Tags: Arbejdsliv & Tendenser, Tryghed
Måske tænker du ikke lige over det. Det ligger typisk ikke øverst på prioriteringslisten hos nystartede eller mindre virksomheder. Men faktisk er datasikkerhed blevet et meget vigtigst område at være opmærksom på. Person- og kundedata er en blevet en populær handelsvare.
Med nogle få handlinger kan du komme godt i gang med at beskytte virksomheden.
Læs med her, hvis du vil slippe for hackerangreb eller andre trusler fra internettets skumle kroge.
Start med at installere et antivirusprogram på alle medarbejderes computer - og de personlige enheder, som har adgang til jeres virksomhedsdata.
Det behøver ikke at være dyrt. Der findes mange billige eller gratis programmer, som du sagtens kan benytte dig af. Der kan være forskel fra virksomhed til virksomhed, hvilket program der bedst egner sig til jer. Spørg en it-kyndig om, hvilket antivirusprogram der beskytter jer bedst. Læs mere her om antivirus.
Rent ud sagt er det møgirriterende at opdatere alt det software, du bliver spurgt om. Det tager tid, og du skal til at genstarte. Spild af tid. Men tænk dig om en ekstra gang, næste gang du tænker sådan.
Mange opdateringer indeholder udvidede sikkerhedsfunktioner og lapper sikkerhedshuller. Så husk at være præcis med opdateringerne, så de ikke udskydes i evigheder.
Det er altid bedst at installere opdateringer med det samme de udkommer, så eventuelle sikkerhedshuller lappes hurtigst muligt.
I virksomheder er det meget normalt, at de ansatte har adgang til forskellige dokumenter og programmer, alt efter hvad de sidder og arbejder på.
Nogle gange har de brug for adgang til ting, som egentlig ligger på et højere sikkerhedsniveau, end det de har adgang til.
Flere undgår dette problem ved blot at gøre alle til administratorer. Men det udmønter sig altså i en åben dør, som en hacker lige kan gå til. Med et program som Access Director fra firmaet Basic Bytes kan du undgå det. Softwaren går ind og fjerner alle som administratorer.
Kun én sidder med adgangen til det hele.
Så kan man ansøge om adgang i kortere tid ad gangen, hvor man kan tilgå sin opgave, hvorefter man bliver smidt af igen. På den måde er det kun én computer, som sidder med adgangen til al jeres data.
Måske tror du, at du kan spotte en spammail på lang afstand. Men de fleste spammere er blevet klogere med tiden.
Der findes mails, som ser så realistiske ud, at du er lige ved at hive dankortet frem og sende dine informationer af sted. Læs her hvordan du spotter spam mails. Det kan være fra din bank, SKAT eller politiet. Sørg derfor at installere et stensikkert spamfilter, der sorterer alt skidtet fra guldet, og vær altid opmærksom før du sender data til en mail du ikke kender i forvejen.
Iværksætter og founder af SUMOpix.com.
I dag arbejder Morten med online markedsføring og strategi for en række større webshops, og driver i øvrigt IT-bloggen netkablet.dk og erhvervsmagasinet fagmagasinet.dk.
Han har desuden bloggen GoDownsize sammen med sin kone, hvor de skriver om simple living, geografisk uafhængighed og om at arbejde fra mange forskellige lokationer rundt omkring i verden. Der hører også en Youtube kanal og en rejse-youtube kanal til med tilsammen ca. 100.000 subscribers og +10 mil. plays.