Amazon er en amerikansk virksomhed med fokus på nethandel, og omkring 1,9 % af alle nethandler i Danmark sker igennem denne side. Det gør den til den næststørste handelshjemmeside i Danmark, og dermed kan man som indehaver af en webshop med fordel kigge dem lidt over skulderen!
Her får du en liste over 3 ting, vi alle kan lære af supersiden Amazon.
Sæt en timer på aktuelle tilbud
I en fysisk butik er der en deadline på diverse tilbud. En tilbudsavis gælder eksempelvis søndag-lørdag, og så ved kunderne, at de skal nå at købe de pågældende tilbud i dette tidsrum.
På en webshop har du muligheden for at tilføje en timer på aktuelle tilbud, og det øger salget på produktet. Denne taktik har Amazon haft stor succes med, og især i højtiderne gør de meget ud af at time deres tilbud. Det vil sige, at der under produkter, som netop nu kan fås billigt, eksempelvis står, at tilbuddet kun gælder til den 21. december eller i to timer mere, og det giver kunderne en fornemmelse af, at de skal bestemme sig hurtigt.
I stedet for at lede videre og måske glemme det produkt, de havde fundet, køber de det nemlig med det samme for at være sikre på at nå det.
Du kan også sætte en timer på i Adwords annoncerne, det kræver kun en enkelt linje kode.
Gør siden brugervenlig og delevenlig
Det er altid vigtigt at gøre sin webshop brugervenlig og overskuelig, og det er Amazon specialister i! Desuden har de gjort internethandel til en social ting ved at give kunderne muligheden for at dele deres fund. Når man er faldet over et godt tilbud på Amazon, har man nemlig muligheden for, med et enkelt klik, at dele produktet med venner og familie.
Det kan man gøre gennem diverse sociale medier, og det gør det nemt at inddrage andre i sin webhandel.
Skal man eksempelvis aftale gave sammen med andre, kan man nemt sende sit forslag på denne måde, eller man kan give venner og familie et praj om, hvad man selv ønsker sig allermest!
Filtre, filtre, filtre
Et andet sted hvor Amazon virkelig excellerer er i forhold til filtre. De har altid et hav af filtre, som betyder, at man som bruger kan sortere utrolig meget på en kategori. Det er også vigtigt, når der er rigtig mange produkter at vælge imellem.
På den måde kan man nemt og enkelt sortere i det indhold, man får vist, og det gør det til en mere behagelig shopping-oplevelse.
Ved at give kunderne mulighed for at filtrere efter alt lige fra størrelse og farve til smagsvariant og materialer, kan de hurtigt sortere det irrelevante fra. Se fx. hvordan denne side har opfundet sine egne filtre, som passer særligt til smagsvarianter på proteinpulver.
Hvis du er mand, er der for eksempel ingen grund til at få vist en masse dametøj på en tøjshop, og hvis du er allergisk over for parfume, kan parfumerede produkter lige så godt blive sorteret fra! Så får kunden kun de relevante produkter at se, og det gør, at man som forbruger faktisk har overskud til at kigge det igennem.
Det kan også være noget så simpelt som antal produkter du sorterer på, som fx. denne side med firmafrugt, hvor størrelsen af kasserne er en afgørende størrelse for kunderne:
Foto fra firmafrugt.dk.
Iværksætter og founder af SUMOpix.com.
I dag arbejder Morten med online markedsføring og strategi for en række større webshops, og driver i øvrigt IT-bloggen netkablet.dk og erhvervsmagasinet fagmagasinet.dk.
Han har desuden bloggen GoDownsize sammen med sin kone, hvor de skriver om simple living, geografisk uafhængighed og om at arbejde fra mange forskellige lokationer rundt omkring i verden. Der hører også en Youtube kanal og en rejse-youtube kanal til med tilsammen ca. 100.000 subscribers og +10 mil. plays.