Smartphones er blevet allemandseje, og de smarte mobiltelefoner bruges til alt fra at holde kontakt med omverdenen til at handle på nettet. Især er der sket en vækst inden for nethandel, hvor flere og flere handler foretages via smartphones. Derfor er det vigtigt, at dit website er tilpasset, så kunder kan tilgå det fra deres telefon.
Med en smartphone ved hånden er alt muligt. De er lynhurtige, fås i et lækkert design og er udstyret med et kamera udover det sædvanlige.
I dette indlæg finder du en guide til, hvordan du optimerer din produktside til smartphone users, så det er let for enhver kunde at foretage et køb via deres smartphone.
Sørg for, at det er nemt at navigere
Når du vil gøre din produktside mobilvenlig, er det først og fremmest vigtigt, at du sørger for, at det er nemt at navigere rundt på websitet.
Dette sikrer du ved at lave et simpelt design, hvor det er nemt at få øje på de forskellige menuer og faner. I denne sammenhæng er det en god idé, at du passer på med at have for mange menupunkter, fordi det på den måde let kan blive uoverskueligt for kunden at finde rundt.
Hurtig hastighed
For at optimere din produktside til kunder med smartphones er det en god idé, at websitet loader hurtigt på kundens mobil. Sørg derfor for at tjekke op på, hvor hurtigt siden loader, og få rettet op på det, hvis siden loader langsomt på mobile enheder. Du kender det helt sikkert selv, når du trykker ind på en side:
Den skal loade hurtigt, og hvis ikke dette sker, er det ikke usandsynligt, at du stopper med at besøge den pågældende side.
Loader din produktside ikke hurtigt på smartphones, er der altså risiko for, at du mister kunder.
Det er en god idé at forstørre touch-elementer
Hvis din produktside skal optimeres til smartphones, er det en god idé at forstørre touch-elementerne.
Dette betyder, at de elementer, som kunden skal trykke på for at navigere rundt på siden, er store, så det er let at ramme med fingeren. Sørg desuden for at undgå at placere flere touch-elementer for tæt på hinanden, fordi det derved kan være svært for kunden at ramme rigtigt.
Test på mobilen (først)
Det lyder meget banalt, men mange glemmer at teste deres hjemmeside (løbende) på de mest brugte mobiler. Det sker typisk når der kommer nye formater. Fx. har den nye iPhoneX sin helt egen opløsning, og det betyder, at der skal optimeres og testes der også.
Design med single columns
For at optimere din produktside så meget som muligt til smartphones er det en fordel, at du designer dit website med kun én kolonne - i hvert fald til mobilbrugerne.
Skærmen på en smartphone er nemlig ikke særlig bred, og derfor giver det ikke mening at have flere kolonner, som der ellers normalt er, hvis websitet tilgås fra eksempelvis en PC eller en tablet.
I denne sammenhæng er det desuden vigtigt, at skriftstørrelsen på din produktside er tilpasset efter smartphonens størrelse, så det er letlæseligt for den almene bruger. Markér vigtige ting og overskrifter, så disse er tydelige for kunden.
Iværksætter og founder af SUMOpix.com.
I dag arbejder Morten med online markedsføring og strategi for en række større webshops, og driver i øvrigt IT-bloggen netkablet.dk og erhvervsmagasinet fagmagasinet.dk.
Han har desuden bloggen GoDownsize sammen med sin kone, hvor de skriver om simple living, geografisk uafhængighed og om at arbejde fra mange forskellige lokationer rundt omkring i verden. Der hører også en Youtube kanal og en rejse-youtube kanal til med tilsammen ca. 100.000 subscribers og +10 mil. plays.