til alt det sjove eller alt det, som du virkelig har lyst til at lave.
Administration af tid efter lyst. Her refereres til de ting du elsker. Hvis du elsker at arbejde, er det der du skal ligge din tid, men hvis din familie trækker i den ende og gerne vil se dig noget mere, så skal du finde den gyldnede mellemvej her, det er kun dig, som kan finde den.
Bruger du alt din tid sammen med mennesker eller på noget, som du egentlig ikke kan lide, så spilder du din tid. Hvis det er nødvendigt, at du bruger tid på nogle ting, som du ikke er så glad for, så sørg for at administrere det således, at du kan gøre det hurtigt og effektivt.
Hvis det ikke altid er lige fedt at gå på arbejde, så har du flere muligheder. Du kan kigge dig om efter et nyt, et arbejde som interesserer dig. Det er de færreste som kan komme udenom at arbejde, arbejdspladsen er et sted du bruger meget tid, så prøv at finde et job, du brænder for eller find positive ting ved at være på arbejdspladsen, det kunne eksempelvis være dine kollegaer.
Er der ikke noget job derude for dig, så kan du jo skabe dit eget drømmejob – bliv selvstændig.
Læs mere om at starte virksomhed her.
Jeg vil anbefalede at sætte lidt ekstra tid af til hver opgave, begivenhed, stund osv., som man støder på i livet, da man så altid har en buffer, hvis noget trækker ud.
Brug tid på det, du elsker og sorter alt det fra, som ikke giver dig glæde, men kun tager tid fra dig.
CEO og founder af Startup Central
Iværksætter med stort I. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere fra idéfasen og godt i gang med deres virksomhed. Privat er jeg gift med Nanna og far til fire.
LinkedIn