Google har i længe talt om Mobile First Index og hævdet, at konceptet udrulles i 2018. Google har allerede testet konceptet på adskillige sider, og en offentlig lancering bør derfor være lige på trapperne, hvorfor det er ekstremt vigtigt, at du sørger for, at din hjemmeside fungerer upåklageligt på mobile enheder, da du ellers kan miste placeringer.
I dette indlæg vil jeg fremhæve fire områder, du skal være særligt opmærksom på, fungerer på din hjemmeside på mobile enheder. Inden vi når så langt, vil jeg dog kort introducere dig til Mobile First Index, sæt du ikke ved, hvad det er.
Google har talt om Mobile First Index i længe, og når det for alvor udrulles, vil dem, der ikke er forberedte, tabe deres placeringer på søgemaskinen. Indtil nu har ens placeringer på Google taget udgangspunkt i ens indhold på desktops. Med andre ord har det altafgørende været, at computerbrugere fik gode oplevelser med ens hjemmeside.
Da flere og flere søgninger bliver foretaget via mobile enheder, er fokus, ikke overraskende, flyttet til dette segment. Det er ikke længere nok, at brugeroplevelsen er god på computere; ens hjemmeside skal også være en fornøjelse at benytte via tablets og smartphones.
Når Mobile First Index lanceres for alvor, vil det være udgaven af din hjemmeside på mobile enheder, der bliver mest afgørende for dine placeringer. Er brugeroplevelsen dårlig, vil det skade dine rangeringer, da brugerne vil forlade din hjemmeside hurtigt, hvilket ikke er godt, da ’time on site’ og ’bouncerate’ i dag er vigtige rangeringsfaktorer.
Disse fire områder er vigtige for at sikre en god brugeroplevelse af ens hjemmeside på mobile enheder
Jeg vil nu gennemgå fire områder, du skal have fokus på, når du skal sikre dig, at din hjemmeside fungerer upåklageligt på mobile enheder. Det første punkt er hovedpunktet, og flere af de andre områder hører rent faktisk ind under dette.
1) Sørg for at have et responsivt design: Dit hjemmesidedesign på desktop-udgaven fungerer næppe på mobiludgaven 1:1. Det er næsten altid nødvendigt med to forskellige udgaver. Billederne skal formindskes, strukturen ændres og så videre på mobiludgaven.
Hvis du benytter WordPress, vil du til din glæde opdage, at ethvert moderne tema har klaret denne del for dig. Her får du nemlig både et design, der fungerer upåklageligt til desktop- og mobiludgaven. Selvom du bruger WordPress er det vigtigt, at du sikrer dig, at alt fungerer perfekt på begge udgaver af din hjemmeside. Sommetider kan der være links, knapper eller lignende, der fungerer på den ene udgave, men ikke på den anden. Det skal din udvikler eller udviklerne af designet have at vide, så vedkommende med ansvaret kan fikse det.
2) Din hjemmeside skal være let at navigere rundt på: Dette gælder også for desktop-udgaven af din hjemmeside, men den del har langt de fleste styr på efterhånden. Det halter dog af og til på mobilversioner af hjemmesider.
Menuen er afgørende for folks evne til at navigere rundt på ens side. Denne skal være brugervenlig og let at finde. Derudover er interne links ofte en stor hjælp, når folk skal hjælpes fra en side til en anden.
3) Teksten skal tilpasses: Det er vigtigt, at teksten er læsbar på den mobile udgave af ens side. Måske skal teksten forstørres i forhold til desktop-udgaven.
Google har tidligere meldt ud, at skjult tekst ikke er gavnligt for ens SEO. Det nedprioriteres. Dog har Google også meldt ud, at hvis skjult tekst gør brugeroplevelsen bedre på den mobile udgave af ens hjemmeside kan det have en positiv effekt på ens SEO. Du kan derfor overveje at skjule tekst på teksttunge sider, sæt det gør oplevelsen med hjemmesiden bedre
4) Din side skal være lynhurtig: Loadtid er et område, man har haft fokus på i adskillige år. Hvis ens hjemmeside loader langsomt, går det ud over konverteringerne, og det påvirker ligeledes bounceraten negativt. Derfor går det også ud over ens placeringer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvor hurtigt ens hjemmeside loader på desktop og mobile enheder. Det er naturligvis vigtigt at sikre sig, at loadtiden er i top i alle sammenhænge. Her vil du også få inputs til, hvordan du kan forbedre loadhastigheden på mobiludgaven af din hjemmeside. Typisk handler det om at sørge for ikke at have tunge billeder eller javascripts i kodet.
Hvis du får styr på ovenstående fire områder, lover jeg dig, at oplevelsen med din hjemmeside på mobile enheder bliver smaddergod, og det vil gavne dig, når det kommer til konverteringer og placeringer på søgemaskinerne, hvad enten du forsøger at rangere på hestefoder eller seniordating.
Sprognørd, SEO-specialist og content-specialist.
Kreativ fyr på 28 år, der har stor interesse i sprog, kommunikation, film, tv, podcast og sport. Jeg drømmer om at leve af at være kreativ, gerne som radiovært eller forfatter. Hvis man vil være god til noget, skal man også øve sig. Derfor bruger jeg en del af mine fritidstimer på at skrive skønlitterære tekster og lave podcast.
Jeg er uddannet cand.it. ved Aalborg Universitet. Her læste jeg også min bachelor i Dansk. Dagligdagen bruges for tiden hos Nutimo, hvor jeg arbejder med SEO og content i mange forskellige afskygninger.
Ovenstående indikerer, at det kører meget godt for mig, og det gør det da bestemt også det meste af tiden, men jeg har skam også lidt nederlag i løbet af livet. Jeg har blandt andet præsteret at tabe til en dværg i bordtennis samt at blive afvist af en pige, der sagde, at hun ikke kunne skrive med mig mere, fordi hun havde ondt i fingrene.
Heldigvis har jeg rejst mig, hver gang jeg har været i gulvet, og denne egenskab håber jeg aldrig, at jeg mister.