Hvad er virksomhedskultur?
Virksomhedskultur er limen, som holder en virksomhed sammen. Så enkelt kan det defineres.
Når det er sagt ligger der meget mere bag, det er et stort arbejde at skabe, vedligeholde og ændre en virksomhedskultur.
En virksomhed er en organisme, som har mange faktorer, heriblandt mennesker, systemer, processer, normer, strukturer, uskrevne regler, værdier osv. Kulturen er paraplyen over alt dette, det er den som skabes ud fra ovenstående. Kulturen giver mening til faktorerne og sikre, at det er nemt for alle i virksomheden at finde rundt i dem.
”Den måde vi gør tingene på.” Dette er en god måde at beskrive en kultur på. En kultur kan være svær at beskrive og der er ingen rigtig og forkert kultur, man skal finde frem til den i fællesskab på tværs af hele virksomheden, da kulturen inkluderer alle.
Kulturen samler normer, værdier og handlinger som virksomheden har. Det betyder også, at kulturen er i konstant i bevægelse og er foranderlig. Det er den fordi, den konstant bliver påvirket af medarbejderne, processer, eksterne parter osv.
Hvorfor er virksomhedskultur vigtig?
Kulturen i en virksomhed kan blandt andet betyde, at medarbejderne gør en ekstra indsats, at de har det godt og at de er gode ambassadører for virksomheden, hvis kulturen er god vel og mærke.
Andre ting en god kultur kan bidrage med:
Med en god kultur gøres virksomheden attraktiv. Her tales der både om medarbejderrekruttering, medarbejderloyalitet, investorer og kunder.
Medarbejderrekruttering: Folk vil gerne arbejde et sted, hvor der er fedt at arbejde.
Medarbejderloyalitet: Eksisterende medarbejdere vil gerne forblive, da de har det godt i virksomheden.
Investorer: Investorer vil gerne have en bid af kagen at være investor i en virksomhed med en god kultur og dermed godt omdømme gør, at investoren bliver endorset med dette omdømme.
Kunder: Kunder vil gerne handle med virksomheder, som har et godt omdømme.
Styrk din virksomhedskultur
Der er en stor sammenhæng mellem medarbejdere der siger, at de er glade for deres arbejde og medarbejdere der siger, at de har en stærk virksomhedskultur.
Når man vil styrke virksomhedskulturen, så handler det om at omsætte virksomhedens værdier til handling. Medarbejdere trækker ikke værdibogen frem hver dag, men hvis de bistår i de handler, der udføres i virksomheden, vil virksomhedskulturen styrkes. På den måde vises det, hvad der forventes af medarbejderen.
Ansvar, respekt og teamwork er meget populære værdier og kan være med til at styrke virksomhedskulturen, derfor skal det gennemsyre hele virksomhedens hverdag. Det er specielt vigtigt, at man som leder efterlever disse værdier, så medarbejderne kan spejle sig i dem.
Husk på, at man som leder i virksomheden er kulturbære, det er lederen medarbejderne kigger mod og spejler sig i, derfor skal det værdisæt og den kultur virksomheden vil forme, ses tydeligt i lederne af virksomheden.
Det er derfor ikke nok som leder, blot at fortælle om værdierne og kulturen, der skal handling bag ordene.
Ændre din virksomhedskultur
Det er vigtigt at have in mente, at en virksomhedskultur er i konstant forandring, det er den fordi, den bliver påvirket af medarbejdere, processer, eksterne parter osv., dette er specielt vigtigt at kende til som leder. Vil du skabe ændringer i virksomheden, kan du ikke gøre det direkte, men du kan påvirke den retning, som kulturen bevæger sig hen imod og tilpasse den, så den følger din fortrukne ændring.
For at kunne ændre på en virksomhedskultur, bliver man nødt til at kende det eksisterende udgangspunkt, for at finde ud af, hvilke valgt og hvilken retning man skal trække i, for at sikre at kulturforandringen lykkes.
Konklusion
Det kan betale sig at arbejde på virksomhedskulturen.
Vil du vide mere?
Hvis du står overfor at skulle arbejde med din virksomhedskultur og gerne vil vide mere eller have noget sparring på området, så kan du kontakte vores coach på området Armina eller læse vores blog: Virksomhedskultur er ankeret.
CEO og founder af Startup Central
Iværksætter med stort I. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere fra idéfasen og godt i gang med deres virksomhed. Privat er jeg gift med Nanna og far til fire.
LinkedIn