Sprognørd, SEO-specialist og content-specialist.
Kreativ fyr på 28 år, der har stor interesse i sprog, kommunikation, film, tv, podcast og sport. Jeg drømmer om at leve af at være kreativ, gerne som radiovært eller forfatter. Hvis man vil være god til noget, skal man også øve sig. Derfor bruger jeg en del af mine fritidstimer på at skrive skønlitterære tekster og lave podcast.
Jeg er uddannet cand.it. ved Aalborg Universitet. Her læste jeg også min bachelor i Dansk. Dagligdagen bruges for tiden hos Nutimo, hvor jeg arbejder med SEO og content i mange forskellige afskygninger.
Ovenstående indikerer, at det kører meget godt for mig, og det gør det da bestemt også det meste af tiden, men jeg har skam også lidt nederlag i løbet af livet. Jeg har blandt andet præsteret at tabe til en dværg i bordtennis samt at blive afvist af en pige, der sagde, at hun ikke kunne skrive med mig mere, fordi hun havde ondt i fingrene.
Heldigvis har jeg rejst mig, hver gang jeg har været i gulvet, og denne egenskab håber jeg aldrig, at jeg mister.