Gæsteblogindlæg er en hyppigt nævnt strategi i forbindelse med linkbuilding. Det er dog desværre min erfaring, at det i løbet af de seneste år er blevet sværere og sværere at slippe igennem med et gæsteblogindlæg. Heri artiklen giver jeg mit bud på hvorfor, og derudover giver jeg tips til at øge chancen for at få succes med gæsteblogindlægsmetoden.
Der er rigtig mange forskellige måder, hvorpå man kan få links som SEO-mand. I denne her artikel vil jeg fokusere på metoden, der vedrører gæsteblogindlæg.
Det er en metode, der kan resultere i enormt stærke links, men også en metode, der har set bedre tider; den er nemlig langt fra så let at få succes med, som den har været.
Lad os allerførst se på, hvad metoden indebærer.
Hvad kendetegner gæsteblogindlægsmetoden?
Kort fortalt så handler metoden om, at man forfatter et indlæg til en ekstern platform, og at man – som kreditering for sit arbejde – får lov at indsætte et link til sin hjemmeside et sted i indlægget.
Folk er til tider nogle hovne skiderikker – hvorfor?
Metoden er ganske udbredt og vel nærmest kendt af enhver SEO-ekspert efterhånden, og lige netop dette anser jeg som værende problematisk.
Mit indtryk er nemlig, at det er en metode, som rigtig, rigtig mange har benyttet sig af, hvilket har ført til, at vi har ramt et mæthedspunkt hos gatekeeperne, hvorfor det i dag kan være temmelig udfordrende at opnå tilladelse til at udgive et gæsteindlæg.
Dels skyldes det utvivlsomt, at gatekeeperne i dag er blevet skarpere på SEO og derfor ved, at det link, som SEO-manden ønsker, er værdifuldt. Det vidste alle ikke førhen.
Nogle gatekeepere vil i dag føle, at de giver mere, end de får ved at sige ja tak, og det tror jeg desværre i nogle sammenhænge er sandt.
Jeg frygter nemlig, at lidt for mange klamphuggere har besværliggjort metoden for os, der rent faktisk sætter en ære i at skrive et gæsteblogindlæg. For mange har formentlig leveret indhold, som ikke bragte tilstrækkeligt med værdi, og derfor har metoden fået et lidt blakket ry.
Når gatekeepere i dag får outreach-mails omkring gæsteblogindlæg, vil mange af dem derfor desværre tænke og føle, at de er ved at blive lokket til at begå en dårlig handel.
Jeg ønsker ikke at lyve for nogen og sige, at man som SEO-mand ikke har nogen dagsorden, når man forsøger at få tilladelse til at udgive et gæsteindlæg, for det har man da i allerhøjeste grad. De links, man jagter, via gæsteindlægsmetoden vil nemlig ofte være ekstremt værdifulde.
Dog vil jeg gerne udfordre et perspektiv, som mange gatekeepere pr. automatik indtager: SEO-manden får mere ud af det end os.
Selvfølgelig vil dette desværre være sandt i nogle tilfælde, nemlig i de tilfælde, hvor SEO-manden ikke er muligheden for at gæsteblogge tilstrækkeligt taknemmelig og derfor leverer et halvsløjt indlæg som ikke rigtig bringer værdi. Heldigvis er alle SEO-folk ikke på den måde.
Nogle SEO-folk er nemlig også content-specialister, og de investerer gerne meget tid og mange kræfter i at kreere noget kick ass-content, som virkelig bringer værdi for den platform, der lader SEO-manden gæsteblogge. Faktisk er nogle SEO-folk så dygtige til content-delen, at i visse sammenhænge får platformen, der tillader et gæsteindlæg, mere ud af samarbejdet end SEO-manden.
Hvordan kan man øge chancen for succes?
I al beskedenhed mener jeg selv, at jeg tilhører den gruppe af SEO-folk, der altid leverer varen, når det kommer til content. Tillader en platform mig at udgive noget, investerer jeg altid en masse tid og kræfter i projektet, da jeg ser det som en stor ære, at en virksomhed giver mig taletid på deres platform.
Derudover er jeg også overbevist om, at hvis jeg virkelig leverer noget fremragende content, vil chancen for et samarbejde senere være ganske realistisk. Det vil det næppe være, hvis jeg leverer et indlæg med et sprogligt niveau, der matcher 50 Shades of Grey-bøgernes.
For en gatekeeper kan det dog være svært at gennemskue, hvorvidt en SEO-mand formår at indfri de løfter, som vedkommende aflægger i sit pitch.
Når jeg pitcher, gør jeg en række ting med henblik på at overbevise gatekeeperen om, at min løfter ikke er varmluft.
Jeg medsender eksempler på tidligere indlæg, som jeg har forfattet. Derudover opremser jeg kort min erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund, så gatekeeperen får dokumentation på, at jeg rent faktisk er en af de tungere drenge i gamet.
Ydermere ved jeg, at det er en stor fordel, hvis jeg kan finde platforme, der beskæftiger sig med temaer, som jeg ved en masse om. Når det lykkes, vil jeg nemlig ikke blot kunne bidrage med kompetencer, men også en masse viden.
Derudover sørger jeg for altid at være 100 % fleksibel. Jeg kommer altid med et bud på et tema til en artikel, men lader gatekeeperen forstå, at temaet naturligvis er til forhandling.
Det er dog stadigvæk svært…
Selvom jeg i den grad tager mine forholdsregler, og jeg virkelig mener, at jeg bringer noget til bordet, får jeg stadigvæk en masse nej’er. Sådan er det bare; det skal man indstille sig på.
Heldigvis får jeg også en masse succesoplevelser, blandt andet for nyligt, hvor jeg – efter en fin dialog – fik lov at kreere indhold til Nordiskspil.dk, hvilket både var til stor begejstring for dem og mig.
Sprognørd, SEO-specialist og content-specialist.
Kreativ fyr på 28 år, der har stor interesse i sprog, kommunikation, film, tv, podcast og sport. Jeg drømmer om at leve af at være kreativ, gerne som radiovært eller forfatter. Hvis man vil være god til noget, skal man også øve sig. Derfor bruger jeg en del af mine fritidstimer på at skrive skønlitterære tekster og lave podcast.
Jeg er uddannet cand.it. ved Aalborg Universitet. Her læste jeg også min bachelor i Dansk. Dagligdagen bruges for tiden hos Nutimo, hvor jeg arbejder med SEO og content i mange forskellige afskygninger.
Ovenstående indikerer, at det kører meget godt for mig, og det gør det da bestemt også det meste af tiden, men jeg har skam også lidt nederlag i løbet af livet. Jeg har blandt andet præsteret at tabe til en dværg i bordtennis samt at blive afvist af en pige, der sagde, at hun ikke kunne skrive med mig mere, fordi hun havde ondt i fingrene.
Heldigvis har jeg rejst mig, hver gang jeg har været i gulvet, og denne egenskab håber jeg aldrig, at jeg mister.