Tags: Finansiering
Israels befolkningstal er på 8 millioner fordelt over et geografisk areal på størrelse med Jylland.
Startup miljøet i Israel er så koncentreret, at Tel Aviv som det eneste sted i verden, kan sammenlignes med Silicon Valley.
Spørger du nu dig selv: ’But what’s so startup special about Israel’? Jo det skal jeg fortælle dig.
Israel har et startup økosystem, der rammer hver en startup-potentiel afkrog i det israelske samfund. Lige fra uddannelsesinstitutioner til VC og børsnoteringer.
Incubatorer som motor
I Israel frontes erhvervsinsatsen af et bredt udbud af incubatorer, som drives privat ud fra nogle af regeringens definerede spilleregler, og som der løbende evalueres på. Disse incubatorer er nøjsomt valgt ud fra deres geografiske placering i landet, så det på den måde sikres, at midlerne ikke kun centraliseres ét sted og skævvrider samfundet.
Derefter har regeringen indført 85-15% ordningen som sørger for, at pengene tilgår virksomhederne og ikke incubatorerne.
Waze solgt til Google
Imens vi var i Israel i juni 2013 blev Waze solgt til Google for $1,3 millarder. Waze er et israelsk startup, der selv har været igennem incubatorforløbet. Wazes exit er blevet endnu en perle på snoren for Israel, af startups der opkøbes af en mastodont.
Men hvis netop sådan en exit betegnes som et typisk forløb, tager det ikke mange burhøns at regne ud, at Israels kreative knowhow i fremtiden rykker ud af landet? - Det findes der mange holdninger til. Men faktum er, at regeringen tilbyder særdeles favorable skattefordele, hvis R&D holdes i Israel.
Dedikeret til iværksætteri
Israel har 10 nobelpristagere, og vi mødte én af dem på Technion – Israel Institute of Technology i Haifa. Dr. Harry Yuklea har modtaget en nobelpris i fysik, og har i de sidste 10 år udelukkende undervist i entrepreneurship. Technion er et eksempel på en israelsk uddannelsesinstitution, der sætter alle sejl ind på at skubbe sine ingeniører med iværksætterpotentiale i den rigtige retning.
Med andre ord har det israelske samfund fundet sin kernekompetence – en styrke der har formet et startup økosystem, der fungerer hele vejen rundt fra idé til exit.
Vil du ha’ en bid af vores rejsekage?
I tråd med at vi rejste rundt i et af verdens få epicentre for startups, blev vi udsat for et overvældende antal elevatorpitches. Her deler vi et par stykker med dig; bliv spækket med inspiration – tag et kig på de følgende links:
DOGTV
TV til din hund – også når du ikke er hjemme.
dogtv.com
Mobileye
Konstant monitorering af hvad der er foran din bil. Dit ”tredje øje”, når du kører.
mobileye.com
RotaryView
350o billede af dit produkt med en enkel app. Shoot, upload, post på mindre end 5 minutter.
rotaryview.com
BioGaming
Slut med kedelig rehabilitering og fysioterapi vha. gamification.
biogaming.com
GetTaxi
Find og hyr en taxi hvor end du er.
gettaxi.com
... eller klik her og få visualiseret dette blogindlæg i albummet på Google+
af Louise M. Ø. Nielsen & Peter Kofler