Bloggen

Fra version 1.0 til 2.0 – at udvikle sig som virksomhed

Softwarevirksomheden Greenbyte, som har til huse i udviklingshuset Vitus Bering Innovation Park i Horsens, stod i 2013 i netop den situation. I takt med en voksende produktportefølje og et stadigt stigende antal konsulentopgaver, var virksomhedens oprindelige navn MillWatcher ikke længere dækkende, da det samtidig var navnet på det bærende produkt.

"Det oprindelige navn blev valgt i forbindelse med, at jeg blev kåret til "Danmarks bedste iværksætter" for netop MillWatcher-produktet.  Derfor var det på tidspunktet et naturligt valg, da firmaet i høj grad var identificeret med produktet" - fortæller direktør i Greenbyte, Ulrik Nejsum Madsen.

Skift navnet – bevar fokus

For Greenbyte var det vigtigt at sætte tryk på kedlerne i fht. markedsføringen af virksomhedens andre produkter uden at gå på kompromis med kerneværdierne, og det er lykkedes rigtig godt efter navneskiftet, som skete i starten af 2014.

MillWatcher - et system til overvågning af vindmøller – er således fortsat kerneproduktet i Greenbyte, og fokus er stadig det samme: At udvikle software til ressourcebesparende løsninger.

I forbindelse med navneskiftet til Greenbyte var virksomheden igennem en længere proces, som både havde til hensigt at finde frem til det dét nye navn, der passede bedst til virksomheden, dens produkter og det fremtidige fokus, og som samtidig sikrede en succesfuld implementering af navnet:

"Vi mener selv, at navnet Greenbyte passer godt med vores profil, da vi primært udvikler software til energibesparelse og grøn energiproduktion – men derudover laver vi også andre ressourcebesparende løsninger", lyder det fra Ulrik Nejsum Madsen.

I forhold til den strategiske implementering af det nye navn har Greenbyte kørt en gradvis indfasning over for de eksisterende kunder. Det er bl.a. sket gennem nyhedsbreve, email-footers, fakturaer, LinkedIn etc., og når virksomheden er på messe med et enkelt produkt, markedsfører de produktnavnet sammen med firmanavnet.

Efter navneskiftet har Greenbyte haft øget fokus på udvikling af nye produkter, bl.a. Kalenda - et online planlægningsprogram – som allerede har rykket sig massivt. Siden januar er produktet således blevet stort, og det har rykket sig på såvel salgs- som udviklingssiden, så det nu rammer en del bredere og er tilpasset de behov, kunderne havde, og hvad de forventede.

Desuden har Greenbyte netop fået Tivoli Friheden ind som kunde til et andet produkt, og udviklingen i virksomheden har blandt andet betydet, at Greenbyte nu har måttet flytte til et større kontor. 

Få ny viden ind i virksomheden

En anden væsentlig del af Greenbytes succes er, at man har formået at opsøge og integrere ny viden og nye kompetencer i virksomheden – og her har det hjulpet at have bopæl i et udviklingshus. Sarah Færmann, der i dag er salgs- og marketingansvarlig i Greenbyte, lavede således afslutningsopgave omkring produktet Kalenda i samarbejde med Greenbyte, da hun afsluttede sit studie på VIA University College i Horsens. I lighed med de tre praktikanter, der pt. arbejder hos Greenbyte, mødte Sarah virksomheden til Company Dating på VIA.

I øjeblikket sidder to praktikanter og laver udvikling til energiovervågning.  Der var nemlig brug for at lave nogle tests, og her vurderede Greenbyte, at det var en god ide at bruge praktikanter, så de kunne bidrage med ny viden. Desuden har Greenbyte en praktikant i salg og marketing.

Udover muligheden for at samarbejde med VIA-studerende, er der også andre fordele for en mindre virksomhed ved at være placeret i en udviklingspark:

"Før vi flyttede ind lignede det et godt miljø, der matchede vores firmas kompetencer og ydelser. Som et lille firma er det dejligt at have andre folk på gangene og i kantinen - særligt når nogle af os er meget væk fra kontoret. Desuden har der vist sig at være mange gode arrangementer, f.eks. morgenmadsforedrag, som ud over at skabe et godt netværk også har bidraget med faglige ting" -  forklarer Ulrik Nejsum Madsen om valget af Vitus Bering Innovation Park.

Læs mere om Greenbyte på www.greenbyte.dk

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Hvorfor er det så vigtigt at have en hjemmeside? Få her de fem vigtigste fordele ved at have en hjemmeside til din virksomhed af Ronnie Ranch Hedegaard. 

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Tags:
Økonomi

Som opstartsvirksomhed og mindre iværksættervirksomhed er der mange ting, man skal være opmærksom på: regnskab og økonomistyring er nogle af de vigtigste. Regnskabet siger nemlig en hel del om, hvordan det går med virksomheden og forretningen.

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

I det konkurrenceprægede danske og internationale marked, hvor små og mellemstore danske virksomheder (SMV’ere) opererer, henleder man i endnu højere grad opmærksomheden på innovation som vejen frem til en bæredygtig udviking. 

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Står du og mangler ekstern kapital til din virksomhed? Læs her om seks danske fonde, der yder tilskud til iværksættere og SMV'ere.

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Tags:
Salg, Tryghed

Som iværksætter kan det være fatalt ikke at netværke - det kan netop være én i dit netværk, der gør forskellen i fht. om din virksomhed får succes eller fiasko.

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Iværksætter i startfasen – sådan kan du forvandle en god idé til en god forretning.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.