Tags:
Ja, du har hørt det før.
Klichéen om, at content er vigtigt, når vi snakker Google og SEO.
Men det er bestemt ikke lige meget, hvad og hvor meget du skriver. To bevingede sætninger om dit produkt kan både være for meget og alt for lidt.
Det afhænger naturligvis af konkurrencen og det, du sælger. I denne artikel får du serveret 4 tips til, hvordan du løfter dit indhold og får mest muligt ud af dine tekster på din hjemmeside eller webshop - både ift. mennesker af kød og blod og Google.
Pistol-indhold - forklar, hvad du vil
Vi har i den digitale tidsalder ingen tålmodighed til langsomme hjemmesider og stolpe op og stolpe ned af tekst, som vi skal afkode for at fange budskabet. Som afsender er det din opgave at være klar i spyttet og lynhurtigt forklare, hvad det er, du vil. Kald det pistol-indhold.
De første linjer og din overskrift er alfa og omega ift. brugeroplevelsen, og om læseren overhovedet er i nærheden at konvertere.
Og det er også vigtigt ift. Google, at du ikke skræmmer dine besøgende væk i form af en høj afvisningsprocent og lav dvæletid, fordi det alligevel ikke var det, de ledte efter.
Se et godt eksempel på, hvordan kagen skal skæres her:
Kilde: Buus Anlægsgartner A/S.
Her er ikke meget tvivl om, hvad det er, virksomheden tilbyder.
Skilt klart og tydeligt med dine produkter/ydelser, som også er dine søgeord.
Skriv så meget, du kan - hvis det skaber værdi
Lange tekster ranker bare bedre. Og ja, folk vil gerne læse lange tekster, hvis de skaber værdi og kommer noget reelt information, de kan bruge.
Eksperter fatter sig heller ikke i korthed, og derfor virker det naturligt, at Google gerne vil belønne omfattende indhold, der kommer omkring de væsentligste temaer og pointer. Er det bare en sludder for en sladder, skal du selvfølgelig ikke forsøge at presse citronen.
Husk at tage udgangspunkt i søgeord
Det gode indhold vil altid vinde i sidste ende, men tager du slet ikke hensyn til søgeord og efterspørgslen hos dine potentielle kunder, ender du med at skrive til tomheden.
Du kan selvfølgelig sende dit indhold ud til modtagerne af dit nyhedsbrev eller brande det på dine sociale profiler, men vil du gerne tiltrække organiske læsere, er det vigtigt, at du tager afsæt i søgeord.
Sørg derfor for at have din søgeordsanalyse på plads og brug søgeordene naturligt i teksten, så Google ved, hvad dit indhold handler om, og hvilke ord søgemaskinen skal koble teksten sammen med.
Opdater dit indhold løbende
Forældet indhold er der ingen, som gider at bruge tid på. Har du tekster på din hjemmeside eller webshop, der er skrevet i tidernes morgen, er det en god idé at give dem en tur med tættekammen og sikre, at alt er up-to-date.
Dette inkluderer at tjekke for døde links, henvisninger til produkter/artikler, der ikke længere er at finde på din shop, og selvfølgelig supplere med ny viden/information.
Iværksætter og founder af SUMOpix.com.
I dag arbejder Morten med online markedsføring og strategi for en række større webshops, og driver i øvrigt IT-bloggen netkablet.dk og erhvervsmagasinet fagmagasinet.dk.
Han har desuden bloggen GoDownsize sammen med sin kone, hvor de skriver om simple living, geografisk uafhængighed og om at arbejde fra mange forskellige lokationer rundt omkring i verden. Der hører også en Youtube kanal og en rejse-youtube kanal til med tilsammen ca. 100.000 subscribers og +10 mil. plays.