Bloggen

4 snedige metoder til at booste din SEO med interne links

Tags:

Gode backlinks er så eftertragtede, at folk er parate til at bortadoptere hundehvalpe og antikke møbler for at få fingrene i dem. Derfor forsømmer de deres egen interne linkbuilding. Meget mærkværdigt, for det er ganske gratis og supereffektivt.

Interne links er links mellem blog posts og øvrige SEO- og webtekster på dit eget domæne, og de har to primære formål:

• Interne links gør brugeroplevelsen bedre og er med til at holde dine besøgende på din webside i længere tid.

• Interne links hjælper Google-botterne med at finde dine websider, og det bliver lettere for dem at regne ud, hvilke undersider der har en relation til hinanden.

Mange ved ikke engang, at optimal intern linkstruktur kan forbedre deres placeringer markant. Ærgerligt for dem. Men særdeles heldigt for dig, der læser med nu.

Her får du nemlig 4 tricks til at optimere din egen webside ved hjælp af interne links. Og du kan endda gøre det helt selv.

#1 Skab et hierarki i de interne links

Næsten alle onlinevirksomheder producerer en eller anden form for indhold til deres brugere. Her er det god en ide at linke hierarkisk. Lav grundartikler eller hovedartikler om dine vigtigste emner, og link ud fra dem til relaterede artikler, der behandler forskellige underemner. Tilbundsgående posts med overskrifter som Den ultimative guide til…; Alt hvad du skal vide om…; Den komplette liste med… og lignende egner sig godt som grundartikler.

Formålet med denne linkstruktur er at få hovedartiklerne til at rangere på generelle søgninger (præcis dét eller de keywords, der er centralt for artiklerne). De ’forgrenede’ artikler vil så rangere på mere specifikke long-tail-søgninger, som er flere ord eller hele sætninger.

#2 Link mellem relaterede artikler

Interne links har ikke kun at gøre med hierarki. Relevans er mindst lige så vigtigt, og derfor bør du også linke på tværs af dine artikler. Hvis flere artikler på nogenlunde samme sted i hierarkiet har relation til hinanden, så forbind dem med links.

Det er helt i orden at optimere ved at linke frem og tilbage med bestemte keywords i dine ankertekster, men lad være med at spamme dig selv. Varier ankerteksterne, og link altid med en tekst, der giver mening for levende mennesker.

Du må heller ikke glemme at linke tilbage til relevante artikler af ældre dato. Jo nyere en artikel er, jo mere frisk vil dens linkværdi være, og gamle artikler kan få ny energi med et nyt link.

#3 Fyr op under landingssiderne

Hvis beliggenhed er ejendomshandlens buzzword, så har konvertering en parallelrolle på nettet. Og da du jo ofte designer dine landingssider til netop at konvertere, er du selvfølgelig interesseret i at fyre op under deres position i søgemaskinerne.

Hvorfor så ikke linke strategisk til dem?

Du har sikkert allerede navigationslinks til dine landingssider på forsiden. Men linker du til dem fra brødteksten i dine blog posts? Der er ingen tvivl om, at links i brødtekst sender en større værd videre end de nemme navigationslinks.

Udnyt derfor de mest besøgte og bedst rangerede artikler til at sende værdi videre til dine landingssider.

#4 Red ensomme sider

Udnyt gode backlinks

Hvem linker nogensinde til en produktside? Eller en kategoriside, for den sags skyld?

Nej, vel?

Folk er meget mere tilbøjelige til at linke til guides og andre tilbundsgående artikler ligesom dem, vi talte om i begyndelsen. Og når du så har en artikel på din blog, der har fået et par stjernegode backlinks, så link videre til en relateret produktside.

Lad os sige, at du sælger persiske tæpper. På din blog har du en episk artikel, der dækker al mystikken og historien omkring tæpperne. Du fortæller også om produktionen, materialerne og mulighederne for at indrette sin stue omkring sådan en østerlandsk fætter. Den artikel går rent ind hos boligmagasiner, bloggere og beundrere af persiske tæpper, og derfor har den fået gode links. Ved at linke fra den artikel til en ensom produktside, sender du indirekte en portion backlink-værdi videre, og produktsiden vil ranke bedre.

Link fra forsiden

For de fleste hjemmesiders vedkommende har forsiden det største antal backlinks. Derfor gælder det, at et link fra din forside vil være mere effektivt end links fra en menu eller kategoriside. Linker du fra forsiden, hver gang du udgiver nyt indhold, fungerer det som en lille refleks i mørket, og botterne finder hurtigere din artikel.

Det betaler sig at bruge energi på intern linkstruktur. Med en optimal struktur udnytter du al værdien i dit eget indhold, og du får meget mere ud af de dyre backlinks. Og hvem ved – måske kan du endda beholde alle dine patinerede antikviteter.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Freelance SEO-tekstforfatter

Charlotte er cand.mag. fra Syddansk Universitet med sidefag i kommunikation. Som kreativ sprognørd og SEO-entusiast skrev hun webtekster for forskellige websider, mens hun færdiggjorde sin uddannelse. I dag er Charlotte selvstændig freelance tekstforfatter med egen virksomhed, hvor hun blogger om og hjælper webside-ejere med SEO, tekstforfatning og content marketing.

Hun ejer desuden plakatvirksomheden UnikPlakat.dk, hvor hun designer alle shoppens plakater.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Hvis du har svært ved at arbejde effektivt i rodede omgivelser, så er der en god forklaring.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Dropshipping - hvad er det, og hvad skal du være opmærksom på?

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Effektiv SEO kræver overvåging af indsatsen. Derfor er en en rank tracker et must i din SEO-værktøjskasse.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Vi har allesammen noget i bagagen. Hvad skal der være i din kommende tekstforfatters rygsæk? Altså i rummet med uddannelse of erfaring?

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Der er én ting, du ikke må glemme, når du nøjsomt udvælger dine annonceord: brugernes intention.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Hvor mange gange har du hørt, at du skal skrive kvalitetsindhold til nettet? Sandsynligvis flere gange end du har fået en forklaring på, hvad kvalitet egentlig er.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Vi er trætte af traditionelle reklamer. Ingen har lyst til at give en sælger et kram - eller opmærksomhed for den sags skyld. Men hvad nu hvis han, i stedet for en salgstale, tilbyder dig en god historie om sit produkt?

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Du kan skrive dig til mere trafik på din webside ved at dreje tidens varmeste emner, så de bliver relevante for dit eget.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

I lang tid har metabeskrivelser i Google været omkring 160 karaterer lang. Nu er der kommet nye retningslinjer, og hver metabeskrivelse må nu være helt op til 320 karakterer. Så hvad skal du gøre nu?

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Har du hørt om long-tail-søgeord? Vidste du, at søgeordene med den lange hale kan give dig flere salg? 

Freelance SEO-tekstforfatter

Charlotte er cand.mag. fra Syddansk Universitet med sidefag i kommunikation. Som kreativ sprognørd og SEO-entusiast skrev hun webtekster for forskellige websider, mens hun færdiggjorde sin uddannelse. I dag er Charlotte selvstændig freelance tekstforfatter med egen virksomhed, hvor hun blogger om og hjælper webside-ejere med SEO, tekstforfatning og content marketing.

Hun ejer desuden plakatvirksomheden UnikPlakat.dk, hvor hun designer alle shoppens plakater.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.