IVÆKSTPRISEN VINDERE 2014

 

Kender du nogen, eller skal du selv være blandt de nominerede til IVÆKSTprisen 2015?

Tilmeld dig IVÆKSTs nyhedsbrev her, så vil du være blandt de første, der får at vide, hvornår vi åbner op for indstillingerne.

MentorDanmark Årets Væksteventyrer 2014 Nicklas Kany

Årets Væksteventyrer 2014: Nicklas Kany, MentorDanmark

Før Nicklas Kany var en succesfuld iværksætter, var han hårdtarbejdende lærervikar. Under folkeskolens lockout lånte Nicklas en bekendts opbevaringsrum på et kontor, og det var her han sad med sin computer mellem papkasser og udviklede ideen bag MentorDanmark, som i dag tilbyder privat lektiehjælp med udgangspunkt i den enkelte elevs egen læringsstil.

Nicklas underviste selv og var optaget af lærerfaget og formidling af viden. Med drive og passion skabte Nicklas på rekordtid resultater. I dag har MentorDanmark kontorer i tre lande og omsætter for et tocifret millionbeløb. På lige godt 16 måneder er Nicklas gået fra at være universitetsstuderende og lærervikar til i dag at stå i spidsen som direktør for MentorDanmark med 1.200 ansatte i hele Norden.

MentorDanmark.dk

Pricerunner årets udkantsiværksætter 2014

Årets Udkantsværksætter 2014: Martin D. Andersen, PriceRunner

Du er med statsgaranti støt på PriceRunner.dk før. Men vidste du, at væksteventyret blev skabt og stadig er lokaliseret i Nykøbing Falster?

Martin D. Andersen har med sit team fuldstændig forandret e-handlen i Danmark ved at give forbrugeren muligheden for at sammenligne priser på tværs af de mindste og største detailhandlere.

Mens lignende vækstvirksomheder valfarter til Danmarks største byer, er PriceRunner et lysende eksempel på, at man ikke går på kompromis med succes og vækst ved fortsat at støtte op lokalt.

Pricerunner.dk

jonas elming nordic race årets vovehals 2014

Årets Vovehals 2014: Jonas Elming, Nordic Race

Jonas Elming var i sin tid som soldat udsendt til Afghanistan og prøvede sin vovehals af hos det danske Jægerkorps.

Efter tiden i forsvaret har Jonas skabt Nordic Race - et militærinspireret forhindringsløb - baseret på oplevelserne han mødte i forsvaret. Et vildt, alsidigt og hårdt forhindringsløb hvor ens udholdenhed bliver sat på hård prøve.

Formålet med Nordic Race er at udfordre løberne i varierende discipliner og terræn samt give dem unikke oplevelser, som de ikke finder andre steder. Nordic Race og Jonas Elming bakker op om sårede soldater og deres familier gennem non-profit organisationen: ”Støt Soldater Og Pårørende” og har til dato doneret mere end 40.000 kr til formålet.

Nordicrace.dk

Årets Ideliast 2014 GoBoat

Årets Idealist 2014: Carl Kai Rand, Anders Mørck & Kasper Eich-Romme, GoBoat

Iværksætterne Carl Kai Rand, Anders Mørck og Kasper Eich-Romme har med deres projekt GoBoat skabt en maritim helhedsoplevelse forankret i bæredygtighed, respekt og good vibes. GoBoat er centreret omkring lydløse og solcelledrevne dansk designede picnicbåde.

På ganske kort tid har det lykkedes de tre iværksættere at skabe et åndehul midt i København, der giver københavnerne og byens turister kvalitetstid og bæredygtige oplevelser i byens kanaler.

Goboat.dk

Årets Unge Håb 2014 Deluxlife.dk Søren Bælum

Årets Unge Håb 2014: Søren Bælum, Deluxlife.dk

Første gang Søren Bælum forsøgte at overtale folk om sin idé med Deluxlife og salg af luksus champagne var der ikke mange, der troede på ham. Selv Sørens forældre havde svært ved tro på ideen fra starten, men for Søren findes der ingen dårlige undskyldninger. Han tror på sine egne evner og tør at tage chancer.

Hele hans opsparing brugte han på den første palle champagne og på bare fem måneder beviste Søren omverdenen, at hans ideer er holdbare, da hans virksomhed Deluxlife.dk havde omsat for mere end 3 millioner kroner af de gyldne dråber. Siden da er det gået stærkt og Søren driver i dag fem virksomheder og har i alt 11 ansatte under sig.

Deluxlife.dk

Årets Kvindelige Iværksætter 2014 DropBucket Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe Marie Stampe Berggreen

Årets Kvindelige Iværksætter(e) 2014: Heiða Gunnarsdóttir Nolsøe & Marie Stampe Berggreen, DropBucket

Kan man lave en skraldespand af skrald? Det er præcis hvad Heiða og Marie har gjort. Pigerne bag DropBucket har opfundet en miljøvenlig engangsskraldespand lavet af genbrugsbølgepap, og har på rekordtid fået kunder som f.eks. Roskilde Festival, Københavns Kommune, Århus Festuge og Distortion.

Genbrug er som bekendt guld, der med Heiða og Maries vovemod har medført, at de har fået et millionbeløb i investorkapital til at udbrede DropBucket i Europa.

Senest har de modtaget en særdeles fornem anerkendelse indenfor egen branche, da de i sidste uge vandt en ScanStar pris for bedste emballage i Skandinavien.

Dropbucket.dk
 

mikkel keldorf fradrag.nu ivæksprisen årets pitch 2014

Årets Pitch 2014: Mikkel Keldorf, Fradrag.nu

IVÆKSTprisen præsenterede for første gang Årets Pich 2014. Hør hvordan kategorien blev introduceret til prisfesten her ► bit.ly/hvaderåretspitch

Mikkel Keldorf var blandt de sidste 3 finalister og vandt i finalen over Karim Ben fra Washa og Jakob Frausing fra Barko.

ivækstprisen 2014 juryens ivækstpris claus meyer keith fobian

Årets Jurypris 2014: Claus Meyer

IVÆKSTprisen er en publikumspris. Det er jer - iværksættere, der indstiller kandidaterne og udpeger vinderne. I er alle sammen forbilleder - kandidater og vindere – og jeres rolle for næste generation af iværksættere må I ikke undervurdere. Det er en anerkendelse at være kandidat til IVÆKSTprisen, men på mange måder også en pligt.

I er forbilleder - En bølge der er med til at starte den næste.

Men I møder også udfordringer og modstand på jeres færd. Tidspunkter hvor I har behov for at søge inspiration, retning og styrke for at finde ny tro og energi. Selvom I som iværksættere per definition går forrest, er det måske også netop derfor, at det indgyder tro og mod at se, at det faktisk kan lade sig gøre.

Det er det IVÆKSTprisens jurypris handler om.

Claus Meyer har som en af de få bevaret sin troværdighed og gennemslagskraft gennem alle årene. Intet gøres halvt, intet overlades til tilfældet.
Han har - sin popularitet til trods - formået at bevare den gode stil og har ikke ladet sig friste til det letkøbte eller populistiske, og vi kan håbe, at han vil fortsætte med at styrke danskernes iværksætterlyst i mange år fremover.

 

Se billeder fra prisfesten torsdag d. 4. december
Gå til IVÆKSTprisens facebookalbum her

 

 

Codan PwC Ase Google IVÆKST
Mediepartnere:
Ase Codan PwC Google IVÆKST
Mediepartnere:
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.