Tags: Salg
Selvstændig journalist,
uddannet på Danmarks Journalisthøjskole
11.06.2012Synes du tit, det kan være lidt op ad bakke at få journalisterne i tale?
Så er du ikke alene.
Jeg ved, hvor mange pressemeddelelser jeg og mine kolleger sender til dem i løbet af året.
Så journalisterne sidder nok ikke og keder sig.
Men det kommer de snart til.
Jeg har arbejdet som lokaljournalist på flere medier i juli måned. Og nej, der skete sjældent det store. (kun da jeg var på Bornholms Tidende, fordi Bornholm er en turist-ø).
De andre somre var det svært at finde på noget at skrive, og avisen skulle jo ud. Hver dag. Derfor anbefaler jeg altid mine kunder og kursister at slå til her.
IVÆKST Tilbud: Download et gratis kapitel af Majbritt Lunds nyeste bog her
Sommerferien er din chance
Mange af dem, der plejer at tage pladsen i avisen for næsen af jer, er på ferie.
Det vil sige: Regeringen, lokalpolitikerne, alle dem, der trumfer med en ny og spændende undersøgelse. Og jeg og mange af mine kolleger plejer som følge heraf også at holde sommerferie.
Og nej. Du skal ikke frygte, at ingen vil læse din historie, fordi læsere, seere og lyttere også er taget på sommerferie. Det er nogle af dem selvfølgelig. Men andre holder ferie herhjemme og har bedre tid til at
læse aviser og se tv, end de plejer at have. Og selv i sommerferien er der over 500.000, der ser TV-Avisen og TV2 Nyhederne. Det kan jeg godt nøjes med.
Desuden: Selv hvis du går efter de medier, der har markant færre læsere om sommerferien, kan du jo stadig bruge anledningen til at få en god relation til journalisten, der kan komme dig til gavn til oktober,
eller hvornår du gerne vil i mediet igen.
Find Majbritt Lunds nyeste gratis kurser på IVÆKST her
Trænger du til inspiration?