Tags: Kommunikation
Danmarks Radio gør det. Danske Bank gør det. Gør hvad? De bruger interaktive elementer i deres indhold til at styrke brugeroplevelsen markant. Så hvorfor er jeres virksomhed endnu ikke startet?
Interaktive elementer medier/ grafik, kan kendes ved, at dets indhold kræver slutbrugerens interaktion. Det kunne være klikbare elementer (drag and drop funktioner), kurver på en graf samt spilelementer.
Måske det kan virke en smule vanskeligt, uoverskueligt eller for teknisk at udarbejde interaktive elementer.
Men i dette indlæg vil jeg give dig to konkrete råd til, hvor og hvordan du kan komme i gang.
Som det blev nævnt indledningsvist kan interaktive elementer virke som en stor mundfuld. Derfor går første råd på at starte med ‘gratis programmer’ eller i hvert fald online websites, hvor du relativt nemt og enkelt kan anvende deres service.
Hvis du synes dine Analytics eller Powerpoint grafer er en smule triste er Datawrapper et fantastisk værktøj til at udarbejde fabelagtige interaktive grafer, kort (maps) eller tabeller.
Det er ret enkelt og brugervenligt at komme i gang, og de har selv et hav af artikler og guides til, hvordan du kan oprette den ene type af graf eller tabel.
Der findes en gratis version.
Langt de fleste elsker at teste deres paratviden. Uanset om det er på forhånd eller efter at have læst et udførligt blogindlæg om et emne. Gennem en quiz kan du nemt og enkelt udfordre brugeren. Og med det rette online værktøj kræver det ikke andet fra dig, end at taste en række spørgsmål ind i en formel.
Med online værktøjet Riddle kan du nemt og enkelt oprette forskellige quizzer, hvor brugeren eksempelvis kan teste, hvor mange rigtige de har fået i en quiz.
Du kan også give brugeren mulighed for at besvare en række spørgsmål, hvorfra deres svar afgør, hvilken afsluttende opfordring de får. Det kunne eksempelvis være et stærkt element at have, hvis brugeren er i tvivl omkring, hvilken af dine services de eventuelt skal bruge.
Der findes en gratis prøve version.
Det var to eksempler på værktøjer til oprettelse af interaktive elementer. Men lad os tage et konkret eksempel også.
Kun fantasien sætter grænser. Men for at give et konkret eksempel på et interaktiv element kan du herunder se et screenshot fra en dansk forhandler af blækpatroner.
På Offi.dk kan du finde denne interaktive boks, hvor du som bruger kan finde frem til netop de produkter, der er relevante inden for den produktkategori, der hører under din specifikke printer.
I den øverste kasse vælger du, hvilket brand printeren er fra, herefter vælger man i kasse 2, hvilken printerserie man har. Til sidst tilvælger man så den specifikke model.
Herfra sendes du som bruger videre til netop den kategori side, hvor du kan finde alle relevante produkter til denne printermodel.
Jeg håber dette har givet dig inspiration til at komme i gang med at bruge interaktive elementer på hjemmesiden.
Synes du om dette indlæg, vil dette indlæg om at skabe grobund for konverteringer på din hjemmeside måske også være interessant for dig...
Junior Consultant, BA Kommunikation og IT
Ann-Sofie Lippert er Junior Consultant hos Bonzer, det seriøse SEO bureau, hvor hun til dagligt hjælper virksomheder med at øge deres tilstedeværelse på Google gennem eksekvering af kundernes SEO. Gennem dette arbejde har Ann-Sofie en bred viden fra diverse virksomheders brancher, som vil komme til syne på bloggen, der primært vil fokusere på relevante eksekvering områder for virksomheder i alle størrelser.