Tags: Administration, Økonomi
Dokumentér tiden og trim driften
Ønsker du et præcist indblik i din forretning, er det afgørende, at du skaffer den nødvendige dokumentation – det er her tidsregistrering kommer ind i billedet.
Om dine tidsregistreringer bliver noteret i Excel eller et software system, er for så vidt irrelevant. Det afgørende er, at du tidsregistrerer din anvendte tid med omhu.
Tidsregistrering er for mange virksomheder kernen i forretningens drift. Ved at notere præcist hvad dine arbejdstimer bliver brugt på, har du mulighed for at indsamle data, som giver dig en vigtig indsigt i, hvor din forretning performer, og hvor der er behov for justering.
Gode vaner optimerer din fakturering
Præcise tidsregistreringer sikrer dig, foruden et retvisende billede af din virksomheds performance, også et mere præcist grundlag for fakturering.
Hvis du fx driver en konsulentvirksomhed, og en kunde ringer for rådgivning, så notér hvor lang tid opkaldet varer, hvad rådgivningen omhandler, samt hvornår opkaldet fandt sted.
Selvom opkaldet måske kun varer 15 minutter, vil du ofte blive overrasket over, hvor mange gange 15 minutters kunderådgivning du har i løbet af én måned. Med præcis dokumentationsgrundlag sikrer du, at du ikke arbejder gratis, men du fakturerer, de timer du arbejder.
Ikke alle kunde er rentable
Når du får overblik over dine anvendte arbejdstimer, vil du ofte blive overrasket over de data, du ser.
Selvom vi som virksomhed ofte higer efter en stor kundeportefølje, er det ikke nødvendigvis givet, at det er for forretningens bedste.
Brug din indsamlede tidsregistreringer til at udregne din omkostning ved projektet i form af arbejdstid, versus den pris du får for projektet. Ved at bruge dine indsamlede data, kan du identificere, hvilke kunder der er rentable, og hvilke der ikke er.
Udarbejd retable tilbud
Det er ikke altid let at forudse, hvor lang tid et fastprisprojekt vil tage. Ved tilbudsgivning er det afgørende, at du ikke blot giver et slag på tasken.
Konsekvensen af dette er, at du risikerer enten at snyde dig selv ved for lav prisfastsættelse eller mister opgaven ved for høj prisfastsættelse.
Ved at tage afsæt dine tidsregistreringer fra tidligere projekter, er det langt lettere for dig at udarbejde et præcist og rentabelt tilbud.
Forstærk kunderelationen
Et præcist og veldokumenteret faktureringsgrundlag er ikke kun en fordel i forhold til den egentlige faktureringsgrad.
En anden sidegevinst er, at du som virksomhed øger fakturaens gennemsigtighed over for kunden, hvilket kan styrke kundens tillid til din virksomhed.
Din virksomhed kommer til at fremstå ærlig og professionel, hvilket giver kunden incitament til at fortsætte samarbejdet.
Af Anne Kathrine Johansen
Online Marketing Coordinator hos TimeLog A/S
Melanie S. Nielsen er uddannet cand.ling.merc ved CBS og arbejder til daglig med online markedsføring i it-virksomheden TimeLog A/S, der i 2001 selv startede op som iværksættervirksomhed.
Melanie optimerer både på SEO og SEM og har erfaring inden for blogging, kundeservice og kommunikation.
Melanies opgave er bl.a. at gøre det tekniske it-sprog forståeligt for alle samt at udbrede tips og tricks omkring, hvordan man selv og virksomheden kan blive mere effektiv.