Det er blevet nemmere end nogensinde før at købe varer over mobilen. Det er let og bekvemt og flere forretninger har endda udviklet apps, så kunder endnu bedre kan handle deres produkter. Og denne tendens bliver bekræftet i den nye e-handelsrapport fra Nets. Rapporten bliver udgivet årligt, og viser udviklingen i dansk e-handel, både når det kommer til danskernes online købsvaner og forbrug.
Tallene for 2020 viser spændende nye tendenser for især vores forbrug over mobile enheder. Når danskerne handler online, gør 54% det således fra en mobil, tablet eller iPad. Det gælder særligt børnefamilier og den yngre målgruppe, der handler varer fra sofaen og på farten på deres mobile enheder.
Generelt viser tallene, at kvinder er mere tilbøjelige til at handle via mobilen eller tabletten end mændene. 62% af kvinderne foretager handler gennem disse enheder, hvorimod det kun er 46% af mændene, der gør det samme.
De nye købsvaner er i den grad noget, som man som onlineshop bør tage højde for. Det kan man gøre ved at optimere sin hjemmeside efter mobile first tilgangen. Ved mobile first tilgangen designer du din hjemmeside efter den mindste skærm.
Du kan sikre dig dette ved at gøre brug af et responsivt design, som er smartphone venligt. På den måde vil brugerne opleve, at hjemmesiden automatisk tilpasser sig størrelsen på deres browservindue.
Alternativet til det responsive design er at lave én side dedikeret til mobile enheder og én til desktops. Men så skal du vedligeholde to sider på samme tid. Derfor kan det være en god ide at gå med det responsive design, hvor du kun skal vedligeholde én side.
Et eksempel på et responsivt design finder du hos møbelproducenten og webshop, Naturplank. Her kan du se, hvordan formatet automatisk skifter alt efter din skærms størrelse. Prøv fx at vende din telefon på langs, og se hvordan designet automatisk tilpasser sig.
Og i forhold til markedsføring betaler det sig ligeså at fokusere på en smartphone venlig side. Du forbedrer nemlig også dine muligheder for at ranke på Google. Google går fremover over til mobile-first indeksering, så fremover er det en smartphone agent der crawler content og sider.
Rapporten for e-handel i 2020 viser blandt andet at 19% af forbrugerne handler mere online nu end de gjorde før corona-pandemien.
Mens mange længtes efter at komme ud i byen og de mange butikker igen, kan e-handel og online shopping også forbindes med en vis tryghed under corona. For mange kan det at skulle ud af døren og/eller ud blandt mange mennesker nemlig være lidt grænseoverskridende.
Så mens vi forsøger at finde balancen i trivsel på arbejdet, hobby og ikke mindst familielivet hjemmefra, kan vi trygt og sikkert klikke både tøj, skønhedsprodukter, madvare mm. hjem.
Om danskernes online forbrug fortsætter eller om vi er for mange der længtes efter at komme ud i butikkerne vil vise sig. Én ting der er sikkert er dog, at det for mange virksomheder vil være enormt værdifuldt at omstille sig til online markedet i denne tid, hvis fokus ikke allerede er her.
Junior Consultant, BA Kommunikation og IT
Ann-Sofie Lippert er Junior Consultant hos Bonzer, det seriøse SEO bureau, hvor hun til dagligt hjælper virksomheder med at øge deres tilstedeværelse på Google gennem eksekvering af kundernes SEO. Gennem dette arbejde har Ann-Sofie en bred viden fra diverse virksomheders brancher, som vil komme til syne på bloggen, der primært vil fokusere på relevante eksekvering områder for virksomheder i alle størrelser.