Tags: Google AdWords
Adwords indtager mere og mere plads på søgeresultatssiderne på Google, og det er næsten et must at mestre denne platform, hvis man vil have succes med sin netbutik.
I denne artikel vil jeg zoome lidt ind på nogle af de features du kan udnytte, til at få lidt ekstra synlighed til dit site. Der er mange små tricks, og jeg ser ofte at mindre firmaer ikke kender alle tricks’ne, og dermed ikke får optimal udbytte af deres annoncering.
Disse udvidelser af dine annoncer koster ikke ekstra, klikprisen er præcis den samme.
Du har mulighed for at definere et sæt sitelinks, som kan vises under din annonce. I princippet kan de altid blive vist, når din annonce kommer frem i top 3 placeringen, dvs. ovenover søgeresultaterne. De bliver derimod aldrig vist sammen med annoncerne i højre kolonne.
Du har mulighed for skræddersy disse sitelinks pr. kampagne, så du sikrer dig, at de passer 100% sammen med søgeordet og annoncen.
Se fx nedenfor, hvordan Whiteaway har valgt at udvide annoncen med info om brand, størrelse og design, meget relevante links ift. kundens søgning:
Du har også mulighed for at vise en anden URL tekst, end den faktiske URL, og det gør du ved at notere en display URL, når du opretter annoncen.
Ved at skrive et ord her som fx ”Køleskab” (eksemplet ovenfor), så kan du få dette ord markeret med fed skrift, når det matcher søgestrengen hos kunden.
Som du også kan se på billedet ovenfor, så vælger Google nogle gange at vise sitelinks på to linjer, mens de andre gange samler det på én horisontal linje.
Det er en god ide altid at angive fire sitelinks, så du har muligheden for at få dem splittet ud på to linjer.
Dette er et trick, som man ikke umiddelbart finder i Googles dokumentation. Det handler om at lave en særlig tegnsætning, som gør, at din overskrift på annoncen bliver længere.
Som udgangspunkt kan du kun skrive 25 tegn i din overskrift, men med dette tip kan du lave den 59 tegn lang.
I nedenstående eksempel er det garnbutikken woolspire.com, som gør brug af muligheden med den lange overskrift:
Bemærk hvordan deres overskrift fanger øjet mere end reklamen nedenunder.
De første 25 tegn skriver du i headline feltet, som du plejer og resten af tegnene skriver du i første linje i din description. Tricket er at afslutte denne første linje i din description med et punktum, for så vises den sammen med overskriften.
Igen er det dog et krav at du har en position 1-3 med din annonce, dvs. ovenover søgeresultaterne. Vises du i højre kolonne har du ikke denne mulighed.
Dette er en feature, som meget få danske shops gør brug af og det er en stor skam, for der er mulighed for at fylde en linje mere end alle konkurrenterne.
Du skal gøre to ting for at udnytte denne mulighed.
1) Få min. 100 followers på Google+
2) Kobl Google+ siden på samme e-mail som bruges som admin på Adwords
Opfylder du de to krav, så har du muligheden for at skilte med, at du har en flot following på Google+.
Jeg har koblet dette sammen for computerbutikken Refurb.dk, og du kan her hvordan det giver dem en ekstra synlighed:
Det er mig bekendt den eneste måde du kan komme til at fylde 6 linjer tekst i annonceringsfeltet, og det gode er, at det stadig ikke koster ekstra.
Dette 5. tip er ikke helt gratis, da det koster lidt at annoncere på dit eget brandnavn, men læs med her og find ud af hvorfor du alligevel skal gøre det, også selvom du allerede ligger øverst i de organiske søgninger.
Det har vist sig igen og igen gennem tests, at der er en synergieffekt ved at være synlig både i annoncefeltet og øverst på siden, da det nærmest bliver umuligt for kunden at komme uden om din shop.
Desuden koster det næsten ikke noget at annoncere på dine egne brandord, og det konverterer rigtig godt, så de salg er næsten gratis for dig.
Du kan se her hvordan creakids.dk fylder hele ”above fold” delen af skærmen, fordi de netop annoncerer på deres eget brand:
Denne korte lille video forklarer rigtig godt sammenhængen mellem de to placeringer ift. at købe placeringer på Adwords:
Iværksætter og founder af SUMOpix.com.
I dag arbejder Morten med online markedsføring og strategi for en række større webshops, og driver i øvrigt IT-bloggen netkablet.dk og erhvervsmagasinet fagmagasinet.dk.
Han har desuden bloggen GoDownsize sammen med sin kone, hvor de skriver om simple living, geografisk uafhængighed og om at arbejde fra mange forskellige lokationer rundt omkring i verden. Der hører også en Youtube kanal og en rejse-youtube kanal til med tilsammen ca. 100.000 subscribers og +10 mil. plays.