Når man arbejder med en langsigtet linkbuilding strategi, så bør det vigtigste fokuspoint for ens indsat være, at få linkprofilen til at se naturlig ud.
Det skyldes at linkbuilding som praksis overtræder Googles retningslinjer, hvilket kan resultere i sanktioner. Derfor er det en svær balancegang at få manipulationen med links til at se naturlig og troværdig ud i Googles øjne. Kender du ikke så meget til arbejdet med at få links, så kan du kan læse mere om linkbuilding her.
Når vi taler om en linkprofil, så er det betegnelsen for det samlede antal af eksterne links, som du får fra henvisende domæner. Nøgleordet for en sund og naturlig linkprofil er variaton! Og den bør derfor også indeholde en bred vifte af forskellige typer af links.
Den følgende liste med punkter er ment som en rettesnor, du kan sigte efter i din linkbuilding strategi, men er ikke endegyldige fakta. Mange linkprofiler afviger markant fra denne tjekliste og har på trods af dette gode resultater og masser af organisk trafik. Det er dog værd at holde disse punkter for øje hvis du vil ”fremtidssikre” dit linkbuilding arbejde, for ingen ved hvordan google ser på unaturlige linkprofiler om 3 år.
En naturlig linkprofil ser således ud:
• En gradvis og kontinuerlig forøgelse af links med få "udsving".
Det er unaturligt at få mange links over meget kort tid, med mindre du har været i medierne e.l.
• Har links fra forskellige TLDs og CTLDs. Men primært fra eget land.
Betyder at du skal have links fra domæner i forskellige lande. Gå som udgangspunkt efter en ratio på 80 % fra eget land. Men links fra Norge/Sverige kunne være nærliggende have i blandt de resterende 20 %, idet de er vores nabolande og vores sprog ligner til en hvis grad hinandens.
• Indeholder no-follow links.
Links med en attribut som signalerer overfor Google, at det IKKE er en almindelig anbefaling som skal overføre PageRank værdi.
• Har varierende ankertekster.
Det er unaturligt hvis en meget stor andel af de indgående links har identiske ankertekster såsom ”reparation af cykler”.
• Har links fra billeder.
• Har ”underlige” links med redirects.
Det er helt naturligt at have 301 og 302 redirects fra underlige spammy linkkataloger – nogle af disse scraper indhold fra websites på nettet automatisk. Man behøver altså ikke selv have lavet dem.
• Har forskellige typer af links.
Fx fra blogs, medier, artikelkataloger, kunder, certifikater, forums og linklister.
• Har links fra troværdige afsendere.
Fx troværdige medier såsom DR, TV2, Finans og offentlige institutioner.
• Har en naturlig spredning imellem de undersider som modtager links.
En naturlig profil har flest indgående links til forsiden (ca. 75-80%), og en spredning imellem de landingssider som modtager links. Undgå derfor at skaffe for mange links til dine vigtige "penge-sider". Altså de kommercielle sider hvor du reklamerer for dine services eller produkter. Folk linker oftest naturligt til sider med reel værdifuld information – ikke sider som er plastret til med en salgsagenda.
Selvstændig
Hjalte har arbejdet med programmering/udvikling og online markedsføring siden 2013, og arbejder hver dag for at optimere og forbedre UI/UX, CRO, AOV og trafik på diverse websites/webshops.
Tidligere har han som E-Commerce manager siddet med ansvaret for webudvikling og driften af hjemmesider hos Australian Bodycare. Hvor en stor del af udviklingen bestod af splittests og konverteringsoptimering. Udover webudvikling lå der også et stort fokus på optimering af salg og CRO på Amazon.
Hjalte vil på IVÆKST bloggen primært bidrage med viden indenfor hastighedsoptimering, konverteringsoptimering, SEO, Amazon og udvikling.