Tags: Jura
Chefjurist hos e-mærket
01.09.2014Et stigende antal klager fra forbrugere, der er blevet bundet af abonnementsfælder, har nu fået Forbrugerombudsmanden til at lancere et sæt nye retningslinjer for betaling ved fjernsalg. Håndtering af betalinger på nettet har længe været et område præget af tvivl om, hvad du som netbutikejer må og ikke må, når du hæver pengene på forbrugernes betalingskort. Derfor stiller Forbrugerombudsmanden nu større krav til vilkårene for betaling på nettet. De nye retningslinjer træder i kraft 1. september.
Det betyder retningslinjerne for dig
De vigtigste ændringer i forbindelse med betaling på nettet vedrører abonnementsaftaler med direkte træk på kundens betalingskort, men alle der driver en netbutik bør være opmærksomme på de nye retningslinjer, når de træder i kraft d. 1. september. Herunder kan du se de vigtigste punkter:
Hvad betyder aktivt og udtrykkeligt samtykke?
For at et samtykke givet af forbrugeren er gyldigt, kræver det, at han eller hun aktivt klikker ja til, at kortoplysninger registreres, eller at der skal ske forudbetaling. Det betyder, at samtykket ikke kan afgives ved, at forbrugeren alene klikker ja til dine forretningsvilkår.
Du kan læse meget mere om retningslinjerne på Forbrugerombudsmanden.dk
Kilde: Forbrugerombudsmanden og BechBruun