Vi er enige om, at internettet er kommet for at blive, er vi ikke? Måske ikke. Bagudskuende kræfter kan få held til at begrænse den frie adgang til information på internettet. Sker det, kan det skade innovative og digitale startups og dig og mig, der bruger internettet hver dag. Men hvorfor er adgangen til verdens informationer på spil? Lad mig begynde med lidt baggrund for at sætte scenen.

Lovgivning om ophavsret i resten af Europa

I 2012 indførte Tyskland en lov, der udvidede ophavsretten, så også medier - og ikke blot journalister - havde ophavsret over journalistisk indhold. Konsekvensen er, at søgemaskiner og nyhedsformidlere skal honorere medierne, hvis de viser tekstuddrag af deres materiale, når en bruger søger online.

I Spanien har man indført en lignende lov, men som kun gælder nyhedsformidlere. I Spanien oplevede man et fald på cirka 6 % i webtrafikken til nyhedsmedier. Det var de mindre og ukendte medier, der led mest - de mistede op til 14 % af webtrafikken. Estimatet lyder, at loven koster den spanske nyhedsindutri €10 millioner årligt. Så kan man kun gætte på, hvad prisen så har været i Tyskland, hvor ophavsretten er mere vidtgående.

Tyske, spanske, italienske, tjekkiske og franske medier har råbt vagt i gevær i et fælles brev til Europa-Kommissionen, hvor de advarer imod, at EU lader sig inspirere og følger trop. Trods denne advarsel har bagudskuende kræfter i EU haft held til at få Europa-Kommissionen til at igangsætte en høring, der lægger op til en endnu mere vidtrækkende ophavsret end den tyske model. For hele EU.

Hvad betyder det så for danske iværksættere?

Det kan give store problemer for dig som digital iværksætter, hvis dine apps, programmer eller forretningsmodeller afhænger af indhold fra internettet. Det gælder især, hvis du arbejder med nyhedsindhold. Så kan det blive nødvendigt at lukke forretningen. Derudover er der problemet med den indirekte juridiske risiko. Det er de færreste iværksættere, der har råd til at hyre advokater til at rådgive om kompleks ophavsret, men risikoen for at få et økonomisk rap over nallerne vil i den grad være til stede. Derudover kan man frygte, at potentielle investorer holder sig tilbage, fordi den juridiske kompleksitet øger risikoen for uforudsete regninger.

Det er al tekst på print, der i søgelyset. For brugerne af internettet kan det betyde, at adgangen til information reduceres betydeligt. Der er risiko for, at du ikke længere kan se tekstuddrag - og måske end ikke overskriften - på en artikel, hvis du søger online. Derudover er der risiko for, at sociale medier heller ikke kan vise tekstuddrag, når artikler deles. Og det gælder ikke nødvendigvis kun journalistisk materiale, men kan også omfatte forskningsmateriale.

Det er de samme kræfter, der står bag lovændringen i Tyskland og Spanien, som nu forsøger at trække en endnu mere vidtrækkende model ned over hovedet på hele EU. Jeg anerkender, at mange medier har haft udfordringer med at skabe en forretningsmodel, der giver sorte tal på bundlinjen. Men løsningen er ikke, at vi bliver bagudskuende og forsøger at bremse udviklingen og informationstilgængeligheden, som internettet fører med sig.

Hvad kan vi gøre?

Flere organisationer i EU deler min bekymring. Det gælder blandt andet Allied for Startups og medieorganisationen AEEP, og hos begge organisationer, kan du skrive under på en åben erklæring. Problemerne kan synes langt væk, når der “blot” er tale om en EU-høring. Men høringen kommer til at danne grundlag for det lovforslag, der forventes fremsat i efteråret. Og så kan problemerne hurtigt komme så tæt på. Derfor har jeg også selv gjort Europa-Kommissionen opmærksomme på problematikken og besvaret høringen.

Din mening gør en forskel og er vi mange, der råber vagt i gevær, er der lavere risiko for, at Europa-Kommissionen fremsætter et potentielt skadeligt lovforslag. Så skulle du have lyst til at gøre det samme som jeg, kan høringen besvares her, mens mere information findes på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Med venlig hilsen,
Peter Kofler, Head of Office, IVÆKST