Tags: Salg
Leger du med tanken om at blive iværksætter? At have din egen virksomhed, hvor du selv bestemmer, hvilke opgaver du vil arbejde med, og hvilke du vil vælge fra? Som iværksætter vil du være din egen chef. Det betyder også, at det er dig, der har ansvaret for, at virksomheden kan løbe rundt, og at der kommer kunder i biksen.
Det er derfor vigtigt, at du allerede fra start tænker over, hvordan du vil markedsføre din virksomhed. Hvis du ikke får nogen opgaver eller kunder i biksen, kan du risikere at skulle dreje nøglen om, inden du er kommet rigtigt i gang. Synlighed er altafgørende, hvis du vil have succes.
Den dyre løsning
Hvis du aldrig før har arbejdet med markedsføring, kan det virke som en stor og uoverkommelig opgave. For hvordan gør man egentlig? Du har med garanti hørt om markedsføring, men ved du, hvordan du arbejder med det?
For nogle kan det virke skræmmende at skulle kaste sig ud i de mange tiltag, markedsføring omfatter. Derfor køber de sig til hjælp ved medie- eller webbureauer. Som nyopstartet iværksætter er det dog sjældent, man har en sådan post i budgettet. Derfor kan den dyre løsning ende med at ruinere dig, før din virksomhed for alvor er startet op.
5 vigtige markedsføringstiltag
Hjemmeside
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at din virksomhed har en hjemmeside, som interesserede kan besøge. Hvis ikke din virksomhed eksisterer online, eksisterer den ikke. Med en hjemmeside kan du skabe kontakt med og fastholde kunder. Det er en billigere markedsføringsindsats end for eksempel reklamer i tv eller radio. Hvis du ikke selv kan udforme en hjemmeside, kan du få et webbureau til at udføre arbejdet for dig.
Visitkort
Når du skal markedsføre din virksomhed, er det afgørende, at du har hjælpen lige ved hånden. Møder du en potentiel kunde, kan et visitkort betyde forskellen mellem succes og fiasko. Når du udleverer visitkort, vil potentielle kunder senere blive mindet om dig og din virksomhed. Du kan selv udforme og designe dit visitkort, så det ser ud, præcis som du ønsker det.
Logo
Et logo er din virksomheds ansigt ud ad til. Det er noget, eksisterende og potentielle kunder gerne skulle kunne genkende. Det er vigtigt, at dit logo signalerer seriøsitet og professionalisme, også selvom du for eksempel sælger børnetøj og gerne vil lege med farver og fonte.
Netværksmøder
I de største byer kan du deltage i forskellige netværks- og startmøder. Det er en optimal mulighed for at udvide dit netværk og udbygge et kendskab til din virksomhed. Det kan også være, at du kan finde en samarbejdspartner eller lave en aftale med et webbureau. Er du for eksempel løbetræner, kan I måske lave en aftale om, at de udformer en hjemmeside for dig til et billigere beløb, hvis du til gengæld giver en gratis løbetræningstime.
Sociale medier
Sociale medier er ideelle platforme at markedsføre din virksomhed på. Her møder du nemlig potentielle kunder på en platform, hvor de allerede agerer dagligt. Det er dog vigtigt, at du først og fremmest overvejer, hvilke platforme der overhovedet er relevante for dig. Derudover skal du også overveje, om du vil bruge den nødvendige tid på det. Sociale medier kræver aktivitet, og du må derfor ikke blot oprette statiske sider, der ikke bliver brugt. Så er det bedre at lade være.
Ekspert i Online markedsføring og Content marketing
Camilla er ansat som kommunikations- og administrationschef ved Kursusfabrikken. Hun arbejder til daglig med:
✓ Content Marketing
✓ E-mail Marketing
✓ Online Marketing
✓ Ekstern og intern kommunikation
✓ Weboptimering og konverteringsoptimering
✓ Webanalyse i Google Analytics
✓ Det overordnede ansvar for kursuskoordinering
Camilla er uddannet cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet, og hun er certificeret i Google Analytics og Google AdWords.