Tags: Salg
Aldrig før har salgskonverteringer været vigtigere. Der kommer hele tiden nye konkurrenter til, og er du ikke vaks og konstant følger med udviklingen og optimerer dit salg, så taber du kapløbet.
Ligegyldigt hvilken branche du er i, må vi konstatere, at hvad der fungerede godt for et par år siden, er ikke godt nok i dag. Du har ikke længere tid til at prøve dig frem og lære af dine fejl. Der skal sælges. Hele tiden. Og derfor er du i dag nødt til at optimere på forkant og ikke kun på bagkant af dine fejlslagne forsøg.
Her er 10 gode råd, du kan bruge til at forbedre dit salg og reducere dine omkostninger - og dermed sikre din overlevelse:
1. Afklar din mission.
Begynd med at forstå din niche. Hvad er du bedst til? Hvem har brug for det, du gør? Hvordan tilgår du bedst din målgruppe? Hvor meget er de villige til at betale? Hvis ikke disse spørgsmål let kan besvares, bør du gå et step tilbage og afklare, hvad er din vision.
2. Opdel missionen i specifikke mål.
Skriv de aktivitetsmål, som du selv kan kontrollere. Det kan være opkald pr. dag, tilbud pr. måned, henvisninger pr. opkald, osv. Sæt dig nogle resultatmål (salg pr. måned, beløb pr. salg, fortjeneste pr. salg, osv.) for at måle dine fremskridt og sørg for at spore dem nøje. Forøg din aktivitet og mål resultaterne. At sætte sig mål hjælper dig til at fokusere og forøge din energi.
3. Sælg til kundens behov.
Antag altid, at dine kunder kun vil købe det, de har brug for. Hvordan kan du overbevise dem om deres behov? Fremhæv funktioner og fordele ved dit produkt eller din tjeneste, samt hvordan de kan reducere omkostninger og løse et problem (en efterspørgsel) for kunden. Nogle gange skal du flytte fokus på dine produkter. Har du fx. Tidligere fokuseret på design og tekstur i dine uldtrøjer, kan du flytte fokus til uldens lange holdbarhed og dermed større værdi. Vær kreativ i dit salg og din markedsføring.
4. Opret og bevar salgsskabende opmærksomhed.
Skab en gunstig opmærksomhed på dine produkter gennem effektiv markedsføring, henvisninger fra andre, med stærke salgskompetencer og den rette strategi.
Sørg for flittig opfølgning og giv en uovertruffen kundeservice for at vedligeholde den gode opmærksomhed.
5. Sælg med vilje.
Vær hele vejen igennem dit salg opmærksom på, hvad du gør, og hvorfor du gør det. Hvem er din målgruppe, og hvorfor? Hvordan vil du sælge dit budskab til dem, og hvorfor? Hvad vil du spørge dem om, og hvorfor? Hvordan skal dit tilbud se ud, og hvorfor? Og hvornår vil du rykke for en ordre på baggrund af dit tilbud?
Hvis ikke, du føler dig komfortabel i alle disse steps i salgsprocessen, vil det være en god ide at få noget hjælp eller træning.
6. Spørg, lyt og handl.
Bedre end noget andet opsummerer disse tre ord en salgssucces. Dine spørgsmål skal være kreative, planlagte, relevante og direkte. Dine lyttefærdigheder skal være veludviklede. Du skal svare og gribe ind for at bevise, at du lytter til kunden og gerne vil have salget.
7. Tag ansvar, men ikke credit.
Indse, at du er teamleder. Resten af virksomheden kigger på dig for at få udstukket retningen og understøtter din indsats. Det er alfa og omega at få opbygget et stærkt team, der er villig til at gå den ekstra kilometer, når du har brug for det. Husk at give dit team æren for alt, hvad der går rigtigt, og selv tage skylden, når det går galt.
8. Arbejd med det grundlæggende.
Selv de bedste af de bedste har plads til forbedringer. Tag en beslutning om at forbedre dine svagheder og sæt nogle mål for at tvinge dig selv til at gøre de ting, du ikke kan lide at gøre.
Forestil dig den perfekte sælger, og sammenlign dig selv med idealet.
9. Arbejd med din holdning.
Din holdning er kontrollerbar. Erobre din frygt. Ændre de overbevisninger, der begrænser din succes. Dine tankevaner styrer dit engagement, entusiasme, vedholdenhed, modstandsdygtighed, lykke og selvtillid. Vær opmærksom på dem, og vælg, hvilke der er uproduktive, og forpligt dig derefter til forandring. Med tid og kræfter kan du blive den person, du vil være.
10. Maksimer din tid.
Fokuser på dine mål. Test enhver aktivitet for dens relevans og vigtighed. Lav en optimal tidsplan, og test dit faktiske tidsforbrug op mod den dagligt. Husk, at én time om dagen, der bruges mere produktivt, giver mindst seks uger mere i produktiv tid om året.
Øg din produktivitet ved at automatisere så mange af dine forretningsaktiviteter som muligt. Administrativt er der mange steder man kan optimere både sin tid og sit salg, fx. ved at indsamle kundedata og automatisere din markedsføring via et CRM-system.
Hvis du arbejder intensivt og løbende med disse 10 tips til at forbedre dit salg, så kan jeg garantere, at du vil opleve en stigning i dit salg - og ikke kun i antal, men også i kvaliteten af dit salg og flere loyale kunder.
SEO og linkbuilding nørd
Torben Lønne er medstifter af marketingbureauet Bottomline og en af forfatterne bag bloggen Theme.dk. Til dagligt arbejder han med SEO og linkbuilding, men han har også en særlig passion for content marketing. Han bruger derfor en stor del af sin tid på at få disse tre discipliner til at gå op i en højere enhed, hvor godt indhold skaber gode links og sidst men ikke mindst, skaber rigtig gode SEO resultater.
På IVÆKST bloggen vil Torben skrive om SEO, linkbuilding, indholdsoptimering. Han vil også skrive om hans iværksættereventyr, dele hans viden om hvordan du kan starte, drive og promovere en ny virksomhed for få ressourcer.