Arbejder du med online markedsføring? Så har du med garanti hørt om content marketing.
Selvom disciplinen har fokus på indholdsproduktion, handler content marketing om andet og mere end at skabe værdifuldt og relevant indhold.
Det handler også om det lille ord, der kommer efter content, nemlig marketing.
Det skal du vide om content marketing
Content marketing er ikke en disciplin, der kan udføres som venstrehåndsarbejde. Det kræver både tid og kræfter at få succes med content marketing.
Det er derfor ikke en indsats, som alle skal kaste sig hovedløst ud i.
Hvis du vil have succes med content marketing, skal du tage disciplinen seriøst.
Du skal vide, hvad du vil med din indsats, inden du kaster dig ud i arbejdet. Derfor skal du nøje overveje:
Det er afgørende, at din content indsats tager udgangspunkt i forbrugerne – og ikke i jeres virksomhed.
Forbrugerne er interesserede i deres egne behov. De går til dem, der kan besvare deres spørgsmål og levere varen. Med det samme.
Når det kommer til content marketing, er det faktisk ganske simpelt: Hvad vil dine kunder have?
Du skal ikke fokusere på hverken virksomheden, jeres værdipolitik eller jeres medarbejdere. Du skal ned fra kontroltårnet og fokusere på, hvordan du kan hjælpe potentielle kunder gennem værdifuldt indhold.
”Du må ikke bare sende indhold ud i rummet og håbe på, at dine kunder finder det. Og at det samtidig matcher deres behov. Så kan du lige så godt lade være”.
Sådan laver du en stærk indholdsstrategi
Når du arbejder med content marketing, er det afgørende, at du udarbejder en solid indholdsstrategi, som du kan læne dig op ad.
Hos Kursusfabrikken har vi udarbejdet en model, der kan hjælpe dig sikkert i gang.
Strategien kalder vi for ARIK-modellen, og den tager udgangspunkt i:
Nedenfor følger en kort introduktion til arbejdet med indholdsstrategi og ARIK-modellen. Hvis du vil have den fulde introduktion til modellen, findes den i Online markedsføring – Den store grundbog.
Afsæt
Husk altid at have et klart afsæt for dit arbejde med content marketing.
Ta’ udgangspunkt i dine mål, hvem du vil ramme samt interne ressourcer i virksomheden.
Redaktion
Med en redaktionel kalender kan du let danne et overblik over og uddelegere opgaverne inden for content marketing.
Husk altid, at din redaktionelle kalender skal hænge sammen med jeres overordnede markedsføringskalender, så der er synergi imellem aktiviteterne.
Indhold
At finde frem til, hvad det gode indhold er for netop jeres målgruppe, er ikke så lige til. Det kræver tid. Det kræver research. Og det kræver ressourcer.
Men det er bestemt indsatsen værd, da det kan være den afgørende forskel mellem succes og fiasko.
Sørg for, at jeres indhold er relevant, væsentligt, overraskende, modtagerorienteret, linkbart, linkværdigt og letlæseligt.
Hvis du er i tvivl om, hvad dine kunder vil have, kan du altid spørge dem.
Du kan også udarbejde en søgeordsanalyse for at finde frem til populære søgetermer. Du kan for eksempel bruge programmer og værktøjer som:
Hvis du er i stand til at levere den information, forbrugerne har brug for – her og nu – er du allerede langt.
Kontrol
Husk hele tiden at kontrollere, at du når dine mål for din indsats.
Der findes mange forskellige analyseværktøjer til formålet, f.eks. Google Analytics og Mention.
Det vil typisk være relevant at måle på: Rækkevidde, visninger, interaktion, konverteringsrate, assisterede konverteringer m.m.
Vil du vide mere om ARIK-modellen og arbejdet med content marketing? Så kan du læse Kursusfabrikkens indlæg om content marketing her.
I indlægget kan du læse om:
Når du har læst indlægget. vil du være klar til at kaste dig ud i arbejdet med content marketing. Du vil vide, hvordan du tiltrækker nye kunder gennem strategisk og værdifuldt indhold.
Ekspert i Online markedsføring og Content marketing
Camilla er ansat som kommunikations- og administrationschef ved Kursusfabrikken. Hun arbejder til daglig med:
✓ Content Marketing
✓ E-mail Marketing
✓ Online Marketing
✓ Ekstern og intern kommunikation
✓ Weboptimering og konverteringsoptimering
✓ Webanalyse i Google Analytics
✓ Det overordnede ansvar for kursuskoordinering
Camilla er uddannet cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet, og hun er certificeret i Google Analytics og Google AdWords.