Det er ikke så overraskende, at meget vil gå igen fra 2019.
Teknologien bliver bare bedre og bedre, og det giver nye og smartere muligheder. Derfor kunne man sagtens fristes til at sige, at 2020 blot bliver mere af det samme, som vi har set i 2019. Men det er alligevel ikke helt sådan, det er.
I 2020 vil teknologien blive endnu skarpere, og det vil stille virksomheder og medarbejdere overfor nye og spændende digitale udfordringer.
Hos Kursusfabrikken har vi givet vores bedste bud på, hvad de nye, store digitale trends vil være i 2020.
Derfor kan du læse om:
I dette indlæg finder du en introduktion til de to første trends.
Hvis du vil læse den uddybende guide og lære mere om alle 5 trends, kan du finde vores 5 Digitale Trends i 2020 lige her!
Trend 1: Hyper-X
Vi kunne have kaldt vores første trend for mange ting, f.eks. hyper-targeting, hyper-interaction, hyper-automation osv. Men intet af det ville være helt dækkende for den trend, som kun har vist os toppen af isbjerget. Hyper-X er et udtryk for, at teknologien - hele vejen rundt - bliver klogere, smartere, hurtigere og mere automatiseret.
I 2020 vil vi se, hvordan AI og ML udvikles og kobles endnu bedre sammen. Vi vil se flere eksempler på udbredelse af digitale tvillinger samt stadigt mere avancerede digtiale løsninger. Lyder det som en stor mundfuld? Det er bestemt heller ikke den vej, alle virksomheder skal - endnu.
Men langt de fleste virksomheder vil i 2020 opleve, hvordan et stigende antal opgaver automatiseres og overtages af robotter og algoritmer. Det kan f.eks. være gennem hyper-targeted advertising, RPA m.m. Selvom der for mange virksomheder kan synes langt til digitale tvillinger og AI, vil de fleste opleve, at der faktisk ikke er så langt til hyper-X i 2020.
Trend 2: Kreative strategier
I forlængelse af hyper-X er det vigtigt at fremhæve, at vi selvfølgelig ikke bliver arbejdsløse alle sammen. Vi skal ikke frygte robotternes indtog, for de kan langt hen ad vejen være en hjælp til trivielle og rutinemæssige opgaver som f.eks. budjusteringer og placeringer.
Det betyder samtidig, at det giver mere tid til de kreative tanker, strategi og udvikling. Alt det, som robotterne ikke kan.
Jo flere virksomheder, der tager de nye teknologiske muligheder til sig, desto større behov for differentiering gennem strategi og content. De virksomheder, som forstår at udnytte teknologien til deres fordel, og samtidig skaber unikt, relevant indhold, vil stå stærkt i kampen om kunderne i 2020.
Ekspert i Online markedsføring og Content marketing
Camilla er ansat som kommunikations- og administrationschef ved Kursusfabrikken. Hun arbejder til daglig med:
✓ Content Marketing
✓ E-mail Marketing
✓ Online Marketing
✓ Ekstern og intern kommunikation
✓ Weboptimering og konverteringsoptimering
✓ Webanalyse i Google Analytics
✓ Det overordnede ansvar for kursuskoordinering
Camilla er uddannet cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet, og hun er certificeret i Google Analytics og Google AdWords.