Bloggen

værktøj til at finde søgeord som jakkesæt

Mit hemmelige værktøj til at få de fedeste SEO indsigter

Hvis du arbejder med SEO, så er Excel sikkert din bedste ven. Men det har også sine begrænsninger. I dette indlæg vil jeg afsløre mit nye yndlingsværktøj, som du bare skal prøve.

Men hvorfor skal man se på andre værktøjer., når man har Excel?

Der er to primære grunde:

1) Excel crasher ved store datasæt, og de data vi kommer til at arbejde med fremover bliver bare større og større

2) Vi har tilgang til endnu flere datakilder til at få indsigter, til at forbedre vores arbejde med SEO. Det tager tid i Excel at rense disse data, merge dem og visualisere dem.

Jeg fortæller dig om dette værktøj senere, men først vil jeg lige klarlægge, hvorfor vi skal arbejde med mere data for at få bedre SEO indsigter. 
 


Hvordan vælger du hvilke søgeord du vil ligge nr. 1 i Google på?
 

Hvordan vælger du, hvilke søgeord som du vil være nr. 1 på i Google?

De fleste vil kigge på søgevolumen på det pågældende søgeord, nuværende placering i Google og evt. også konkurrencen på søgeordet.

Jeg siger ikke, at det er forkert, men det kan være en umoden beslutning. Især hvis du har anden data, som kunne ændre din konklusion.

Eksempel på valg af søgeord 
 

Lad mig give et eksempel fra egne rækker. I forbindelse med en linkbuildingkampagne havde vi valget mellem at fokusere vores ressourcer på én af de følgende to søgeord:

1. Søgeordet Jakkesæt har 4.500 månedlige søgninger og kunden ligger nr. 8 i Google.

2. Søgeordet blazer har 1.900 månedlige søgninger og en placering som nr. 4 i Google.

Ud fra placering så ville man vælge søgeordet blazer. Det burde ikke kræve mange kræfter, at få det hurtigt i top 3 og derefter op som nr. 1. Det har også en fornuftig søgevolumen, så alt taler for en fokus på det søgeord. Men jakkesæt genererer langt flere konverteringer for kunden, så hvis man bare graver et spadestik dybere, så vil man tage en anden og mere korrekt beslutning. Og hvis vi nu også integrerer fortjeneste, så kan det igen ændre billedet.

Det er den slags beregninger, som løfter SEO fra en silo-disciplin, hvor man kigger på trafik, til en integreret del af marketing, som understøtter de overordnede forretningsmål.

Integrér andre datakilder til bedre SEO indsigter - Adwords transaktionsdata
 

Hvis du kører Adwords-kampagner, så ligger du inde med en masse data. Du vil f.eks. vide, hvilke søgetermer, der genererer salg. Hvis du kan matche dette data op med organiske søgeord, så har du en endnu bedre indsigt til at vide, hvad du skal optimere mod.

Det data kan man sagtens arbejde med i Excel, men vi har et problem. Excel crasher ved store datasæt, og hvis du henter andre datakilder ind, så er det ikke nemt at arbejde med. Det tager tid at rense data.

Så derfor vil jeg introducere dig for mit hemmelige våben.

Mit hemmelige værktøj til at få bedre SEO indsigter
 

Excel er de facto SEO-specialisters yndlingsværktøj. Jeg har altid selv arbejdet med det, men jeg har også accepteret begrænsningerne. I foråret opdagede jeg istedet Power BI. Power BI er et Microsoft produkt, som er en række analyseværktøjer. Udover at det ikke crasher, når man arbejder med store datasæt, så er det et fantastisk værktøj til at merge datasæt til at få nye indsigter. Samtidigt kan man meget let skabe forskellige visualiseringer, alt efter hvad man prøver at forstå.

Når du henter dit data ind fra Google Search Console og merger det med dit Adwords data, så kan du lave en masse spændende. Jeg har skrevet en længere artikel på IMPACT Extends blog, hvor jeg viser eksempler på, hvorfor man skal grave dybere, før man vælger søgeord, samt en 10-trins guide til at lave dit eget Power BI projekt. Du kan læse artiklen om Power BI og SEO her.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Lead SEO hos IMPACT Extend. Tidligere hos Quisma / GroupM. Har lige opdateret min blog post om, hvordan man skal arbejde med sin SEO søgeordsanalyse i 2019.

Har hjulpet virksomheder som Banco Santander, Ford, Nets, Q8 og PWT til tops i Google. Taler til SEOday 2018 og 2019, co-writer af blog post på Backlinko, skriver om SEO hos Dansk Markedsføring og har skrevet bogen Countering Brandjacking in the Digital Age (Springer, 2013).

Inden SEO-karrieren grundlagde og solgte jeg to virksomheder (webshop og Adwordsbureau).

Du kan finde mig på LinkedIn.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Røgen har lagt sig efter Black Friday. I denne artikel vil jeg vise dig, hvorfor du skal arbejde med SEO til højtider og årlige events. Der var ca. 85.000 søgninger i Google om Black Friday i november og nolge rigtig interessante observationer.

Hvor god er din virksomhed til at lave en SEO strategi og eksekvere på den? Tjek vores SEO matrix og få svaret.

Tags:
IT

Har du styr på linkbuilding? Brug denne nemme og hurtige strategi. 

Tags:
IT

Det skader brugeroplevelsen, hvis du linker forkert! Få styr på dine links med Screaming Frog SEO Spider.

Tags:
IT, Salg

Hvis du vil ligge på side 1 i Google på dine udvalgte søgeord, så SKAL du have andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside. Links er populært sagt stemmesedler, som fortæller Google, hvor relevant din hjemmeside er i forhold til dine konkurrenters.

Lead SEO hos IMPACT Extend. Tidligere hos Quisma / GroupM. Har lige opdateret min blog post om, hvordan man skal arbejde med sin SEO søgeordsanalyse i 2019.

Har hjulpet virksomheder som Banco Santander, Ford, Nets, Q8 og PWT til tops i Google. Taler til SEOday 2018 og 2019, co-writer af blog post på Backlinko, skriver om SEO hos Dansk Markedsføring og har skrevet bogen Countering Brandjacking in the Digital Age (Springer, 2013).

Inden SEO-karrieren grundlagde og solgte jeg to virksomheder (webshop og Adwordsbureau).

Du kan finde mig på LinkedIn.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.