Bloggen

PostNord omgår påbud om moms på porto – men kun for storkunder

Siden nytår har du ikke kunne udelade momsen på porto og forsendelse, selv om du bruger PostNord. Den gamle portoudlægsregel blev fjernet af SKAT med virkning fra årsskiftet. Men nu tilbyder PostNord 20 % på portoen – men kun til deres storkunder.
Derved omgår PostNord den sløjfede portoudlægsregel for deres største kunder. Så fra at være ens for alle, har fjernelsen af portoudlægsreglen udviklet sig til at blive en konkurrencefordel for de største aktører i de forskellige brancher.
Det kommer alle de mindre webshops til skade og øger deres udgifter til forsendelse i forhold til de store webshops i samme branche – en forøgelse som de små webshops kun kan sende et sted hen, nemlig til kunderne. Derved bliver de store webshops endnu mere konkurrencedygtige og kan lægge ekstra afstand til de mindre aktører.
De 20 % rabat er noget, der kan mærkes hos de webshops, der ikke er store nok, til at kunne opnå rabatten. De har valget mellem at fragtprisen gør dem dyrere end deres største konkurrenter på de varer, hvor de er ellers ville være marginalt billigere eller at æde den øgede udgift til forsendelsen selv, så de kan fastholde deres reelle prisniveau inkl. fragt.

Indirekte statsstøtte

At det er muligt at opnå rabat på forsendelsespriserne, er i sig selv ikke noget nyt. Sådan har det været i mange år. Men der har aldrig været tale om så store rabatter, som dem PostNord nu går ud med til deres storkunder.

Ved at gå ud med en rabat på netop prisforøgelsen af momstillægget på portoen, kan PostNord holde storkunderne skadesløse, samt sikre sig at de ikke forlader PostNord til fordel for branchens andre aktører, primært GLS og Bring, der altid har været tvunget til at opkræve moms på deres forsendelsespriser.
Da den danske og svenske stat ejer PostNord, betyder det i praksis, at de største kunder hos PostNord modtager en indirekte statsstøtte, der ikke alene skævvrider konkurrencen i de enkelte brancher, men også fastholder konkurrenceforvridningen på transportmarkedet – men altså kun for de største kunder.

Hvad betyder 20 % for din forretning

Bruger du PostNord som forsendelsespartner i dag, bør du derfor nøje overveje, hvad en rabat på 20 % på dine fragtpriser vil betyde for dit reelle prisniveau. Samtidig bør du holde det op imod, hvad det betyder for de største webshops i din branche. Hvordan stiller det dig i konkurrencen?
Kom gerne med dit facit i kommentarfeltet herunder.

 

 

Del indlægget med venner og kollegaer

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

31.10.2017

Som virksomhedsejer ved du sikkert, hvor meget konkurrence der er derude, samt hvor svært og omfangsrigt det er, hvis man gerne vil skille sig ud i mængden. Derfor er du nødt til at være bedre end alle de andre, når det kommer til markedsføring af din virksomhed og dit produkt.

09.06.2017

Rigtig mange danskere drømmer om at starte deres eget. Det skyldes ikke mindst, at det måske har været svært at finde job andre steder, og man håber på, at man selv kan være med til at løse den situation. Der findes da også rigtig mange gode grunde til at blive iværksætter, og mulighederne er bestemt til stede.

03.05.2017
Tags:
IT

Mange danskere går med drømmen om, at drive deres egen webshop. Faktum er dog, at ikke alle ved hvor, de skal starte. Der er mange valgmuligheder, hvis du drømmer om at starte din egen webshop, men det er bestemt ikke noget, der er med til at gøre det nemmere for dig. Det betyder nemlig, at du står overfor et valg mellem et bredt spektrum af forskellige valgmuligheder.

28.03.2017

Den effektive markedsføringsstrategi dækker alle områder indenfor markedsføring. I dag er det ganske enkelt ikke længere tilstrækkeligt at satse på én eller to typer markedsføring, som skal dække hele virksomhedens behov. Med andre ord er den effektive markedsføringsstrategi alsidig og kreativ.

19.01.2017
Tags:
IT, Salg

Det betaler sig at tænke kreativt, kende sine kunder og være parat til at gå en ekstra mil for dem.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.