Det er ikke bare lige til at skrive en tekst. Der er rigtig mange ting, som man skal overveje, både før og imens du skriver.
Der er rigtig mange, som tror, at man bare kan skrive en tekst på 5 minutter, og det kan man i princippet også, udfaldet af teksten er bare sjældent som forventet.
En tekst på en hjemmeside kan være afgørende for, hvordan ens virksomhed bliver set på. Ens tekster afspejler nemlig virksomheden. Du skal derfor skrive dine tekster, som du gerne vil have, at din virksomheds image skal være udadtil.
Du bliver nødt til at tage dig tid til dette. Hvis din tekst ikke er i orden, vil dine kunder læse din tekst på din hjemmeside, en tekst som måske er fyldt med slåfejl og som aldrig rigtig beskriver, hvad det er du tilbyder. Dine potentielle kunder vil måske opfatte din virksomhed, som useriøs og uprofessionel, dermed går de til konkurrenten.
Nu har du det overordnede på plads. Nu handler det om, rent faktisk at skrive din tekst.
Du skal selvfølgelig skrive grammatisk korrekt. Det viser professionalisme udadtil. Læs eventuel denne blog om sprogfejl mange begår.
Lad være med at gentage dig selv, det gør teksten kedelig at læse. Kom til sagen med det samme. Start gerne ud med din konklusion og så udbyd. Glem de lange tekniske sætninger, det er de færreste, som vil læse dem og endnu færre som forstår dem. Dem som gerne vil vide mere herom, vil række ud til dig og spørge.
Bevar den røde tråd. Der er ikke noget værre end en tekst, som starter på et emne, for så at gå over i et andet emne og ingen af emnerne bliver rigtig afsluttet.
Skriv tekster som målgruppen kan spejle sig i. Beskriv gerne deres pains og hvordan dit produkt løser denne pain.
Sørg for at have en fængende overskrift, det er ofte dét første læseren ser, så hvis den fanger dem, så vil læseren også læse din tekst. Det samme gør sig gældende for billedet. Hvis din tekst og kanal giver mulighed for et billede så brug det. Det fanger øjet og har en stop-op effekt.
Skriv personligt. Det er en del af din branding. Læsere vil ofte gerne vide, hvem der er bagved virksomheden, det skaber tryghed. Brug derfor emotionelle power ord, som fremkalder følelser.
Læs gerne bloggen: 6 konkrete tips til at kickstarte din startup med målrettet content.
Du skal ikke undervurdere dine tekster og tiden det tager at skrive dem.
Teksten er dig og din virksomhed udadtil.
CEO og founder af Startup Central
Iværksætter med stort I. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere fra idéfasen og godt i gang med deres virksomhed. Privat er jeg gift med Nanna og far til fire.
LinkedIn