Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Bloggen

Spilder du dine AdWords-kroner på de forkerte keywords?

Når du køber annonceplads på Google, byder du på de ord, der er mest relevante for det produkt eller den service, du sælger.

Det er meget enkelt.

Og dog. For mange annoncører glemmer at tænke brugernes intention ind, når de vælger, hvilke AdWords-kampagneord de vil byde på. Nogle gange kan der nemlig godt være en afgrundsdyb kløft mellem de søgeord, der umiddelbart ligger lige til højrebenet, og den intention der ligger bag disse udvalgte søgeord.

Forvirret? Det skal vi snart få løst med følgende stjerneklare eksempel, jeg for nylig snublede ind i på det der Google, vi taler så meget om.

De ledte efter noget (helt!) andet

En SEO-ekspert skal til at hjælpe en virksomhed med en AdWords-kampagne (nu Google Ads). Virksomheden her har specialiseret sig i at oversætte tekster fra et sprog til et andet. Virksomhedens kunder er andre virksomheder med behov for professionel oversættelse. Indtil nu har virksomheden ikke haft nogen særlig gevinst ud af sin annoncering – man oplever en masse klik, men ingen konvertering. Pisseirriterende med penge ud ad vinduet.

Hvad er der mon galt?

Den skrappe SEO-ekspert ser sig om i virksomhedens valg af kampagneord og finder ud af, at virksomheden (som er amerikansk) har satset big-time på ordet translate. Hmm … Hvor har man hørt den før? Eller rettere – til hvad har man sidst brugt det ord selv? Præcis. Google, oversæt det her for mig via din egen widget: Google Translate. Det viser sig såmænd, at absolut ingen af de mennesker, der skriver translate ind i søgefeltet, leder efter professionel oversættelse. Og her gik man rundt i virksomheden og var overbevist om, at translate var det vigtigste keyword! Det var det ikke, og meget bedre gik det med konverteringen, da virksomheden i stedet satsede på business translation.

Den idiotsikre metode til at undgå at begå samme fejl

Ja ja, du kan da ringe til SEO-eksperten. Men du kan også følge det meget logiske og meget gratis råd om at slå op i Google. Er du i tvivl om, hvorvidt dit kampagneord tiltrækker et købeklart publikum frem for ét, der blot søger information, så brug Googles massive erfaring. Hvis virksomheden fra før havde gjort det med ordet translate, ville de have set, at alle de første resultater består af hurtige, gratis (og nogle gange halvdårlige) online oversættelsestjenester – med Google Translate tronende på toppen. Og det er skidt, hvis man prøver på at sælge et professionelt produkt, der koster penge.

Når du afprøver dine søgeord direkte i Google, skal de første resultater helst være andre annoncører og konkurrenter, og ikke information eller gratis ting. Hvis dine konkurrenter er der, er det sandsynligvis en god ide at melde dig ind i selskabet.

Googles ambitiøse målsætning er ikke længere at matche keywords, men intention. Med andre ord – Google ved (ofte), hvad folk leder efter.

Nu ved du det (ofte) også :)

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Freelance SEO-tekstforfatter

Charlotte er cand.mag. fra Syddansk Universitet med sidefag i kommunikation. Som kreativ sprognørd og SEO-entusiast skrev hun webtekster for forskellige websider, mens hun færdiggjorde sin uddannelse. I dag er Charlotte selvstændig freelance tekstforfatter med egen virksomhed, hvor hun blogger om og hjælper webside-ejere med SEO, tekstforfatning, content marketing og linkbuilding. Hun driver yderligere en webside for det teksthungrende folk, hvorfra hun tilbyder en mindre skræddersyet, men mere budgetvenlig tekstforfatterservice. Siden hedder BilligTekstforfatter.dk.

Hun er desuden medstifter af webshoppen BabyParadis.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Freelance SEO-tekstforfatter

Charlotte er cand.mag. fra Syddansk Universitet med sidefag i kommunikation. Som kreativ sprognørd og SEO-entusiast skrev hun webtekster for forskellige websider, mens hun færdiggjorde sin uddannelse. I dag er Charlotte selvstændig freelance tekstforfatter med egen virksomhed, hvor hun blogger om og hjælper webside-ejere med SEO, tekstforfatning, content marketing og linkbuilding. Hun driver yderligere en webside for det teksthungrende folk, hvorfra hun tilbyder en mindre skræddersyet, men mere budgetvenlig tekstforfatterservice. Siden hedder BilligTekstforfatter.dk.

Hun er desuden medstifter af webshoppen BabyParadis.


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her