Tags: Kommunikation
Dine produkter er det, der holder hjulene i gang. Uden dem er der reelt set ikke nogen forretning. Som webshop har du dog ikke samme mulighed som de fysiske butikker for at ansætte en sælger, der kan hjælpe kunden med at finde den rette størrelse, bedømme om farven klæder dem, eller om det pågældende produkt vil gå godt med et andet.
Og dog.
Med fyldestgørende webtekster kan du komme rigtig langt og undgå, at dine potentielle kunder hopper over til konkurrenten eller ned i den lokale butik.
Her får du 5 tips til gode webtekster på produktniveau i år 2018.
Opdel dit indhold
De fleste ved, at jo mere indhold man kan stoppe ind på produkt- eller kategoriniveau, des bedre. Der er dog en lille hage, nemlig brugeroplevelsen. Alt for meget tekst kan være gift for konverteringsraten og forstyrre mere, end det gavner.
Af denne grund giver det rigtig god mening at dele indholdet op i forskellige faner, så den besøgende ikke bliver mødt af en mur af tekst. Den klassiske opdeling går på at adskille den egentlige beskrivelse og egenskaber, mål mv. Se fx ink-house.dk:
Sælg behovet, ikke produktet
Det er ikke for hyggens skyld, at folk kigger på dine produkter. De har et behov, og når du skal lave webtekster, gælder det om at italesætte dette. Giv eksempler på situationer, hvor produktet kan løse et eller flere behov.
Det gør det nemmere at forholde sig til dine webtekster, når den besøgende ved, hvornår og i hvilke tilfælde dit produkt er den rette løsning.
Undgå floskler og tyndt indhold
Er der noget, folk ikke vil læse, så er det floskler og tyndt indhold. Kan du ikke skrive mere end 50 relevante og værdiskabende ord, så lad være med at forsøge at kværne dem ud. Det giver ingen mening for hverken dig eller dine besøgende. Koncentrer dig om det, de gerne vil vide. Gem flosklerne væk, og vær så konkret som overhovedet muligt.
Lav en overskuelig struktur, der går igen
Overskrift, indledning, brødtekst og afslutning. Dine webtekster bør være bygget op efter en nogenlunde ens struktur, så dine besøgende har nemmere ved at afkode de vigtigste pointer, når de klikker rundt på din side og sonderer terrænet. På denne måde taber du ikke de potentielle kunder, som bare skimmer produkterne og dine webtekster. Sørg for, at der er en rød tråd igennem hele shoppen, så man finder de samme oplysninger de samme steder på tværs af kategorier og produkter.
Husk CTA’er og USP’er
Hvorfor skal en potentiel kunde vælge dig og ikke konkurrenten?
Og hvad vil du egentlig have, at de skal gøre, når de befinder sig produktsiden? Kontakte dig for et tilbud, bestille eller måske tilføje det til deres ønskeliste? Du må ikke lade dine besøgendes næste handling være op til tilfældighederne, ligesom det er en stor fejl at lade dem finde fordelene ved at handle hos dig på egen hånd. Skilt med dine call to actions og unique selling propositions – også på produktsiderne.
Iværksætter og founder af SUMOpix.com.
I dag arbejder Morten med online markedsføring og strategi for en række større webshops, og driver i øvrigt IT-bloggen netkablet.dk og erhvervsmagasinet fagmagasinet.dk.
Han har desuden bloggen GoDownsize sammen med sin kone, hvor de skriver om simple living, geografisk uafhængighed og om at arbejde fra mange forskellige lokationer rundt omkring i verden. Der hører også en Youtube kanal og en rejse-youtube kanal til med tilsammen ca. 100.000 subscribers og +10 mil. plays.