Tags: Salg
Et godt produkt er ikke en god historie for medierne
Når jeg taler med kunder og kursister om, hvilke historier de gerne vil i pressen med, begynder mange at beskrive deres produkter og ydelser.
Jeg er ikke i tvivl om, at produkterne er af rigtig høj kvalitet, en nyhed på markedet og at varen helt sikkert vil gøre mange kunder glade!
Det bliver varen bare ikke til en god historie af.
Få medier omtaler nye produkter
For at få omtalt et nye produkt skal varen være højrelevant for lige præcist den målgruppe, mediet skriver om.
Det skal være det mest relevante produkt af en række andre produkter, mediet også kunne omtale.
Selv i de medier, der omtaler nye produkter, fylder reelle historier mere end produktomtaler. For læserne vil have de gode historier.
Derfor er det meget lettere for dig at komme i medierne med en historie om de mennesker, dit produkt gør en radikal forskel for. Denne historie, skal have meget mere nerve end et testimonial . Den skal opfylde flest mulige af AVIS-kriterierne for at have en chance.
Flyt fokus fra dit produkt
Og så handler historien ikke længere om dit produkt, men om det problem dit produkt kan løse. Så fokus flyttes, og samtidig øges dine muligheder for omtale markant.
Hvis du vil se et eksempel på et fysisk produkt, der har skabt en masse liv for de mennesker, der bruger produktet, kan du læse mere om Majbritt Lund-kuglepennen her. Og ja - den får meget ekstern omtale. Blandt andet har historien om netop denne kuglepen været omtalt i Kommunikationsforeningens nyhedsbrev, der går ud til 7.000 læsere. En relevant målgruppe for mig, og en målgruppe der netop interesserer sig for, hvordan man kan skabe opmærksomhed på en utraditionel måde (hvilket jeg gør med min kuglepen).
Post gerne jeres historier i samme genre på Google+ og vær til inspiration for andre
Selvstændig journalist,
uddannet på Danmarks Journalisthøjskole
Majbritt Lund har haft sin egen kommunikationsvirksomhed siden 2007.
Hun hjælper sine kunder med at plante deres gode historier i pressen og skriver deres markedsføringsteskter – især til hjemmesiden.
Holder kurser og giver individuel rådgivning om kommunikation i markedsføringen og har markedsført sig selv gennem sine gratis PR-kurser.
Udgav februar 2012 'God kommunikation for selvstændige – Vejen til flere kunder' på Forlaget Frydenlund.
Download et gratis uddrag af Majbritt Lunds nye bog 'Selvstændiges guide til flere penge', og bliv klogere.
Majbritt holder gratis IVÆKST kurser.