Bloggen

Hvor ligger din virksomhed i SEO matrixen?

Udnytter i jeres SEO strategi optimalt, eller er SEO bare en tjekliste uden nævneværdigt impact?

Jeg har udviklet en simpel matrix, som skal sætte dine tanker i gang om, hvor i er henne med jeres SEO strategi. Der er nemlig mange virksomheder, som slet ikke får det optimale ud af SEO, selvom de måske fornemmer, at det er der styr på.


Start med at placere din virksomhed i matrixen nedenfor.


TIl dagligt arbejder jeg med SEO kunder, hvor vi som udgangspunkt arbejder i det grønne felt. Kombinationen af at lægge en strategi og eksekvere på den, er den bedste måde til at opnå resultater

For nyligt rykkede vi Tøjeksperten op som nr. 1 i Google på søgeordet skjorter. At ligge nr. 1 på et meget forretningsrelevant søgeord med 4.100 søgninger om måneden kræver en ihærdig indsats og en del tålmodighed over mange mdr., Nedenfor kan man se udviklingen i placering for søgeordet over de sidste 6 mdr.,:

 

Læs mere om vores syn på SEO og resultater for dem til sidst i dette indlæg.

 

Tilbage til SEO matrixen. 

Her følger en gennemgang af de forskellige felter:

 

Rødt felt: Vi har ingen SEO strategi, og vi eksekverer heller ikke

De fleste virksomheder ignorerer stadig SEO. 

De ignorerer ikke værdien af Google, for her kommer det meste af trafikken og kunderne normalt fra. Men at arbejde på at blive mere synlige for trafik, som konverterer, det er ikke nødvendigvis et fokus.

Problemet er:

I de fleste tilfælde smider man guld på gaden ved ikke at tage et initiativ til at blive mere synlig i Google.

Hvem ignorerer SEO?

Det er alle typwer websites.

Det kan være lige fra det mindste digitale visitkort for den lokale blikkenslager til store corporate sites.

Hvis du vil se et eksempel på "random synlighed" i Google, så tjek topplaceringerne for jyskebank.tv nedenfor :


De ligger nr. 1 på alle mulige mærkelige søgeord som Joachim b olsen sover og trends 2017. Sådan går det, når man opbygger et stort, autoritativt site uden at have en SEO strategi.

Jyskebank.tv dækker faktisk masser af spændende emner, som også kunne generere leads for forretningen. Men søgeord om boliglån og privatøkonomi gemmer sig på side 2 til uendeligt. Potentialet er der, men der er ingen fokus på SEO.

I den anden ende af skalaen har vi de små websites for lokale erhvervsdrivende. De kunne sagtens drive masser af organisk trafik, hvis der var en basal forståelse for værdien af dette, og en viden omkring hvilke signaler, man skal sende til Google. Hvis du ikke har den viden, så google on-page SEO for hjælp.

Efter min mening er det en stor fejl, at SEO normalt ikke er indtænkt, når et website bliver udviklet. Som kunde bør man selvfølgelig holde sig informeret, men webbureauer har en stor andel i at ignorere SEO.

Så mit råd er : Hvis du har et lokalt site så sørg for at komme på Google Maps og få positive anmeldelser via Google My Business. Det er guld værd.

Her på Amager hvor vores kontor ligger, er der i området en lokal mekaniker mhauto.dk. De har et pænt site, udmærket tekst og gode billeder af deres service.

 

 

Men se lige nedenstående screenshot. De rangerer ikke på de søgeord, som kunne give dem forretning.
 


Med få ændringer kunne de faktisk rangere på et søgeord som Mekaniker Amager, hvor de i dag ligger på side 3 i Google. Med 100 søgninger om måneden ville det være et værdifuldt søgeord for deres service. 

Videre til næste felt i matrixen.


Gult felt: Vi har ingen SEO strategi, men vi er gode til at eksekvere

Jeg blev den anden dag fanget af en video, som vores gode SEO kolleger fra Siteattention havde lagt op på LinkedIn. En af deres kunder fortæller entusiastisk om hvordan deres redaktører bruger detteværktøj til at optimere de artikler, de skriver. 

Når jeg ser på deres kundes synlighed i Google, er det tydeligt at se,, at de har SEO optimeret deres artikler, men uden at der har været et forudgående strategisk analyse af, hvilke søgeord, som er forretningsrelevante.

Fakta er:

SEO er ikke en tjekliste. SEO er en strategi, hvor man fokuserer på at sende trafik, der har  forretningspotentiale. De skal simpelthen forstå, hvad deres potentielle kunder søger efter og sørge at skabe indholdet. Ingen bliver fede af at ranke i top 3 i Google på kundetilfredshed, selvom man kan sætte et grønt hak ud for, at nu er den artikel SEO optimeret.

 


Blåt felt: Vi har en SEO strategi, men vi får ikke eksekveret

Den bedste søgeordsanalyse er ligegyldig, hvis der ikke bliver fulgt op på den. Ikke ét søgeord rykker nordpå i Google udelukkende ud fra gode intentioner.

Der skal eksekveres på analysen, og det kræver ressourcer og en solid teknisk platform. I de 6 år som jeg har rådgivet virksomheder om SEO, har jeg set en del eksempler på, hvor SEO strategien ikke bliver implementeret ordentligt. Det er et område, som i dag ikke har nok fokus, hverken fra virksomheder eller bureauers side.

Der er flere grunde til, at et SEO projekt går i stå, men der er to primære årsager:

1. Den tekniske platform forhindrer, at SEO strategien kan realiseres. Det kan være noget så simpelt, som at man ikke kan redigere meta tags som title og metabeskrivelse. Eller endnu værre, at man ikke kan indsætte tekst på en side, som man gerne vil rangere på.

