Formålet med ethvert website må være at have så meget relevant trafik som muligt. Jo billigere vi kan gøre det, desto bedre er det. Blogging er billig og effektiv måde til at drive relevant trafik ind på dit website.
Jeg ser desværre en del hjemmesider uden et decideret blogafsnit. Det mener jeg er et stort problem, fordi de går glip af så meget trafik, som kan konverteres til forretning og salg. Desuden er det godt at have sit eget ”bibliotek”, hvor ens indhold kan være placeret og markedsført fra.
Jeg har lavet en liste på 8 grunde til, hvorfor du skal have en blog på dit website. Det skulle give dig en idé om, hvorfor blogging skal prioriteres i dag og ikke i morgen.
1. Du har brug for et hjemsted til dit indhold
De sociale medier er et godt sted at reklamere for sit indhold, men du er nødt til at have dit indhold på en side, som du ejer 100% selv. Altid tænk worst case scenario. Hvad ville du eksempelvis gøre, hvis Facebook pludselig nedprioriteret organisk indhold, så du nu skulle betale en masse for din trafik?
Ups det gør de vidst allerede – my bad ;-)
Men sådan en ændring gør, at virksomheder skal omstrukturere sig især, hvis de udelukkende satsede på Facebook. Med en blog har du altid et hjemsted for dit indhold, hvorfor påvirkningerne ikke vil være ligeså vitale, som hvis du udelukkende udgav indhold på Facebook og levede af det.
2. Du kan blive gode venner med Google
Mange kunder er allerede nu gode venner og starter deres søgninger hos deres gode ven. Derfor er det også vigtigt, at du bliver gode venner med Google. Det kræver, at du udsender relevant og værdifuldt indhold, som Google rangerer højere end dine konkurrenters. Det vil i sidste ende fange dine potentielle kunders opmærksomhed, hvilket i sidste ende kan gøre en potentiel kunde til en kunde.
3. Du får kunderne tættere på dine produkter
Din gode blogindlæg gør også, at kunderne besøger dit website. Det gør også, at de nu kun er et klik fra dine produkter eller dine services. Du kan meget lettere styre kundernes købsrejse, når du har dem inde på hjemmeside frem for på de sociale medier.
4. Du kan skille dig ud fra dine konkurrenter
Du kan også bruge bloggen til at få din egen stemme og skille dig ud fra konkurrenterne. Det gør din virksomhed menneskelig, og kunderne foretrækker at handle med mennesker frem for maskiner. Så bloggen kan give dig et ansigt og bringe dig tættere på kunderne.
5. Du bliver mere kundeorienteret
Du er nødt til at sætte dig i kundernes sted og tage udgangspunkt i deres problemer og udfordringer. Bloggens omdrejningspunkt skal være dine kunder, for ellers gider de ikke at læse det.
6. Det kan styrke dit brand og din markedsposition
Dette udgangspunkt vil også være med til at styrke dit brand og din markedsposition, da kunderne vil kunne identificere sig med dit indhold. På den måde finder nuværende og potentielle kunder ud af, hvad du kan hjælpe dem med, da du skriver om deres problemer, og hvordan de skal løses.
7. Det kan give dig nye kunder og mere forretning
Vejen til kundernes hjerter er gennem værdifuldt indhold, som centrerer sig om kunderne og ikke dine produkter. Det har jeg skrevet et blogindlæg om på Ivækst.dk tidligere - følg linket.
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har flere gode grunde.
Partner, Content Marketing Company & Social Selling Company
Casper Pedersen er til daglig partner i Content Marketing Company og Social Selling Company, der har fokus på at konvertere indhold til forretning.
Han er digitalt indfødt og frygter derfor ikke den digitale udvikling. Han ved altid, hvad der rør sig på den digitale front. Han prioriterer at indsamle ny viden, så han kan hjælpe virksomheder med at skabe en bedre forretning.
Casper har hjulpet alle slags organisationer store som små, private, frivillige og offentlige. Hans enorme digitale viden bruges dagligt, når han rådgiver og hjælper virksomheder til at øge deres vækst gennem godt og værdifuldt indhold.
Det bedste for Casper er, når hans viden kan gøre en forskel for andre. Derfor deler han meget gerne ud af sin viden til IVÆKST brugerne og på sin LinkedIn-profil.