Endorfiner. Dopamin. Serotonin. Oxytocin.

Fire signalstoffer der har betydning for vores oplevelse af, iblandt andre ting, glæde, tilfredsstillelse, tillid og selvtillid.

Mængden af signalstoffer ændrer sig hele tiden for at imødekomme de krav, omgivelserne eller kroppen stiller til nervesystemet. Natten kræver ro, og kalder på de dæmpende signalstoffer, om morgenen har vi brug for de stimulerende stoffer osv.

Det interessante ved at kigge nærmere på disse signalstoffer er, at de groft sagt kan opstilles i selviske og ikke-selviske stoffer. Endorfiner og dopamin er selviske i den forstand, at vi kan få disse uden interaktion med andre mennesker. Serotonin og oxytocin kræver omvendt kontakt med andre mennesker for at blive udløst.

Grunden til, at disse signalstoffer i det hele taget bliver udløst i vores hjerne er oldgammel: Vi har brug for dem for at overleve og trives. På den måde giver de os et incitament til at gentage den form for adfærd, der gavner os som individer og i en gruppe.

De fire centrale signalstoffer for iværksætteri og ledelse
Jeg har i forbindelse med mit arbejde haft den fornøjelse at være i tæt kontakt med teamet omkring den amerikanske ledelsesguru Simon Sinek. Simon har bl.a. inspireret mig til at kigge nærmere på sammenhængen imellem signalstoffer, iværksætteri og ledelse.

Kort fortalt kan de fire centrale signalstoffer beskrives som følger:

Endorfiner: En gruppe af meget små proteiner, der dannes i visse nerveceller i hjernen. Vi udskiller dem eksempelvis, når vi dyrker rigtig hård motion eller arbejder meget hårdt. I begge tilfælde kan endorfinerne dels reducere smertefølelsen og dels give os et ’high’.

Dopamin: Et yderst vanedannende signalstof. I dagligdagen spiller det en afgørende
rolle for alle positivt motiverede handlinger, hvortil der er knyttet oplevelser af velvære. Dopamin udløses fx, når vi sætter krydser på vores to-do-liste, når vi overholder en deadline, eller når vores mobiltelefon bipper.

Serotonin: Serotonin er et socialt signalstof i den forstand, at det udløses, når vi opnår et mål i fællesskab. Man kan eksempelvis forestille sig scenariet, hvor en leder giver sit team en opgave, som teamet skal løse sammen. Problemet er komplekst og vanskeligt, men teamet lykkes alligevel med det, og lederen modtager en pris, som han eller hun straks deler med sit team. I præcis dette øjeblik udløses serotonin i hjernen på alle de involverede - både lederen og teamet.

Oxytocin: Oxytocin er ligesom serotonin et socialt signalstof. Det har bl.a. den effekt, at det gør os mindre afhængige af den konstante udløsning af dopamin.
Oxytocin er eksempelvis i spil, når vi giver noget af vores tid og energi uden, at vi forventer noget den anden vej. Det kunne være, når vi gør noget frivilligt for en hjælpeorganisation.
Oxytocin udløses ligeledes, når vi giver én, vi holder af, et knus.

Signalstofferne og de handlinger vi gentager
Ligeså kompleks den menneskelige organisme og hjerne er, ligeså kompleks er forholdet imellem de forskellige signalstoffer i hjernen, hvoraf de fire ovennævnte kun udgør et fåtal.

Fordelen ved netop disse signalstoffer er imidlertid, at de hører til iblandt dem, vi har studeret mest, og derfor forstår bedst.

Som led i den bedre forståelse af disse signalstoffer står det også klart, at udløsningen af disse har endog ganske stor betydning for de beslutninger, vi træffer, og de handlinger vi gentager. Dvs. hvad vi indenfor iværksætteri kalder for ledelse og organisationskultur.

Når vi eksempelvis befinder os i et arbejdsmiljø præget af stress og konstant pres, så øges udskilningen af de vanedannende signalstoffer, hvilket igen trigger udløsningen af kortisol - et steroid, der dannes i binyrebarken.

Kortisol i større mængder bevirker, at kroppen prioriterer en række basisfunktioner og lukker ned for alt andet. Dette reaktionsmønster stammer helt tilbage fra vores flugt-eller-kæmp responssystem.

Resultatet er, i forhold til iværksætteri, at vi ikke slapper af hverken fysisk eller psykisk, og vores evne til at bevare overblik og agere empatisk og fornuftigt svækkes. Dette medfører, at vi som iværksættere ser trusler omkring os og typisk agerer kortsigtet og irrationelt frem for at tænke, hvad der vil være bedst for os selv, teamet og organisationen på den lidt længere bane.

Et sådant reaktionsmønster kan i kortere og afgrænsede tilfælde være godt, hvis der foreligger en meget presserende deadline, som ikke kan skubbes, og som udgør et afgrænset projekt.

Problemet er, når denne tilstand og sådanne reaktionsmønstre bliver mere normen end undtagelsen. Når kulturen bliver permanent, og medarbejderne hele tiden har den opfattelse, at de er i fare og må handle på faren.

Arbejdskulturer der slår os ihjel
Resultatet af sådanne kulturer, og dem findes der desværre mange af, er skræmmende. Som Simon Sinek beskriver det:

Stressful jobs are killing us. If we don’t feel safe at work, we will die younger.

I startups, der er under konstant pres, og hvor medarbejderne oftere udløser de selviske signalstoffer frem for de sociale signalstoffer, stiger stressniveauet, og innovationsgraden og trivslen falder.

Det kræver ikke nogen PhD i hverken ledelse eller organisationskultur for at forstå, at dette hverken er godt for den enkelte eller for teamet.

Med lavere niveauer af oxytocin og højere niveauer af kortisol i hjernen og blodet, er vi mindre tilbøjelige til at stole på andre mennesker, samarbejde med dem og i fællesskab møde de farer, som omverden præsenterer for os.

Denne kombination af et højt kortisolniveau og et lavt oxytocin-niveau svækker vores immunsystem, og det fører til øget risiko for sygdomme som kræft og hjertekar-sygdomme. Sat på spidsen: Sådanne arbejdskulturer kan slå os ihjel. Og selv hvis det ikke går så galt, bliver vores dårlige arbejdskultur altså en af vores værste fjender.