2. Bureaukrati. Virksomheder kan have alt for lange forretningsgange, hvor alle  medarbejdere skal involveres, hvilket sløver SEO processen og ødelægger momentum. Der kan også være tale om at én nøgleperson blokerer eksekveringen ved at underprioritere SEO opgaverne. Det kan både være en webmaster, som ikke følger op på anbefalinger, men det kan også være en manager højere i hierarkiet, som træder på bremsen, hvis virksomheden vælger at skulle have et nyt website.

Hvis du undrer dig over, at der er store spillere i din branche, som ikke er synlige i Google, så kan ovenstående være årsagen. 

Gorrissen Federspiel er en af Danmarks top-4 advokatfirmaer, men gorrissenfederspiel.com er langt minre synlig i Google end. deres rival Bech-Bruun. Jeg er 100% overbevist om, at de er klar over, at de er bagud og har en SEO strategi liggende i skuffen, men den bliver ikke eksekveret. Siden deres site ikke er mobilvenligt, kunne det sagtens være en midlertidig stopklods, men jo længere de venter, jo mere bliver de kørt agterud.
 



Grønt felt: Vi har en SEO strategi, og vi eksekverer på den dagligt

Det lange lys er tændt med en stærk SEO strategi, og der er lagt en god plan for, hvordan man skal nå sine mål ved at eksekvere måned efter måned. Det kræver en forudgående analyse, hvor det skal sikres at:

1. Teknikken på sitet er i orden. Det skal være hurtigt, mobilvenligt og blive indekseret af Google.

2. De forretningsrelevante søgeord/søgeemaer skal identificeres, og det skal bestemmes hvilke sider, som de skal rangere på.

3. Man skal forstå, hvor mange links det kræver for at blive synlige på de strategisk vigtige søgeord.

Efter denne strategiske øvelse bliver det taktisk. De virksomheder som klarer sig godt på Google har lagt en minituøs plan for, hvilke SEO opgaver som skla håndteres over de næste 3 til 12 mdr., og hvilke mål som skal opnås. De arbejder kontinuerligt på ens indhold, links og teknik, og er klar til at ændre kurs, hvis der byder sig nye muligheder eller udfordringer.

Som et eksempel på dette fra egne rækker hos IMPACT Extend vil jeg fremhæve Tøjeksperten, som vi har arbejdet en del år med. 

I nedenstående screenshot kan man se, at vi har vækstet trafikken fra Google 25% på et år, og de sidste mdr. alene er væksten oppe på 40% sammenlignet med sidste år på samme tid. Dettte skal ses i lyset af, at trafikniveauet allerede var højt for et par år siden. 


Når man ser på søgeordene, så rangerer de på de søgeord, som er relevante for deres forretning, hvor de har top 3 placeringer på nogle af de vigtigste søgeord som jeans, shorts, blazer etc..  


Opsummering af SEO matrixen

Rangerer du på intetsigende søgeord som Joachim B Olsen sover og kundetilfredshed, eller er du synlig på de søgeord, som giver dig forretning i sidste ende? For langt de fleste virksomheder kan det betale sig at lave en SEO strategi og eksekvere på den.

Så hvor ligger din virksomhed i matrixen, og hvad vil du gøre? Skriv en kommentar nedenfor

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Lead SEO hos IMPACT Extend. Tidligere hos Quisma / GroupM. Har lige opdateret min blog post om, hvordan man skal arbejde med sin SEO søgeordsanalyse i 2019.

Har hjulpet virksomheder som Banco Santander, Ford, Nets, Q8 og PWT til tops i Google. Taler til SEOday 2018 og 2019, co-writer af blog post på Backlinko, skriver om SEO hos Dansk Markedsføring og har skrevet bogen Countering Brandjacking in the Digital Age (Springer, 2013).

Inden SEO-karrieren grundlagde og solgte jeg to virksomheder (webshop og Adwordsbureau).

Du kan finde mig på LinkedIn.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Røgen har lagt sig efter Black Friday. I denne artikel vil jeg vise dig, hvorfor du skal arbejde med SEO til højtider og årlige events. Der var ca. 85.000 søgninger i Google om Black Friday i november og nolge rigtig interessante observationer.

Som mange andre SEO specialister bruger jeg dagligt Excel. Men I dette indlæg fortæller jeg om mit nye yndlingsværktøj, som er langt bedre til at crunche store datasæt og få nye SEO indsigter.

Tags:
IT

Har du styr på linkbuilding? Brug denne nemme og hurtige strategi. 

Tags:
IT

Det skader brugeroplevelsen, hvis du linker forkert! Få styr på dine links med Screaming Frog SEO Spider.

Tags:
IT, Salg

Hvis du vil ligge på side 1 i Google på dine udvalgte søgeord, så SKAL du have andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside. Links er populært sagt stemmesedler, som fortæller Google, hvor relevant din hjemmeside er i forhold til dine konkurrenters.

Lead SEO hos IMPACT Extend. Tidligere hos Quisma / GroupM. Har lige opdateret min blog post om, hvordan man skal arbejde med sin SEO søgeordsanalyse i 2019.

Har hjulpet virksomheder som Banco Santander, Ford, Nets, Q8 og PWT til tops i Google. Taler til SEOday 2018 og 2019, co-writer af blog post på Backlinko, skriver om SEO hos Dansk Markedsføring og har skrevet bogen Countering Brandjacking in the Digital Age (Springer, 2013).

Inden SEO-karrieren grundlagde og solgte jeg to virksomheder (webshop og Adwordsbureau).

Du kan finde mig på LinkedIn.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.