TAK TIL ALLE DER HAR INDSTILLET
TUSIND TAK for de næsten 600 indstillinger til IVÆKSTprisen 2015!
Det er det højeste antal indstillinger til IVÆKSTprisen nogensinde.Fra den 30. oktober kan du stemme på din iværksætterfavorit her på siden.
Indtil da kan du følge med i IVÆKSTs nyhedsbrev og på Facebook.
Følg IVÆKSTprisens udvikling - Tilmeld dig IVÆKSTs nyhedsbrev:

Guldkantsiværksætter
Med kategorien Årets Guldkantsiværksætter hylder vi en person eller virksomhed, der står som et lysende eksempel på, at en placering i Den Rådne Banan, Udkants-, Vandkants- eller Udsigtsdanmark ikke er ensbetydende med mangel på succes. Tværtimod!
Kvindelige Iværksætter
Særligt mønsterbrydere, der markerer sig som stærke kvinder i en ellers mandsdomineret branche.
Væksteventyrer
En virksomhed eller person, der i det seneste år har arbejdet sig frem til stor vækst.
Idealisten
Prisen tildeles en dygtig iværksætter, der i den gode sags tjeneste får omsat idealer til praktisk realitet.
Unge Håb
Prisen gives til en mand eller kvinde under 25, der viser tegn på at kunne bygge bro mellem idéen fra skolebænken og en succesfuld virksomhed.
Vovehals
Prisen gives til en mand eller kvinde, der har været forbilledlig i sit vovemod som iværksætter
Årets Gyldne Hat (Modtager ikke indstillinger)
Årets Gyldne Hat er en tværgående pris på tværs af alle kategorier, der uddeles i samarbejde med iværksætter-programmet De 6 Hatte på Radio24syv. Programmets ekspertpanel (Jesper Buch, Christian Stadil, Stine Goya m.fl.) vurderer alle de deltagende iværksættere på tværs af kategorierne, og nominerer seks kandidater med store ambitioner og et uforløst potentiale til at blive en international succes. Herefter bestemmer publikum, hvem der vinder en væksttur i radiostudiet og sparring fra landets skarpeste iværksætter-hjerner.
Årets Pitch - DM i Pitch 2015 (Modtager ikke indstillinger)
Er du skarp til at sælge din idé på 60 sekunder? Så skal du deltage på Pitch Boot Camp i Århus eller København i uge 47. Semifinalen finder sted efter Pitch Boot Camp i København og finalen afholdes live på scenen til IVÆKSTprisen 2015 i december. Du behøver ikke at have et CVR nummer for at deltage i konkurrencen. Hvis du har brug for inspiration, til hvordan du skærer den skarpeste pitch på 60 sekunder, så find inspiration på Pitcherific.com
Nye regler
I år kan man blive nomineret i mere end én kategori.
Husk at være saglig og præcis i din begrundelse. Brug meget gerne tal og konkrete eksempler.
F.eks. Anders Andersen er markedsdominerende i Danmark med virksomheden Andersen. Markedsandelen på 75 % er opnået på bare 3 år. Den nu profitable virksomhed har allerede etableret sig på 5 eksportmarkeder med ren egenfinansiering. Trods den store multinationale konkurrence har Anders Andersen fundet et skarpt koncept, hvor både forhandler- og grossistledet er sprunget over.
Husk: Du skal sælge din kandidat på historien og inspirationen. Jo bedre den er, jo større chance har din kandidat for at brænde igennem.