Sommeren – og i nogle tilfælde – den regnfulde sommer, er festivalernes højsæson. Fra de første musiknavne bliver præsenteret, til der bookes billet, pakkes tøj og telt, skabes der automatisk en støt stigende forventningskurve til, at det bliver århundredes festival. Og det er her, at kæden kan hoppe af, endda før at festivalen for alvor er begyndt.

Det er lige som forventningerne til hvert års nytårsaften, som er skyhøje, men sjældent bliver indfriet eller overgået.

Og det er lige præcis den præmis, dvs. forventning versus skuffelse, som er årsagen til, at nogle unge på Roskilde Festival har klaget deres nød til deres kære curlingforældre. De unge havde ikke sat sig ind i, hvordan lokaliteterne er på festivalpladsen, og nogle gange er det sådan, at ting ændrer sig fra år til år, da forholdende på festivalpladsen løbende bliver optimeret.

Er det mors skyld?

Når generation Z (født i 1995 og fremefter), klager deres nød til deres forældre, og deres ressourcestærke forældre ringer på vegne af de unge, for at klage til festival servicekontoret, så er det tid til stille flere spørgsmål, blandt andet: Er det mor, der er den store stygge ulv?

Det bliver nok svært at sidde i rundkreds og blive enige om, hvad god børneopdragelse er. Så i stedet for at angribe curlingforældrene her, uagtet hvad jeg mener om børneopdragelse, vil jeg gerne lede opmærksomheden hen til mediernes dækning og perspektiv.

Når medierne vælger at skrive historier om curlingforældre; hvor mange curlingforældre er der så tale om i antal procent i forhold til en hel generation af unge? Mig bekendt, er der ikke lavet nogen undersøgelser på dette, så det står alle journalister frit for at bruge curlingmødre som begreb. Som en sideeffekt, har det den fordel, at du som læser har en opfattelse af begrebet 'curlingforældre', og jeg måske en anden, så tilbage sidder vi begge med en aha oplevelse – ligesom når vi læser stjernetegn i ugebladene.

Det næste spørgsmål er: Er alle unge ens? Næppe, og det er langt fra alle unge, der ter sig som klynkende babyer. Tjekker man Danmarks Statistik, så bliver der ca. født 50-60.000 babyer om året. Så når vi taler om de unge i generation Z, som tager på festival, så taler vi om et hav af forskellige individer, og langt de fleste må forventes at kunne klare sig selv. Men selvfølgelig, det er der jo ingen breaking news i!

De sociale medier og medier generelt er ikke nødvendigvis den virkelige verden. Tilbage står derfor mit ønske om at den medieskabte virkelighed bliver mere nuanceret. Curlingforældrene råber højt, men det gør medierne i særdeleshed også. Og det er vist ikke altid, at den der råber højest, også pr. automatik har mest ret.

Hvad ville du sige til, at der i højere grad blev fokuseret på børns vilkår? Hvordan skaber vi løsninger, såsom robuste unge, i stedet for at beklage vores nød?

Skåret ind til benet: Jeg savner den konstruktive, løsningorienterede og fremadskuende debat.

Generation Z – vores fælles fremtid

Vil du gerne vide mere om, hvordan de unge i generation Z tænker m.m., så er du velkommen til at læse et andet blogindlæg, som jeg har lavet: Kendetegn for generation Z