Går du med tankerne om at lave din egen podcast? Men mener du, at du hverken har det rette udstyr eller evner? Så vil denne blog guide dig på rette vej. Det kræver nemlig ikke så meget at starte sin egen podcast. Det som det kræver allerede mest, er at turde springe ud i det og finde emner, som er spændende og relevante at tale om.
Populariteten af podcasts er steget stærkt de seneste år. Den globale nedlukning har virkelig sat sit præg her.
Hvis man er en smule kamerasky, er dette en god måde at komme ud med sit budskab, måske ønsker du at udvide dit virksomhedsbrand på et nyt medie, så er podcasts oplagt.
Sørg for, at dit navn er fængende og fungerer med den ambition du har for podcasten. Skal din podcast eksempelvis på sigt komme til at fungere i udlandet og for udenlandske lyttere, skal dit navn være på engelsk.
Undersøg markedet og sørg for at skille dig ud. Som alle andre platforme er, der mange som vil have forbrugerens opmærksomhed. Derfor handler det om at bryde igennem støjen.
Grafikken er noget af det, som fanger målgruppens opmærksomhed. Det er en måde, hvorpå du kan skære igennem mængden og gøre dig bemærket.
Du kan gøre brug af Canva, det er gratis og nemt at bruge.
Sørg for, at dit coverart repræsenterer det udtryk du gerne vil skabe. Kommuniker dit hovedformål for podcasten igennem dit grafiske udtryk.
I din podcast kan du lave en standard intro, intromusik, velkomst, dertil en outro og eventuel en call to action. På den måde skaber du genkendelighed, når dine brugere lytter til din podcast. De vil opfange, at det er din podcast, fordi de genkender det grafiske.
Mange tror, at udstyret er det vigtigste når man skal lave podcast, det er ikke tilfældet. Du behøver ikke have det bedste udstyr for at lave din podcast, ikke sagt at det ville være fedt at have. Men der er rigtig mange podcasts, som er super fede indholdsmæssigt, men som ikke har den bedste lydkvalitet. Dette ligger man dog ikke mærke til, da indholdet er så godt.
De nyere smartphones har fantastiske mikrofoner. Denne vil du med fordel kunne starte ud med. Når podcasten går rigtig godt og budgettet er til det, kan du købe mere avanceret udstyr. Det rette udstyr vil kunne reducere støj og forbedre lydkvaliteten.
Indtil du har det rette udstyr, skal du overveje optagelsesstedet. Find et sted med god lydakustik. Et sted med god klarhed, og som mindsker lydforvrængning og ekko.
Målgruppe er den mest afgørende faktor, det er glædende for alle medier. Du skal finde ud af, hvor din målgruppe er og hvad de er interesseret i.
Lav en markedsanalyse.
Du kan læse en mere omfattende guide til dit podcast eventyr her.
CEO og founder af Startup Central
Iværksætter med stort I. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere fra idéfasen og godt i gang med deres virksomhed. Privat er jeg gift med Nanna og far til fire.
LinkedIn